Dronning Victoria kom også forbi

Utroligt nok: Menton er fortsat en lise for sjælen, trods hobevis af turister

Af Ole C. Jørgensen
Foto: Kirsten Vig Jørgensen & Tine Vig Jørgensen

Den engelske læge J.H. Bennet havde næppe forestillet sig, at den bog han i 1859 udgav om Mentons helsebringende mikroklima, skulle blive startskuddet til en gigantisk turistinvasion, som fortsat mere end 150 år efter trækker folk til den franske Middehavsby.

I dag er det nok næppe alene byens milde klima, som drager turisterne. Nok lige så væsentligt er det, at den hyggelige gamle by med et hav af smukke og spændende bygninger, ud over den fysiske indvirkning også fornemmes at have en gavnlig indflydelse på det psykiske velvære.

Blot få skridt fra det i øvrigt hyggelige turistmiljø i bymidten finder man det mest autentiske gamle franske bjerg-bymiljø. Her kan man i ro og mag lade sjælen få et pusterum og bare nyde en slentretur. Her er ikke mange mennesker at se, men der er ind imellem spændende små butikker med de herligste fødevarer.

Alene det, at man slipper for moderne øjebæ’er i form af upersonlige kontor- og beboelseskaserner i glas, stål og beton, kan være en lise for sjælen.

For der er ånd og sjæl i byen tæt på den fremskudte klippe ud mod Middelhavet klods op ad den fransk-italienske grænse.

Og for lige at gøre doktor Bennet færdig, så er historien, at han mente, at lide af uhelbredelig tuberkulose. Derfor tog han fra England til Menton for at tilbringe sine sidste år i et behageligt klima.

Men sygdommen forsvandt – om ikke som dug for solen – så dog i løbet af et par år. Og det beskrev han i sin bog, som straks efter tiltrak mange velhavende tuberkulosepatienter.

Senere fortæller historien, at han faktisk slet ikke led af tuberkulose. Men da var det blevet sandhed i vide kredse, og tilstrømningen fortsatte ufortrødent. Nu ledsaget af velbeslåede medlemmer af det engelske og russiske aristokrati.

Og det er dem man kan takke for, at en væsentlig del af Mentons pompøse bygningsmasse så dagens lys i dette tidsrum. Både i form af mange palæer og luksushoteller.

*Mentons gamle bydel med Sankt Michel-kirken i baggrunden tager sig malerisk og indbydende ud fra oven og med nogle af de karakteristiske Riviera-blomster i forgrunden.*

Engelske pensionister

Det mentonske mikroklima er lidt hedt i sommermånederne, men skønt specielt i ydersæsonerne og med vintre, hvor temperaturen sjældent når ned under 10 grader. Årets gennemsnitstemperatur er ifølge metrologerne 17 grader og omkring 300 dage om året viser solen sig.

Til sammenligning er de seneste 10 års gennemsnitstemperatur i Danmark – takket være de relativt milde vintre – godt det halve, nemlig 8,9. Det samme som solskinstimerne.

Endnu i dag søger mange velbeslåede engelske pensionister ifølge Mentons turistinformationer til byen i deres livs aftenstund. Noget man ved selvsyn kan opleve – om end de fleste lever et tilbagetrukkent liv.

Med den italienske sangskats lystige viser tjener denne hyggelige spillemand tilsyneladende en pæn skilling, når fredagsmarkedet i Ventimiglia trækker titusinder af mennesker til – hovedsageligt turister.

Blandt de mange prominente gæster, som i tidens løb har lagt turen omkring Menton er også den for tiden TV-aktuelle britiske dronning Victoria og hendes mand prins Albert. I 1882 boede de nogle dage hos en engelsk rigmand.

Bystyret i Menton var i øvrigt så stolt af den indflydelsesrige dronnings besøg, at man et halvt hundrede år senere – 10. april 1939 – under stor festivitas lod opstille et mindesmærke for hende og lod pladsen omkring den opkalde – ja naturligvis Square Victoria.

Uagtet var det dog ikke i Menton den gode dronning opholdt sig mest de mange gange hun gæstede den franske middelhavskyst. Det fremgår af bogen ”Dronning Victoria and the Discovery of The Riviera” af den engelske forfatter Michael Nelson.

