River cruise på fransk

Glimrende fransk kokkekunst på Seine Princess fra Honfleur til Paris

Tekst & Foto: Ole C. Jørgensen

Man kan sige meget om franskmænd. Hvad man i øvrigt også gør. Men på dette flodkrydstogt fra Honfleur ved Kanalkysten ad Seinen til Paris, er det svært at finde seriøse kritikpunkter, som kan udsættes for den kendte danske Jantelovs-kultur.

Bevares. Det er selvfølgelig ikke i ultra-de-luxe klassen med egen butler, specialrestauranter, swimmingpools og stort underholdningsprogram. Og der er naturligvis altid noget i flueformeringsklassen, som kan være bedre.

Men overordnet er det et glimrende cruise med det franske Croisi Europas ”Seine Princess”, hvor der i den grad er valuta for pengene, når man regner det hele med. Hvilket det jo til syvende og sidst handler om.

Net uden at være prangende

Det skyldes som nævnt ikke overdådig luksus, men summen af alt det turen rummer. Seine Princess er et dejligt skib, som – hvis man skal bruge en gammel forslidt vending – er net uden at være prangende.

Kabinerne er ikke særlig store – omkring 15 kvm. Inklusive en diminutiv toilet/brusekabine. Men selv om det af nogle vil blive opfattet som lidt spartansk, er der, hvad der skal være. Eneste væsentligste minus er, at det er ret lydt. Til gengæld bliver der også her gjort pinlig rent hver dag.

Kabinerne har alle TV med internationale kanaler, en glimrende aircondition, som er anbragt i vindueskarmen under det store vindue. Det giver flere fordele. Dels at den kolde luft ikke sendes ud fra loftet med de kendte trækgener til følge. Og dels – på rejseleder Birthe Christensens råd – kan man også lægge drikkevarer til afkøling oven på risten. Yderst effektivt kan Deres udsendte hilse og sige.

Og så er der over hele skibet gratis wifi med fornuftig kapacitet.

Måske mest bemærkelsesværdigt er personalets store velvilje til at kommunikere på engelsk. Det plejer generelt ikke at være franskmændenes favoritdisciplin. Men alle – lige fra de venlige kahytsjomfruer over det effektive serveringspersonale til kaptajn Alexandre Sherrer – mestrer det engelske. Nå, måske fordi en del af dem har udenlandsk baggrund.

Et par underholdningsaftener med stort set udelukkende fransk tale og optrin udgør undtagelsen fra den gode oplevelse. De er givetvis arrangeret af rederiet i bedste mening. Men det funker ikke rigtigt for dansk smag.

Heldigvis er aftentemperaturerne til udendørs nydelse, så det store soldæk med delvis overdækning tiltrækker størstedelen af de danske gæster, når de kunstneriske udfoldelser bliver lidt for langtrukne.

Og så noget, som franskmændene ikke generelt er direkte kendt for: Tingene fungerer faktisk. Ikke mindst takket være kommandanten – jo det er åbenbart hendes officielle titel – Fabiola Steve, som er øverstkommanderende for alt, som ikke lige har med sømandskabet, maskinen og køkkenet at gøre. En synlig, hørlig og de fleste gange underholdende sort humørbombe, som kan få tingene til at ske. Lige her og nu.

Badevægten truer

Det er lidt svært at udnævne en bestemt ting til turens bedste. Men uden at forkleine mange spændende oplevelser er chefkokkens kulinariske frembringelser i en klasse for sig.

Deres udsendte mindes ikke at have oplevet en hel uges måltider uden en eneste svipser. Men det sker her. Gennemført veltillavet mad af glimrende råvarer. Lækkert mørt kød. Selv ikke på ultra de luxe krydstogtskibe har jeg oplevet en så konstant høj kvalitet. Det er selvfølgelig ikke 3- stjernede Michellin-restauranters opfindsomme retter, men god veltillavet fransk kost til hverdag og fest.

Til gengæld er det tydeligvis ikke hverdagskost for deltagerne, at frokosten ofte består af fire retter. Det eneste problem er, at maden smager så godt, at der stort set ved hvert måltid glider en eller to ekstra bidder ned. Flere giver da også højlydt udtryk for nogen frygt for det efterfølgende møde med badevægten hjemme i DK.

Fuld valuta

Når prisen for det hele bedømmes som meget favorabel skyldes det i høj grad all inklusive-konceptet, som her ombord skal forstås helt bogstaveligt. Selvfølgelig kan der tilkøbes dyrere mærke-drikkevarer. Men det forekommer unødvendigt, og vinene til maden er generelt bestemt drikkelige.

Og så bliver der ikke sparet på drikkevarerne – uanset om de er med eller uden spiritus. I sandhed mindes jeg ikke et sted, hvor nødningen har været så intensiv, og betjeningen så effektiv.

Nogle vil måske finde det lidt for stift, at spisetiderne skal overholdes – altså at man bortset fra morgenmaden – møder ind til tiden. Det har selvfølgelig noget at gøre med køkkenkapaciteten, som nok også er årsag til, at der ikke er noget menukort at vælge fra. Men ikke et knubbet ord i den anledning.

