Se Venedig fra søsiden

Herlig helhedsoplevelse af en af verdens smukkeste byer med flodkrydstogtskibet S.S. La Venezia

Tekst og foto: Ole C. Jørgensen

At se Venedig fra søsiden er en noget anderledes oplevelse – ja nogen vil måske ligefrem kalde den langt mere udbytterig.

I dette tilfælde med rederiet Uniworlds flodkrydstogtskib S.S. La Venezia, som over en uges tid cruiser i lagunen ud for Venedig med en afstikker til Italiens største flod, Po.

Kaptajn Mario og hans navigatører skal holde tungen helt og aldeles lige i munden, når de manøvrerer den 110 meter lange, La Venezia, i de smalle farvande omkring Venedig. Her ligger vores flydende hjem for en uge, til kaj ved den lille ø Burano nord for Venedig.

Fidusen er, at et samlende overblik kan være vanskeligt at danne sig under rundgangen i den historiske by, men tilbage på skibet sættes det hele i perspektiv, når man i ro og mag betragter Venedigs kyst- og skyline fra skibets soldæk.

La Venezia’s soldæk øverst oppe er et perfekt sted, at placere sig, hvis man vil nyde den smukke udsigt – både til de øer vi sejler forbi eller hvis man blot vil iagttage det pulserende liv på vandet. Der er så at sige noget at kikke på hele tiden.

Herfra kan man i tilgift opleve et evigt skiftende og mangeartet trafikbillede i lagunen. Alle mulige typer både ”piler” frem og tilbage, som en understregning af, at vandvejene er hovedfærdselsårerne ikke alene i Venedig, men også til de talrige øerne i hele området.

En enlig gondol på Canal Grande. Corona’en har været hård ved Venedigs turisterhverv, og her i juni er turisterne langtfra vendt tilbage. Så mange gondolierer må ofte holde fyraften uden at have haft kunder.

Vi er inviteret med på S.S. La Venezias ”jomfrurejse” umiddelbart efter turistmarkedets åbning i juni efter COVID19. Når det per definition ikke er en jomfrurejse hører det sammen med en dramatisk hændelse i september 2019. Her bliver Uniworlds flodkrydstogtskib River Countess slemt molesteret ved en påsejling af MSC-rederiets mastodont-krydstogtskib ,Opera, på Venedigs havnefront.

Uheldet benytter rederiet til en gennemgribende ombygning og designændring. Og i 2020 genopstår skibet som La Venezia, der dog på grund af COVID19 først tages i brug i 2021.

La Venezia’s design er helt specielt. Udgangspunktet er nemlig Venedigs stil og klassiske fortid.

S.S. La Venezia ved kaj i Chioggia. Det 110 meter lange flodkrydstogtskib er trods sin længde tilsyneladende manøvredygtigt. Hvad der også er nødvendigt for at sejle i den øfyldte lagune i Venedig-området.
Hari’s Bar er et kombineret opholds- og barområde indrettet med en fornem kombination af mange elementer fra Venedigs storhedstid. Blot for god ordens skyld: Den pompøse blomsterdekoration er ikke lavet af papir, men den ægte vare.

For dem, der mest er vant til de mere neutralt designede krydstogtskibe kan det måske virke lidt tungt og være lidt af en mundfuld. Men har man blot den mindste interesse for fortidens Venedig og for den sags skyld Italien, så er det en frydefuld oplevelse.

Både fordi det luksuriøse design har et modernistisk tilsnit, og at det er gennemført ned i mindste detalje, samt fordi det giver en klart anderledes atmosfære.

Det er i øvrigt Uniworlds strategi, at indretning og design på alle selskabets skibe skal matche det område de operer i. I øjeblikket har selskabet 11 skibe i Europa.

Luksussegmentet

La Venezia hører til i flodcruiseskibenes øverste luksus segment. Ikke blot i indretning og design, men også på det kulinariske område. Tillige med et righoldigt og meget varieret landprogram.

 Konceptet er all inklusive. Og at det skal tages bogstaveligt, fremgår af, at man reelt ikke har tegnebogen fremme undervejs. Med mindre man da ønsker at flotte sig med en flaske årgangsvin fra skibets velforsynede vinkælder eller en dyr avec til kaffen.