Det er formodentlig det stigende antal migranter fra Afrika, som er årsag til at markedet i Ventimiglia rummer en meget stor påtrængende gruppe uautoriserede sælgere. Bevæbnet med varer som mere eller mindre ligner dyre mærkevarer. Formodentlig et dilemma for de italienske myndigheder, som ind imellem sender Carabinieri på gaden for at jage dem bort. Hvilket varer præcis indtil de halvmilitære politifolk vender ryggen til.

Sidestrædernes paradis

Men tilbage til nutiden. For søger man et af de mere afslappede, idylliske og smukke feriesteder for at rekreere sig, så er det fortsat muligt i Menton. Og det helt uden at man behøver at kede sig.

Blot det at slentre gennem byens lange gågade, Rue Saint Michel, med afstikkere ind i smalle og ind imellem stejle maleriske sidestræder bringer ro og lise til sjælen. Og slår man sig ned på et af de mange udendørs serveringssteder, kan man mageligt få bugt med tiden ved at iagttage det yderst brogede folkeliv, som udfolder sig. Man bliver på det stærkeste overbevist om, at den sidste original næppe er født endnu.

Det er lige før man her på fredagsmarkedet i Ventimiglia mindes et underholdende slogan vi for år tilbage løb på udenfor et stormagasin i Christiansted på Sankt Croix: If we don’t have it, you don’t need it. (Hvis vi ikke har det, har du ikke behov for det). Sortimentet af mere eller mindre håndlavede drager og andre mærkelige dyr, som vores ven af asiatisk oprindelse præsenterer, er et godt eksempel på markedets alsidighed.

Som med så mange andre turistbefængte steder, ligger prisniveauet ikke i bund. Men mellem de mange souvenir- og modebutikker er det dog muligt også at finde ting til fornuftige priser.

Strandpromenaden ud mod Baie du Soleil er et kapitel for sig. Selve stenstranden er ikke noget at prale af. Men det rene klare azurblå hav indbyder til en dukkert – specielt i sommervarmen.

Men det er også her man næppe kan afvise, at mange kommer for at blive iagttaget. Ikke mindst yndigheder af det smukke køn poserer i stor udstrækning i næsten lige så få tekstiler, som da de første gang viste sig for Vor Herres åsyn.

Markedshallen i Ventimiglia. Frugt og grønt i front og oste og charcuterie-forretninger i baggrunden. Vi kunne have købt noget af det alt sammen. Utroligt indbydende og rigtig gode råvarer skal vi hilse os sige. Vi nøjedes med en stor bakke små tomater, som holdt hele vejen til DK og en uge efter. Sagt pænt og fredeligt: Der var smagen til forskel fra dem vi køber i det hjemlige supermarked.

Omvendt proportional

Den brede strandpromenade Promenade du Soleil rummer et utal af fortovsrestauranter med udsigt til strand, hav og den maleriske by. Det er hyggeligt at sidde her. Men fælles for stort set dem alle er, at madens kvalitet står i omvendt proportional til de høje priser.

For nogle år siden fortalte en af de lokale, at hvis man gik lidt op i byen kunne man i de smalle sidegader finde spisesteder, hvor maden var dobbelt så god og prisen det halve.

Tiden tillod i år ikke Deres udsendte at efterprøve, om denne tese fortsat holder stik. Men en god tommelfingerregel er, at kører man lidt ind i baglandet og finder en restaurant i et ikke så overrendt område, vil chancen for et glimrende måltid til små penge være en overhængende mulighed.

Denne ostehandler i Ventimiglias velassorterede markedshal er udmærket klar over, at en vare som skal fragtes helt til Danmark, skal emballeres forsvarligt. Så uden ekstra-omkostninger bliver alle fire stykker lækker parmasan omhyggeligt vacuum-pakket. Nå det var nu heller ikke helt billigt, så mon ikke vacuumet var indregnet.

Menton kaldes også citronernes by. De har så gode eksistensmuligheder, at man allerede i februar kan plukke dem. Hvilket i øvrigt hvert år fejres med en gigantísk citronfestival ”La Fête du Citron”.

