Sydengland som taget ud af en film

Hyggelige småbyer, smalle veje, levende hegn, masser af blomster og en atmosfære, som føles helsebringende for sjælen

Tekst & foto: Ole C. Jørgensen

Det er lige før man ikke vil blive forbavset, hvis kriminalkommissær Barnaby og hans assistent som det mest naturlige dukkede op midt i denne idyl. For Sydengland og Cornwall ligner grangiveligt sig selv – altså sådan som vi talrige gange har set det på filmoptagelser.

Utrolig hyggeligt med de mange levende hegn, snoede veje, den karakteristiske sydengelske byggestil, en sand blomster-flora alle steder og ind imellem de vidtstrakte landskaber mellem de mange små og store byer.

Skal man dryppe lidt realisme ned i bægeret, så synes virkeligheden måske knap så friseret, og ikke så få steder kunne en lille oprydning, lidt rengøring og en klat maling gøre underværker.

Men stemningen, atmosfæren fejler ikke noget. Og talrige er de lokale maleriske kroer vi passerer her på vores odysse langs sydkysten. De kalder alle på et besøg.     

Men selv om busrejsen med Gislev Rejser varer ti dage, så er der så meget vi skal nå at se, at det tidsmæssigt vil være halsløs gerning at stoppe op, hver gang vi kommer forbi noget seværdigt.

Busrejse

De knap 40 medrejsende og Deres udsendte har valgt at køre i bus hele vejen fra Danmark, frem for at blive transporteret til startpunktet i Portsmouth via fly til London ad luftvejen.

Godt nok sparer fly-turen gæsterne for et par dages transport – selv om programmet er næsten identisk med vores. Til gengæld er mange af os enige om, at sjælen har bedre vilkår for at følge med i bus-tempo. Det føles nu på en eller anden måde noget mere stemningsfyldt og historisk at blive modtaget af The White Cliffs of Dover, når vi med færgen passerer Den engelske Kanal.

Det giver også rejseleder Stella Aabo mulighed for at give os glimrende information om specielt Sydengland – med et efterfølgende større udbytte af de mange indtryk de kommende dage bringer os.

I det hele taget er makkerparret Stella Aabo, som kommer lige fra Svendborg af og chauffør Søren Henriksen fra Himmerland en glimrende kombination. Og hyggeligt er det også, når der rettes an til enten eftermiddagskaffe eller lidt pølsefrokost uden for bussen på medbragte borde.

Det er sagt før: Men der er altså et eller andet sjæleligt helsebringende ved en kop kaffe evt. med en avec eller en mega dåse-prøjser-pølse med sennep/ketchup fra Otto Duborg i den almægtiges fri natur.

Samt ikke mindst når rejselederen på de tidlige afgange lige går stuegang ned gennem bussen med diverse morgenopkvikkende bittere.

På sin vis kan man godt opfatte det som lidt af en stroppetur, eftersom vi undervejs når at frekventere ikke mindre end fem hoteller. To overnatningshoteller i Holland og ellers først i Portsmouth, derefter Falmouth og afsluttende i Bath.

  Men at dømme efter udsagnene fra den modne gruppe gæster – plus 60 og opefter – så er det ikke noget problem, når man nu gerne vil opleve en masse.

Første stop på det britiske kontingent er den gamle flådeby Portsmouth, som er udgangspunkt for vores besøg på Osborne House på øen Isle of Wright og mulighed for at besøge det store marinemuseum.

Midt i det totale nowhere

Der er nok at kikke på undervejs til vores næste mål Falmoouth. Højdepunktet er frokost på Warrens Inn midt i det totale nowhere på den vidtstrakte Dartmoor hede.

For de uindviede kan nævnes, at heden – som ofte er indhyllet i tæt tåge, fnuskregn eller gråvejr – har lagt landskab til mange uhyggelige historier, hvoraf flere er blevet filmatiseret.

Nogle husker måske den om Baskervilles spøgelseshund skrevet af den skotske forfatter Conan Doyle, som også skrev Sherlock Holmes bøgerne.

Men tilbage til Warren Inn, som er hedens ældste pub. Det siges, at ilden har brændt i pejsen siden starten i 1845. Nu er der to pejse i skænkestuerne, så man kan vel ikke afvise, at den ene ind imellem får lejlighed til at køle af.

Men never mind. Det er et gevaldigt hyggeligt sted. Og i modsætning til mange andre af Sydenglands pubber er fortæringen ganske fortræffelig. Ikke mindst i selskab med det velskænkede lokalt bryggede øl, Otter Ale.

Falmouth – blot en times kørsel fra Lands End – er en sjov blanding af turisme og skibsindustri, men med en utrolig smuk beliggenhed og kort til mange seværdigheder.

Tre dage er vi her, inden kursen sættes mod Bath – vores sidste destination, før vi stikker snuden hjem.

