Det er primært for folk, som lider af flyskræk. Det er meget ukomfortabelt. Det er kedeligt. Ingen af myterne passer dog
Af Ole C. Jørgensen
Nogle ferierejse-typer deler vandene mere end andre. En af dem er busrejser.
Muligvis fordi der ikke er den store opmærksomhed omkring denne ferietype, at den opfattes som fortidig og vel også fordi den ufortjent har fået ry for at være for alle dem, der er bange for at flyve.
Alt dette modsiges dog af, at mange tusinde danskere hvert år stiger på en dansk bus med kurs mod en række forskellige europæiske feriemål.
Nogle vil nok – og måske med rette – nævne, at busrejse-reportager kun i yderst beskedent omfang finder vej til avisernes rejse-tillæg, samt at ferieformen ikke i alle kredse har lige stor status.
En myte kan dog skydes ned på stedet. De mange busser, som hvert år sætter kursen mod populære feriemål, er ikke udelukket befolket af feriegæster, som lider af flyskræk. Derimod giver en stigende andel af dem udtryk for, at de er blevet trætte af bøvlet og stresset, som følger med en flyrejse.
Og nægtes kan det heller ikke, at der er noget afslappende ved en årle morgen at aflevere sin bagage ved indstigning i bussen og derefter blot læne sig tilbage og slappe af. For ved aftenstide at få bagagen leveret foran hotellet.
En anden myte, som specielt høres fra folk, som ikke selv kunne drømme om at tage på en busrejse, er at det er en primitiv ferieform. Hvilket de relaterer til busrejsernes start i begyndelsen af 1960’erne, hvor Tjæreborg-præsten – og Gislev Rejser få år efter – sendte en ren armada af ikke særligt komfortable turistbusser sydpå med feriehungrende danskere.
Det var ikke den rene luksus, selv om danskerne strømmede til. I dag er komforten i busserne langt højere med bl.a. klimaanlæg, et lille toilet, mange busser med strømudtag til opladning af mobiltelefon, bløde sæder og behagelig affjedring. Desuden med mulighed for køb af kaffe og andre drikkevarer undervejs.
Hvortil kommer, at EU’s meget strikse køre/hviletidsregler udløser jævnlige pauser, så man kan få gang i bevægeapparatet, proviantere på tastepladsens kiosk, et toiletbesøg eller bare trække lidt frisk luft.
At nogle så nok vil føle, det er for lang tid at befinde sig på de europæiske motorveje er naturligvis en relevant indvending. Specielt, hvis man i højsæsonen skal forcere det tyske motorvejsnet, kan tålmodigheden godt komme på prøve i kilometerlange køer. Hovedsageligt forårsaget af store vejarbejder eller færdselsuheld.
Interessant nok tager gæsterne det stort set altid med ophøjet ro. Efter at have været på godt en snes reportage-rejser med bus indenfor de 10-15 seneste år, kan jeg ikke mindes, at det har givet anledning til væsentlige knubbede kommentarer eller en melding om, at det er sidste gang.
Nu kan det hænge sammen med, at gæsterne generelt tilhører de modne årgange i intervallet 40 til 80. Og hvor børn i den skolepligtige alder er et meget sjældent særsyn.
I øvrigt er der flere varianter af ferierejser med bus. Den traditionelle er at man kører frem til en bestemt destination, hvor man så bor under hele ferien, og hvor udflugter foretages med bussen.
En interessant variant er flodkrydstogter, hvor man køres til afgangshavnen og går ombord. Bussen følger så med båden og bruges til forskellige udflugter undervejs.
Der er også rundrejser, hvor der gøres ophold forskellige seværdige steder undervejs, og hvor man jævnligt skifter hotel.