Hvis man har mod på mere end blot at dase og drive rundt, så er der masser af muligheder. Menton rummer en række flotte haver. Nogle kan man besøge mod betaling. Jean Cocteau-museet i det gamle spanske fort på havnefronten er efter sigende et besøg værd.

Sæsonen igennem afvikles en række kulturelle arrangementer toppende med en musikfestival.

Fredagsmarkedet i Ventimiglia lige på den anden side af den fransk-italienske grænse er et must, hvis man er i området. Et par tusinde boder fyldt med alle tænkelige og utænkelige tilbud. Det er utroligt at konstatere, hvor mange ting man ikke er klar over, at man har brug for.

Marked i Ventimiglia

Og er man på disse kanter en fredag, så er kæmpemarkedet i Ventimiglia – grænsebyen på den italienske side – nærmest et must. Også selv om man ikke direkte går i købstanker.

Det er helt ufatteligt, hvad der her findes af ting, som man ikke vidste man havde brug for. Ofte til en fornuftig penge. Og har man ikke lyst til at slippe købsgenet løs, så er det brogede folkeliv blandt de flere tusinde boder i sig selv en messe værd.

Men kom tidligt – ellers er der ikke en P-plads at opdrive i centrum. Og så skal man lidt uden for byen for at komme af med bilen.

Det er så yndigt at følges ad. Strandlivet ud for Baie du Soleil er mangfoldigt, og man kan uden at blive opfattet som nysgerrig sagtens plante sig ved en af strandpromenadens mange udendørs restauranter og iagttage livet på den stenede strand. Hvis man da ellers kan holde føden ud på disse steder.

Solnedgang i Monaco

Der er heller ikke langt til Monaco, som på en helt anden måde er et shopping-mekka for de velbeslåede tegnebøger. Noget mere atmosfære finder man oppe i den gamle by med regent-paladset i den ene ende.

Og så er det også ganske charmerende at sidde på et udendørs serveringssted i havneområdet. Specielt når solen går ned over de omkransende klippeformationer og sender sine stråler ned i havnens stille vand.

Det engelske aristokratis forkærlighed for Mentons milde vinterklima resulterede for mere end 100 år siden i bygningen af en række pompøse hoteller. Her Hotel Royal Westminster med panoramaudsigt over Middelhavet. Men husk at tage penge med i højsæsonen: Et dobbeltværelse med udsigt koster ifg. prislisten 2250 kr faldende til 855 kroner i lavsæson. Måske lige i overkanten for et tre-stjernet hotel vil mange synes.

Et af de bedste steder at iagttage dette sceneri er på den amerikansk inspirerede Stars & Bars. Indenfor relaterer udsmykningen sig i stor udstrækning til store sportsstjerner. En af den 9-dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensens køredragter er således udstillet i en vægmontre lige indenfor til venstre.

Maden og de udendørsomgivelser lever dog i dag ikke op til fordums stolte tider. Dengang burgeren smagte af USA, og hvor hver enkelt ting på menukortet var en nydelse.

Og vær lige opmærksom på, at Monaco ikke er med i den europæiske aftale om lave mobiltakster. Et par billeder til vennerne i DK løber let op i 3-400 kroner. Turistfælde eller ”røveri” ved højlys dag. Døm selv.

Passagen fra Place du Cap – Rue des Logettes – op til Sankt Michel kirken. Den går ind imellem husene bagest, hvor man drejer til venstre op ad trapperne til kirkepladsen. Bemærk inde under bygningen forrest det gamle vandtapningssted, hvor mange beboere efter sigende hentede deres vand indtil midten af sidste århundrede.

Husk P-plads

Er man til mere end driverliv på ferien, så kik omkring turistkontoret i Menton. Her har man et bredt udvalg af brochurer om aktiviteter i området, seværdigheder og så i øvrigt et udmærket bykort, hvor stierne også er indtegnet.

Lige en praktisk ting: Det er lidt svært at klare sig uden en bil på en sådan ferie. Så uanset om man har lejet en på stedet eller er selvkørende, er det ikke uvæsentligt, om der hører en P-plads til den lejlighed man har lejet. For inde i byområdet er der virkelig kamp om pladserne, og man kan let risikere at komme til at holde et stykke væk fra sin feriebolig.