Så er det tid for champagne sabering time. Det engelske udtryk for at åbne en flaske champagne med en sabel. Det er en kunstart, som det ikke er alle forundt at mestre. En af skibets butlere, Valentin, behersker den sjældne kunst, hvor man med sablen fjerner det øverste af flaskehalsen i et rent snit uden at det hele splintres. Elegancen krones med at flasketoppen på forhånd er bundet fast med et hvidt bånd, som er fastgjort til butlerens håndled og derfor ikke lander alle mulige steder.

Således er for eksempel alle udflugter, almindelige drikkevarer, drikkepenge til besætningen, transfer fra og til lufthavn og meget andet inkluderet i den samlede pris. Det er ikke uvæsentligt at huske på, hvis man giver sig til at sammenligne krydstogt-priser.

Digitale tider

Både S.S. La Venezias store Hari’s Bar, der tillige fungerer som opholdsrum, og den stilige restaurant Rialto, adskiller sig fra gængse flodkrydstogtsskibe i både indretning og udsmykning.

Der mangler ikke noget her i baren på S.S. La Venezia. Hverken sublim betjening eller allehånde mærker indenfor drikkevarer af enhver art. Et eksempel herpå er antallet af whisky-mærker. Hele 28 er der af slagsen – hvoraf de 19 indeholdt i all inclusive-konceptet.

Hari’s Bar, som også et par aftener er rammen om glimrende populærmusik og klassisk sang, har i kraft af sin ”Venedig-udsmykning” – møbler, tæpper, gardiner og kunst – en særlig behagelig atmosfære.  Associationer til en svunden storhedstid.

Rialto-restauranten er i modsætning til denne type skibe ikke i et stort lokale, men bygget med forskellige skillevægge, der giver plads til hyggelige krinkelkroge, som udstråler intimitet.

Og så skal man lige vænne sig til, at La Venezia med brask og bram er gået ind i den digitale tidsalder. Menukortet indlæser man således ved indgangen til restauranten i sin mobiltelefon. Dagsprogrammet, som normalt traditionelt ligger i rummet efter spisetid indlæses også digitalt. Og i det hele taget kommer stort set alle beskeder elektronisk.

En lille smutvej er der dog for de ikke digitale kyndige. Ved at fremvise en gammel Nokia-telefon lykkes det at lokke et menukort ud af tjenerne og dagsprogrammet af receptionisten.   

Ros til besætningen

Bortset fra seks suiter er de øvrige stateroom på 14 kvm. En rimelig størrelse for et flodkrydstogtskib. Ikke mindst fordi pladsen er flot udnyttet, blandt andet med et lille, men alligevel yderst funktionelt bad/toilet .

14 velindrettede kvadratmetre udgør statsroom’ene på La Venezia. Indgangen til det lille – men praktisk indrettede badeværelse ses i baggrunden. Sengene er simpelthen fremragende. Desuden et lille skrivebord, som kameraets vidvinkel ikke kunne rumme, samt indbyggede skabe. Den anderledes beklædning af vægge og loft er kopieret fra tidligere tiders beboelser i Venedig.

Nogle vil måske nok savne et lille køleskab i denne prisklasse. Men det gamle trick med at placere drikkevarer over aircondition-risten i vindueskarmen, fungerer også her glimrende. Ja, det er faktisk hurtigere at køle sine drikkevarer ned på denne måde. I det hele taget er airconditionen på La Venezia meget let at indstille til den ønskede temperatur.

 Ros til besætningen lyder fra mange sider. Alle med blot et perifert kendskab til krydstogter ved, at en sammenarbejdet besætning, som kender deres skib, er afgørende for gæsternes oplevelse. På grund af corona’en har besætningen ikke været i arbejdstøjet i over et år. Alligevel varer det mindre end et par dage, før serviceniveauet er helt i top.

Vi er med chefkok Lucian på fiskemarkedet i Venedig for at købe friske råvarer til frokost. Det er helt klart, at han ved, hvad der er godt, og hvad man skal holde sig fra. Her i demonstration af en blæksprutte. For de fleste danskere en usædvanlig spise. Men tilberedt på den rigtige måde en herlig ret. Hvad vi under frokosten et par timer senere kunne konstatere.

