Det er bare at læne sig tilbage og nyde et unikt naturtableau – uden forstyrrende broer
Tekst: Ole C. Jørgensen
Det kan godt ske, at det ikke gavner infrastrukturen. Men det er en sand lise for øjet at sejle på en flod uden talrige broer til at bryde et storslået landskabs tableau.
Og netop en sådan tur er vi på i dag. Med skibet ”VATER RHEIN” glider vi lige så stille ned ad Rhinen. Turen er startet i Rüdesheim, hvor vi på grund af sommerens tiltagende tørke har måttet forcere en længere landgang end normalt for at komme ombord.
Målet er den berømte – i gamle dage berygtede – Loreley klippe halvanden times sejlads fremme. Og på denne strækning er der ikke en eneste bro.
Nu gør det jo ikke vores søværts færd ringere, at solen skinner fra en skyfri himmel, og at vindhastigheden kun er et par sekundmeter.
På ”VATER RHIEN” har vi bænket os på øverste udsigtsdæk, hvor der i øvrigt er glimrende servering. Vi sidder helt ude ved rælingen med frit skudfelt for fotografen.
Godt at der følger fotos med denne lille reportage. For det kan være lidt af en opgave at beskrive det både hyggelige og storslåede naturtableau, som åbenbarer sig.
På begge sider rejser vinranke-beklædte bjergsider sig. Her afløser den ene spektakulære borg – eller borgruin – den anden. Og på begge sider er der både landevej og jernbane helt ned ved bredderne.
Det kan måske lyde som et forstyrrende element. Men nej. Begge dele glider smukt ind i landskabet. Og ind imellem opleves det på afstand næsten som en modeljernbane med hele molevitten af maleriske små byer langs flodens bredder, små tog som slynger sig gennem landskabet og livligt trafikerede veje.
I øvrigt fremgår af opslag forskellige steder på båden, at der også bydes på gemytlige julesejladser, og at dømme efter billederne er det ikke kedeligt. I den forbindelse bliver vi mindet om, at mange danskere hvert år valfarter til julemarkeder i Rüdesheim og omegn.
Vi nærmer os den sagnomspundne godt 130 meter høje Loreley-klippe, som ligger ved Rhinens smalleste sted ved byen St. Goarshausen.
For de uindviede fortæller sagnet, at Loreley er navnet på den skønne, men ulykkelige pige, som sidder på klippen og kæmmer sit hår, samtidig med hun synger.
Hendes skønhed og smukke sang fascinerer i den grad sømændene på de forbipasserende skibe, at de helt glemmer at styre og derfor støder på grund og lider skibbrud. Det skal dog i en fake-news-tid understreges, at sagnet aldrig er blevet bekræftet.
Der er forskellige steder omkring klippen statuer af Loreley, som man mener hun kunne se ud. Den mest bemærkelsesværdige er den på toppen, som er lavet af marmorsten.
Mange valfarter for at se den, selv om den er knapt så velholdt, som man kunne forvente af et stort turistmål.
Til gengæld er der en fabelagtig udsigt fra toppen ned mod Rhinen, hvor små færger piler frem og tilbage mellem bredderne. Mens enkelte fragtpramme blander sig med turbåde, lange flodtogtskibe og mindre private fartøjer.
Og har man lyst til at sidde og nyde udsigten, er der et par hundrede meter fra klippetoppen en biergarden med udsigt, som siger spar to.
Bænket med et glas vederkvægende frugtsaft eller måske en velskænket tysk fadøl, må man erkende – med ægte jysk underdrivelse – at tilværelsen har rummet værre stunder.
Om rejsen:
Sejlturen op Rhinen var en del af busrejsen til Alsace og Rhinen med Gislev Rejser. Otte dage med halvpension og enkelte udflugter for 5300 kr. Sejlturen var tilkøb for 200 kr.
Journalist og fotograf var inviteret af Gislev Rejser, som stod for transport, ophold og delvis forplejning.
Rejsereportagen optaget i følgende dagblade:
Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Horsens Folkeblad, JydskeVestkysten, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis, Århus Stiftstidende og Helsingør Dagblad.