Bussen med hele vejen 

Det er et lidt utraditionelt flodkrydstogt Gislev Rejser har strikker sammen. Vi – et veloplagt selskab fra stort set alle landsdelene – er bragt til Honfleur i en fem-stjernet langtursbus. En lidt lang tur vil nogle måske mene, men med vore dages komfort er det til at overse, hvis man har lidt læsestof med eller benytter sig af bussens gratis wifi samt stikkontakter til at holde liv i de uundværlige trådløse telefoniske proteser.

Fidusen med bussen er, at den bogstaveligt talt kører med hele vejen, og holder klar til udflugt, når Seine Princess fortøjer midt i de charmerende historiske byer undervejs.

Det er lidt af en øvelse at komme rundt i de smalle historiske gader, som vi passerer undervejs. Men chauffør Lars Boeberg har et godt tag i den ikke mindre end 15 meter lange Volvo-bus og får den vredet omkring de mest umulige gadehjørner. Og så hører det med til oplevelsen, at han spiller lige op med de ind imellem frække franske bilister.

Det halvandet døgn vi ligger i Paris er kajpladsen helt perfekt. Bussen er parkeret klos op ad Seine Princess, som er fortøjet et ejendomsmægler-stenkast fra Eiffeltårnet og i gå-afstand til Byernes By.

Og da vi efter en god uges tid – godt oplevelsesmætte og forspiste – skal påbegynde hjemturen, går vi direkte fra skibet og op i bussen. Opturen mod DK er godt i gang.

I Vikingernes fodspor

Egentlig kunne bus/flodkrydstogtet med Seine Princess med god ret have haft overskriften ”I vikingernes fodspor”. For skulle vi have glemt læren fra Danmarks-historietimerne i skolen, så får vi undervejs i høj grad anskuelighedsundervisning om vikingernes – mange fra det nuværende Danmark – indflydelse på godt og ondt i Frankrigs nordvestlige hjørne. Ja faktisk var de helt nede i Paris og husere.

Og det har bestemt ikke været en flok konfirmander på blå mandag, som for 1000 år siden drog i leding i området. Efter det foreliggende både røvede de, slog ihjel og voldtog for et godt ord. Ren terror skulle man mene.

Da det blev normannerne en tand for meget blev en af de nordiske vikinge-høvdinge, Rollo, af den franske konge Karl den Enfoldige i 911 bedt om at overtage et hertugdømme i det yderste i Normandiet.

Det skete på den betingelse, at han skulle beskytte befolkningen mod de fæle vikinger – altså hans eget krigerfolk. Interessant nok søgte mange nordiske vikinger ned under hans fane, og det er en gammel sandhed, at der ruller masser af nordisk blod i mange normanner.

Normannerne hørte dog heller ikke til Guds bedste børn. På en anden nylig reportagetur besøgte Deres udsendte bjergbyen Taormina på Sicilien. På det lokale museum kan man læse, at normannerne var blandt de mange angribere, som de gode borgere i Taormina måtte slås med. Og de havde i den grad ladet de pæne manerer blive hjemme – fremgår det.

Populære vikinger

Rollo og hans efterfølgere gjorde det så godt for normannerne, at der mange steder – bl.a. katedralen i Rouen – er mindesmærker for dem. De lærde skændes om, hvorvidt Rollo-krigeren, som af statur var noget højere end sine samtidige, stammer fra Sjælland eller fra Norge. Den sag arbejder videnskabsmændene fortsat intenst for at få opklaret.

Rollo-familiens adfærd er måske også årsagen til, at Vikingerne – trods deres blakkede adfærd – åbenlyst fortsat er meget populære på disse kanter. Og faktisk findes der en righoldig litteratur om deres mere eller mindre glorværdige bedrifter. Men tilsyneladende kun på fransk, hvilket måske kan forklare årsagen til, at kendskabet til dem ikke er så udpræget i Danmark.

Flodkrydstogtet er i mange henseende også en rejse i fransk historie. For ud over mødet med vikingernes verden i Honfleur og Rouen, og beretningen om Jeanne d’Arc tragiske skæbne, bliver der tid til et besøg på verdens vel nok flotteste slot, Versailles, inden vi lægger til kaj midt i Paris.

Og herunder ikke mindst beretninger om nogle af de spændende og spektakulære skikkelser, som prægede datidens samtid. Dygtigt fortalt af en vidende rejseleder Birthe Christensen, som også har blik for historiens mange små pikante detaljer.

Blot et par kommentarer af praktisk karakter. Et besøg på Versailles kræver, at ens kø-batterier er ladet fuldt op. Alene at komme ind ”kostede” en god times kø. Og indenfor var kø-dannelserne synlige.

Men det er pompøst og overdådigt. Hvad må det ikke have kostet af penge. Måske ikke noget at sige til, at de menige borgere i flere tilfælde greb til væbnet og blodigt oprør mod den herskende klasse.

Mødet med Paris kan af gode grunde kun blive til en mundsmag. Men en god ide om formiddagen at befordre os rundt med bus til de mest berømte og seværdige steder.

Og så efter frokost læsse os af neden for den smukke og markante Sacre-Coeur kirke med mulighed for efterfølgende besøg på det bagved liggende Montmartre.

Sidstnævnte har efterhånden desværre udviklet sig til noget af en turistfælde. Men er selvfølgelig stadig et must, når man nu er på disse kanter.

Rejsedeklaration: Turen var finansieret af Gislev Rejser. Selskabet havde ingen indflydelse på reportagens indhold.