Pasta – en kunstart

Det omfattende udflugtsprogram er et kapitel for sig. Hatten af for den store variation. For nok er hovedsigtet på Venedig, hvilket vi kommer tilbage til. Men også i byens nære opland er der utroligt mange spændende ting at opleve. Således er der både tid til et fascinerende besøg på en større smukt beliggende landejendom, Ca’ Zen, hvor indehaveren, Maria Adelaide Avanzo og hendes mor, Helena Avanzo, sørger for en både festlig åndelig og kulinarisk oplevelse.

Fremstilling af ægte hjemmelavet pasta er ikke madlavning, men en kunstart. Måske ikke direkte udtryk af vores pastalærer i Cantina Bentivoglio i Bologna, Sabina (tv), men at dømme efter tilblivelsen af den pasta, som senere danner hovedingrediensen i et herligt måltid, så er det helt klart ikke for amatører. Vores guide Elisa (th), der går til hånde, får klare meldinger om, hvad man gør og ikke mindst: ikke gør.

Eller en regulær opvisning i hjemmefremstilling af pasta i den rustikke lokale restaurant, Cantina Bentivoglio i Bologna, hvor det helt klart fremgår, at pastafremstilling ikke er madlavning, men en kunstart.

Hvilket vi efterfølgende kan forvisse os om under en ægte italiensk pastamiddag. Ingen overdrivelse, at det smager som englene synger – flerstemmigt.

Det kan godt være, at der er lidt tidsler i de digitale anmeldelser af Cantina Bentivoglio i Bologna. Men under vores besøg er pastaretterne helt i top, og så hjælper de typiske italienske omgivelser bestemt også på stemningen. Selv om vi forinden pasta-frokosten får demonstreret fremstillingen af pasta, er der udbredt enighed om, at man næppe uden videre kunne tage hjem og efterligne den – inklusive den fremragende kød- og tomatsovs.

 Men tilbage til Venedig, hvor der blandt andet er rig lejlighed til at stifte bekendtskab med både byliv og byens storladne og ødsle arkitektur.

Et besøg i Doge-paladset og Markus-kirken for mange er et must. Problemet er blot, at man normalt skal stå i kø i flere timer. Men for gæsterne på La Venezia er der – hvordan det så kan lade sig gøre – arrangeret specialrundvisning udenfor normal åbningstid. Og man får unægtelig noget mere ud af besøgene i de pompøse omgivelser, hvis ikke paladset og kirken er fyldt med gæster.

Her er virkelig tale om fordums storhed, der vil noget. Blot som en enkelt detalje er rammerne omkring de farverige loftmalerier i Doge Paladsets store rådssal belagt med 24 karat guld. Et håndgribeligt bevis på den utrolige rigdom, som i det 14. århundrede gjorde byen til den førende italienske bystat.
Her er virkelig tale om fordums storhed, der vil noget. Blot som en enkelt detalje er rammerne omkring de pompøse malerier i Doge Paladsets sale belagt med 24 karat guld. Et håndgribeligt bevis på den utrolige rigdom, som i det 14. århundrede gjorde byen til den førende italienske bystat.

Næsten turistfri

Men ud over disse top-seværdigheder er forskellige guidede byrundture en fornøjelse specielt her i juni, hvor turist-masseinvasionen ikke er kommet i gang. Det er en lise, at antallet af turister fornemmes at være faldet til en tiendedel af det normale. Selv om det selvfølgeligt ikke er godt for byens allestedsnærværende turisterhverv.

De sparer ikke på farverne på den lille ø Burano. Stort set alle huse er malet i skrigende farver. Måske ikke helt efter husenes oprindelige kulører, men bestemt vældigt dekorativt, og ikke mindst opsigtsvækkende. Hvilket givetvis også er et vigtigt redskab i kampen om turisternes gunst.

Men lige i øjeblikket synes den værste trængsel at være i rækken af tildækkede gondoler på havnefronten. Samtidig med at priserne endnu ikke har nået astronomiske – læs: uforskammede – højder, og hvor den selvsikre bys kendte arrogance er blevet mildnet i en grad, der tangerer smilende venlighed og imødekommenhed.

Her i den tidligere sommer 2021 er turismen i Venedig slet ikke kommet i omdrejninger. Et godt udtryk for dette er, at der langs hele havnefronten ligger hundredvis af uvirksomme gondoler.

Kort sagt et yderst glædeligt gensyn med en af verdens mest historierige og spektakulære byer.

Men vil man opleve det, er det nok en god ide at skynde sig, inden ”normale” tilstande uden corona igen holder sit indtog.