Det er noget mere halsbrækkende end et foto kan gengive. Vores nydelige veninde slynger den runde spinde næsten op til 4. sal med jævne mellemrum. Og hver gang holder man lige vejret et kort øjeblik, indtil den lander sikkert i hendes snor og ikke i den forbipasserende menneskestrøm. Virkeligt prof.

*Hygge i strandkanten med 32 grader på termometeret og stort set ingen vind. Så er der vel næppe noget bedre sted at opholde sig med kølende vand og en parasol indenfor rækkevidde.*

Lad det være slået fast med det samme. Dette er ikke et paparazzi-billede. Vi havde øjenkontakt med denne smukke kvinde, som nikkede da vi spørgende hævede kameraet. Hun dækkede dog lige hovedet til inden klikket. Og virkeligheden er da også, at det tilsyneladende er en yndet foreteelse blandt både unge og smukke samt mere modne kvinder at sole sig og bade blot iført et diminutivt lændeklæde. Som den naturligste ting i verden.

I disse ligestillingstider er det måske ikke god stil at bringe dette billede. Men vi vover det ene øje. For man må jo godt nok sige, at det bringer tankerne hen på kvindens stilling i fordums tid. Og hvad der ikke fremgår af billedet, så foregik denne padling over det meste af en kilometer. Eneste tidspunkt manden rejste sig var, da en bølge skabte lidt foure på padle-brættet.

Det er et must, at man både har solide badetøfler og et tykt underlag med, hvis man vil frekventere standen ud for Baie du Soleil op til Mentons strandpromenade. Det er nemlig en stenstrand. Men meget hyggelig og meget besøgt i højsæsonen. Og vandet er tip-top kvalitet og indbydende azur-blå.

Gademusikanter kan være en tvivlsom musikalsk oplevelse. Men i den lille overdækkede passage – Place aux Herbes – mellem gågaden Rue Sankt Michel og Rue des Marins – kunne man flere gange i juni opleve musikalske indslag af så høj kvalitet, at mange turister stille søgte ind på de omgivende udendørsrestauranter og nød musikken. Her en fremragende guitarspiller som havde assistance af en kastagnet-spillende veninde.

Den 10. april 1939 opstillede bystyret dette pompøse mindesmærke for den TV-aktuelle britiske Dronning Victoria. Anledningen var, at den kendte dronning havde ferieret i Menton i 1882. Det skal dog siges, at selv om hun ofte besøgte den franske Riviera, var Menton dog ikke det mest foretrukne sted. Statuen står på Square Victoria. Der hvor Avenue Porte de France går over i Quai Bonaparte.

Menton er kendt som citronernes by. Og for at understrege det holdes der hvert år i februar La Fête du Citron festival. Dette smukke vægmaleri ved opgangen til Sankt Michel-kirken symboliserer denne begivenhed.

Aldeles malerisk er det at iagttage Sankt Michel kirken, som troner højt som et vartegn over den gamle by. Her lynskudt nede fra Quai Bonaparte vejen ved Garavan-bugten. I øvrigt en ganske motionerende trappetur op til den smukke plads foran kirken: Place de l’église St. Michel. Her kan man puste ud med en af de smukkeste udsigter over Baie de Garavan.

Nok er Mentons gågade – startende med Rue Sankt Michel og fortsættende ad Avenue Felix Faure – turistet i en hver henseende. Men det er på en venlig og knapt så anmassende måde. Det er faktisk hyggeligt at slentre der og eventuelt lave et pitstop eller to undervejs.

Lystbådehavnen i Garavan øst for Menton giver begrebet ”som sild i en tønde” en ny dimension. Side om side ligger mange hundrede lystbåde – her blot et lille udsnit af dem – og danner en spektakulær maritim kulisse.

*Det fordrer næsten en kold drik ved hånden, når man sidder og nyder solnedgangs-scenariet over grænse-området mellem Frankrig og Italien.*

Menton er uden diskussion smukkest fra vandsiden og selvfølgelig i solskin. Øverst til højre den gamle og smukke kirkegård, som det kræver gode ben at tage trapperne op til. Til venstre rager Sankt Michel-kirken op som Mentons vartegn. Vi lader billedet stå en stund.

Optaget i følgende medier:

Jysk Fynske Medier:
JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Rejsedeklaration: Turen var finansieret af forfatteren