Turist-trængsel

Ifølge geografi-beskrivelsen på nettet er Cornwall og det meste af Sydengland nogle af de fattigste områder på det britiske kontinent. Turismen er ifølge samme informationskilde den alt overskyggende indtægtskilde.

Og vi skal da lige love for, at turismen også får alt, hvad den kan trække. Det oplever vi flere gange undervejs. Simpelthen at seværdighederne i større eller mindre grad drukner i alle vi turister. Retfærdigvis skal det siges, at vi kommer netop i englændernes sommerferie, hvor rigtig mange søger ud fra de større byer.

Det kan dog ikke udviske erindringen om en oplevelsesrig tur, som er spændende anderledes, men også et kik ind i en livsstil, som man kun troede fandtes på film.

Det har i høj grad været appetitvækkere, som sagtens en anden gang kan sammensættes til en god ferie. Og med det lave kursniveau på det engelske pund givetvis også noget som kan klares for rimelige penge.

Imens bliver Dovers hvide klipper mindre og mindre om agter på sejladsen mod Calais og efterfølgende en del kilometer til DK. Blot afbrudt af en enkelt overnatning i Holland.

En hjemtur, som giver god mulighed for refleksion inden hverdagen i DK melder sig igen.

Victorias Osborne House

Der er en speciel grund til, at vi en tidlig morgen stiger ombord i bussen og via færge bliver transporteret til Isle of Wight. Nemlig et besøg på dronning Victorias yndlingsslot, Osborne House og gerne inden turiststrømmen tager alt for meget til.

Dronningens forkærlighed for dette sted er forståelig. Ikke alene en formidabel udsigt, smukke omgivelser og et karakteristisk slot, men når man begiver sig på opdagelse i ”de hellige haller” fornemmes det ganske tydeligt, at den myndige regent har sat sit markante, men også hyggelige præg på stedet.

I modsætning til så mange andre stiligt indrettede slotte er det på grund af mange personlige billeder og inventar ikke svært at fantasere sig til, hvordan livet har været her. Og dermed kommer man tættere på den filmaktuelle Victoria. Bl.a. får vi forevist hendes brusekabine. Meget usædvanligt på den tid.  

Imponerende er også den store indisk inspirerede spisesal, hvor mange af datidens kendte er blevet trakteret.

Efter en god halvanden times oplevelse, kan man ikke lade være med at føle sig en smule royal, når man tager plads udenfor den smukke Terrace restaurant i den østlige fløj af Osbone House.

Med det solbadede gyldengule slot i baggrunden og den smukke terrassehave foran med panorama-vue til The Solent – strædet mellem øen og kontinentet – så er det vanskeligt at finde smukkere omgivelser.

Så får et par solide stykker engelsk landskinke med garniture, en speciel chutney, frisk brød, smør og en italiensk Peroni-pilsner nærmest karakter af et gudemåltid.

Tårnurets 12 malmfulde slag til markering af middagstid føles som en slags ekstra bonus. Det er lidt svært at løsrive sig fra dette stemningsfyldte sted.

Nelsons HMS Victory

Historiens vingesus hænger også over admiral Horatio Nelsons flagskib HMS Victory, hvor den berømte søhelt faldt under slaget ved Trefalger. Det ligger nu opstaldet på Portsmouth’s enorme marine-museum på havnefronten.

For alle, der interesserer sig blot et minimum for krigsmarinen er et besøg her et must. HMS Victory er et imponerende stort linjeskib – nogle vil måske nok mene en forstørret udgave af fregatten Jylland – men det her er stort.

Ikke noget at sige til, at skibet fra 1759 var ved at brase sammen under dens egen vægt. Gad vist hvor mange egetræer, der i sin tid gik til bygningen.

Heldigvis blev den ny-restaureret og stabiliseret og står i dag som et spændende monument over en svunden tid. Selv om vi ikke talte dem, så det bestemt ud til at de oprindelige 110 kanoner i forskellige størrelser står her endnu. 

Tankevækkende at se den enorme forskel der var på det menige mandskabs rent ud sagt usle forhold og officerernes – efter datidens forhold – behagelige omgivelser. I alt var der en besætning på 850 mand.

Nå, det har nu nok ikke været den rene luksus at være ombord for nogen. Opvarmningsmulighederne var reelt ikke eksisterende. Havvand fandt ofte vej ind gennem sprækker i kanonlugerne og kunne gøre opholdet til en fugtig affære. Føden for de menige ensformig og ussel. Sygdomme kunne spredes hurtigt. Og lugtene på skibet har – efter beretningerne – ikke været for sarte sjæle.

St. Michael’s Mount

Heldigvis er vi tidligt fremme ved St. Michaels Mount. Det maleriske slot på toppen af en lille klippeø ud for den sydengelske kystby Marazion.

Det indebærer nemlig to fordele. Dels at tidevandet nu har blotlagt den stenbelagte vej fra kysten over til slottet. Så vi kommer både tørskoet over og tilbage. Og dels har den helt store turiststrøm ikke indfundet sig.

Det er lidt af en oplevelse at gå der, hvor vi netop har set havet trække sig tilbage. Og man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan livet på den lille ø former sig. I gamle dage boede her omkring 300 mennesker og i dag er der 35 beskæftiget.

Selve slottet er rigtig hyggeligt indrettet, og selv om det vist ikke var tilfældet, så opleves det som om vi havde fået adgang til Lord og Lady St. Levans private gemakker.

Gådefulde Stonehenge

Stonehenge på Salisbury Plains er imponerende. Både på grund af den monumentale fremtoning, men først og fremmest på grund af den ingeniørkunst og astrologi, som har ligget bag.

Hvordan pokker har det kunne lade sig gøre for over 4000 år siden at få slæbt alle disse kæmpesten et par hundrede kilometer hertil og stillet op. Og hvad er den præcise mening med opstillingen. Gæt er der mange af, men seriøse svar er der knaphed på.

Bemærkelsesværdigt at Stonehenge i vore oplyste tider med alskens moderne teknik, fortsat er et monument fyldt med gåder.

Men så kan man jo selv filosofere over det under rundgangen. Her er der mulighed for at være mere sig selv end i det overfyldte og stærkt kommercialiserede besøgscenter, som udgør indgangen til seværdigheden.

Man kan så også undre sig over, at der 30 km nordøst for Stonehenge i Avebury findes et endnu ældre anlæg med endnu flere oprejste sten, som ikke har fået den samme bevågenhed.

Her er ikke så friseret og informationsniveauet mindre. Til gengæld er det gratis, og så kan man efterfølgende vederkvæge sig og lade indtrykkene bundfælde sig i den gamle kro The Red Lions ved siden af til ikke-optrækkerpriser.

Bath og Jane Austen

Lad det være sagt med det samme. Bath er en rigtig hyggelig engelsk by. Med en nænsomt moderniseret indre by, spændende gågader og ikke at forglemme: Masser af historie.

De romerske bade midt i byen – bygget omkring år 50 efter Kristi fødsel – over tre varme kilder, er et imponerende bygningsværk. I det hele taget kan man undre sig over, hvorfor den romerske kultur, pludselig gik til grunde dengang vi andre boede i jordhuler.

Selv om man ikke direkte er ”til gamle mursten”, så er de et besøg værd.

Men det er den berømte engelske forfatter Jane Austens hus på Gay Street bestemt også. Og lad jer nu ikke snyde af den lille velkomst komite foran huset. Den nydeligt klædte herre er i levende live, mens den yderst livagtige figur forestillende Jane Austen – ja er en voksfigur. Så nøjes med at hilse på manden.

Og kik så indenfor og nyd en kop te og kage i Austens gamle saloner. Det virker helt autentisk og samtidig kan man dvæle lidt ved hendes skæbne.

Skulle Austens forfatterskab være gået i glemmebogen, så kan det nævnes at den gribende film ”Følelse og fornuft” fra 1995, som flere gange er vist i dansk TV, er en filmatisering af hendes bog. Måske hjælper det på hukommelsen at nævne skuespillerne: Emma Thomson, Alan Rickmann, Kate Winslet og Hugh Grant.

Skal der en smule malurt i bægeret – men det kan byen ikke gøre for – så gå udenom madmanden Jamie Olivers opreklamerede italiensk inspirerede restaurant i Bath. Det gjorde vi desværre ikke.

Man kan sige det er en oplevelse. Bl.a. den himmelråbende forskel på det mundvands-løbende menukort vi præsenteres for, og så den blege afglans vi fik serveret. Og gratis er det heller ikke.

Til gengæld er der masser af andre glimrende restauranter i byen.

The Falmoouth Hotel

The Falmouth Hotel er indbegrebet af et eksklusivt engelsk badehotel. Lige ned til havet og med en atmosfære fra langt tilbage i det forrige århundrede.

Det er måske lige så meget sagt, at man føler sig lidt højstemt. Men der er lidt herskab og tjenestefolk over stedet. Og der er en ganske bestemt charme ved at bevæge sig rundt i et velholdt, men gammelt hotel. Det kan sagtens få tankerne til at gå på langfart.

Havudsigten fra restauranterne og den store opholdslounge, der også fungerer som en fornem gammel bar, er fortrinlig. Og ganske hyggeligt at indtage sin frokost her sammen med englændere af det bedre borgerskab, der som det naturligste blot har taget den hvide frotte-badekåbe på over badetøjet.

Eneste problem. De tre overnatninger her går alt for hurtigt. Her er potentiale til en længere afslappende badehotels-ferie.

Rejsedeklaration: Turen var finansieret af Gislev Rejser. Selskabet havde ingen indflydelse på reportagens indhold.