Det er en rigtig gode ide, at finde en stol midt i Markuskirken, hvis man vil have et rimeligt overblik over kirkens indre med den ufatteligt overdådige og kunstfærdige udsmykning. Det er simpelthen et studie, man må have den fornødne tid til at fordøje.
Krypten under Markuskirken er velbevaret trods det, at den mange gange har været oversvømmet, sammen med en stor del af Venedig. Et pragtstykke
Vi er på indkøb med La Venezias chefkok Lucian på Venedigs fisketorv, hvor man dog også kan købe andet end fisk. Efter nøje at have udvalgt sine indkøb får vi efterfølgende hans begrundelse for købet. Og et par timer senere får vi til frokost serveret de tilberedte indkøb.
Det er noget af et sceneri, der venter os på øen Burano. Stort set alle huse er malet i skrigende farver. Meget specielt, men egentlig hyggeligt at slentre i den lille by.
Med vestjysk underdrivelse kan man roligt sige, at livet har rummet værre stunder. På den pompøse landejendom Tenuta Ca’Zen mellem Venedig og Ravenna trakteres vi med lækre italienske specialiteter af gode lokale råvarer. Forinden har vi været på en lille rundvisning på godset, hvor man i den grad kan fornemme fortiden. Ikke mindst efter tidligere indehaver Helene Avanzo’s muntre beskrivelse af stedets prominente gæster og ejere gennem det sidste århundrede.
Helena Avanzo, som nu har overladt styret af den store landejendom Renuta Ca’Zen til datteren, er en umådelig festlig fortæller, når hun beretter om tidligere slægter og forskellige prominente gæster, som gennem tiderne har opholdt sig på landstedet.
Når man står på Markuspladsen og iagttager de storladne bygninger kan det være svært med overblikket. Det er straks lettere når hele det imponerende bygningskompleks iagttages ude fra Bacino di San Marco. Det let genkendelige Doge Palads til højre. Lige bagved ligger Markuskirken, og til venstre ”Il Campanile” – det imponerende 98,6 meter høje klokketårn.
Der er masser af vand-taxa’er i Venedig. Her en af de mere pompøse i blank-lakeret mahogni. Unægtelig et elegant fartøj, som i øvrigt kan skyde en anseelig fart.
Det kan se ubesværet ud, når gondoliererne manøvrerer deres gondoler gennem de smalle kanaler. Men det er hårdt arbejde, og kræver en god fysik. Ikke bare for at komme frem, men så sandelig også for ikke at ramle ind bygningerne på begge sider af kanalerne og i andre gondoler.
Hvis der er noget italienerne er gode til – også på almindelige hverdage – er det at slappe af og nyde det gode vejr. Som f.eks. her hvor farmand har skruet op for speedbådens motorer, så resten af familien kan nyde et friskt pust her i middagsheden.
Det kan godt ske, man har oplevet sceneriet mange gange. Men det er nu lidt svært at blive træt af at iagttage livet i og omkring kanalerne i Venedig.
Et godt eksempel på at Venedig-områdets trafikårer er vandvejene. Næppe mange andre steder i verden kan man støde på seks betonblanderlastvogne på en pram. Her på vej til et større byggeri på en af lagunens øer.

Faktaboks:


Faktaboks

La Venezia

– Sejler udelukkende i Venedig lagunen og floden Po
– Byggeår 2004 med navnet The River Countess, men ombygget og totalt gennemrenoveret i 2020 som La Venezia. Første sejlads juni 2021.
– Længde: 110 m
– Bredde: 11,4 m
– 126 gæster
– 63 stateroom/suiter
– 42 besætningsmedlemmer

Priser:

En uges rivercruise med all inklusive begynder ved 2699 euro (ca. 20.250 kr) for et Classic Stateroom.  Men det er en god ide at forhøre sig hos Uniworlds danske agent Bella Vista Travel, idet der ikke mindst i denne sommer er mulighed for rabat på udvalgte cruises.

Avisen var inviteret af Bella Vista Travel og Uniworld. Ingen af selskaberne havde indflydelse på reportagens indhold.
I Danmark kan man få mere at vide hos Bella Vista Travel (www.bellavista.dk)



Optaget i følgende aviser:

Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, JydskeVestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Horsens Folkeblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro-Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad