Flydende paradis for livsnydere

Afslappende cruise i Caribien med SeaDream II


Tekst & foto: Ole C. Jørgensen

Kald det bare snobberi eller selvoptagethed. Men det kildrer forfængeligheden lidt mere end en anelse, at besætningen mindre end en halv time efter ankomst tiltaler mig ved mit efternavn.

Ja, som det mest naturlige, og som om vi har kendt hinanden – om ikke siden Arilds tid – så i hvert fald et stykke tid. Og det gør selvfølgelig, at man hurtigt føler ”sig hjemme”.

Flot ser SeaDream II ud her i strålende sol opankret i Cruz Bay ud for den gamle danske koloniø Sankt John.


Der går ikke skår i glæden at opdage, at det præcist er det samme, som overgår resten af gæsterne her på SeaDream II. Kåret som et af verdens bedste krydstogtskibe gennem årene.

Deres udsendte har netop på den gamle danske koloniø, Sankt Thomas, entret det lille krydstogtskib, der i sin markedsføring reklamerer med, at dette er yachting, ikke cruising. Altså at det er så lille og intimt et skib i forhold til de større krydstogtskibe, og at det derfor mere er som at sejle med en yacht.

Så er vi på vej mod næste destination i det Caribiske øhav, hvor det gode vejr ikke fornægter sig.


Behørig modtagelse

Alle gæsterne bydes ved ombordstigningen velkommen af norske kaptajn Remi Eriksen sammen med hotelmanager, sydafrikanske Jamie Mcgregor og Club direktør engelske Matthew Glass.

De har helt styr på det. Deres udsendte bydes hjerteligt og muntert velkommen tilbage på SeaDream. Uagtet det er godt otte år siden, jeg var med søsterskibet SeaDream I i samme farvand.

Det kræver vand-balance ud over det sædvanlige at tumle en bakke painkillers og champagneglas gennem brændingen. Men det går nærmest mirakuløst perfekt.


Eriksens norske og mit danske går fint i spænd, så der bliver lige tid til udveksling af et par friske bemærkninger, inden jeg får stukket den kølige og desinficerende vaskeklud i den ene hård og et glas iskoldt eksotisk lemonade i den anden.

Derefter venter – sammen med registreringen – kølig boblende champagne og lækre canapeer inde i den air-conditionerede Main Salon på dæk tre.

Jo, det starter godt.

Her er alt hvad hjertet kan begære af en barbeque frokost i det fri. Køkkenchef Kozlowski har efterhånden fået så mange roser for sin kogekunst, at han gladeligt giver os en tommel opad.


Glædeligt gensyn

Det er reverenter talt et glædeligt gensyn. Med risiko for at fornærme de to besætninger, som udenfor referat hver især betragter sig som den bedste, så er der faktisk ingen forskel at spore.

SeaDream’erne er fuldstændig ens indrettet. Servicen er trods forskellen på et lille årti på samme genkendelige høje niveau og atmosfæren umiskendelig ens.

Stemningen fejler ikke noget, og servicen kan man ikke klage på. På intet tidspunkt er en steward med fyldte champagneglas udenfor synsvidde.


Eneste synlige forskel er, at gæsternes påklædning er blevet noget mere casual. Uformel er også kaptajn Remi, som amerikanerne hurtigt døber ham.

I modsætning til hans kollegaer på større krydstogtskibe dukker han dagen lang op rundt omkring på skibet og får en uformel snak med gæsterne. Helt usædvanligt er der også åben kommandobro det meste af tiden. Også når vi sejler ind og ud af havneområderne.

Der er noget eufori over at begive sig ud i brændingen og inkassere caviar og champagne som belønning. Jeg skal hilse og sige, at stemningen var helt i top. Det omvendte surfbræt holdes i vandret stilling af to besætningsmedlemmer, mens køkkenchef Kazlowski og hotelchef Macgregor sørger for serveringen.


Alt inkluderet – næsten

I morgen skal vi besøge den gamle danske ø Sankt John. Og senere på ugen får vi lejlighed til at stifte bekendtskab med blandt andre Virgin Gorda, britiske Montserrat, hollandske Saba, franske St. Barts inden vi til sidst lander i Philipsburg på hollandske St. Maarten.

Man kan sige, at der bortset fra den storladne natur ikke er det helt store at se på øerne. Men det er altid spændende lige at tage shuttle-båden ind til øerne og slentre lidt omkring i området. Man kan også, hvis man vil se noget mere, tage med på en af de hundedyre ture, som SeaDream arrangerer hvert sted.

God champagne kan ikke drikkes af plasticglas. Så vores unge steward får i dag sin ilddåb som bærer af en snes fyldte champagneglas på sin bakke. Ikke noget at sige til, at han ser koncentreret ud. Men han klarede det til UG med kryds og slange.


Prisen afskrækker dog ikke hovedparten af de øjensynlig rimeligt velbeslåede gæster, som kommer fra USA. De tager i rigt mål med.

Det skal dog understreges, at stort set alt andet er inkluderet i billetprisen. Lige fra alle drikkevarer – bortset fra dyre vin- og spiritusmærker – til drikkepenge. Her er heller ingen specielle restauranter, hvor man skal betale ekstra og i vores suiter bliver det lille køleskab et par gange dagligt fyldt op efter vores ønsker.

Så hvis man vil have et retvisende billede af prisen, så træk al det fra som hos de fleste cruise-selskaber er ekstra. F.eks. de nærmest obligatoriske drikkepenge til besætningen på 10-12 dollars pr. person pr. dag.

Selv om vandet er badeperfekt, luften sitrer af varme og sandet brænder under fodsålerne, har man vel lov til at se helt uanfægtet ud.


SeaDream med patina 

En del af den behagelige atmosfære ombord skyldes en velfungerende og meget opmærksom besætning, som ofte læser dine inderste ønsker inden du får dem udtalt.

Men det har også noget at gøre med, at de efterhånden 30 år gamle SeaDream-skibe med tiden har fået patina over sig. De er ikke gennemtop-moderne.

Men skibene opleves mere som klassiske, der indbyder til god gammeldags umådeholden nydelse, som tenderer det vanedannende.

En bakkefuld painkillers er klar til at modtage de første gæster fra SeaDream II på den kridhvide strand på Jost van Dyke. Painkilleren er en hidsig fætter, som smager som saftevand, men indeholder en pæn sjat rom.


Selvfølgelig er de 30 år, som i parentes bemærket er mange år for et krydstogtskib i verdensklasse, ikke gået sporløst hen over yachten. Men alt er flot vedligeholdt, og så er der – vel næsten overflødigt at bemærke – pinligt rent alle steder.

Med til fornemmelsen af den positive intime atmosfære er også de små eller store gaver, som ligger på vores seng, når vi om aftenen vender tilbage til en velfortjent nattesøvn.

Den første aften er det således en både nydelig og velsiddende pyjamas med mit navn broderet på over SeaDreams logo.

Gad vist om min roomstewardess Maria i smug er løbet bagefter mig og har kortlagt min skikkelse med et målebånd. For den passer perfekt.

Mandskabet i den første Zodiac har plantet SeaDreams stander på stranden, hvor vi skal opleve togtets højdepunkt med kaviar, champagne og en fremragende barbeque-frokost i det fri.


Myte punkteret

En gammel krydstogt-myte er, at man skal regne med at tage et pund på om dagen. Der er nok ingen tvivl om, at det var en gyldig tommelfingerregel for år tilbage.

Men de nye kaloriefattige tider har holdt deres indtog hos mange krydstogtselskaber. Og her ombord slår chefkok, polske Tomasz Kozlowski og hotelmanager Jamie Macgregor en høj latter op, da jeg i et muntert øjeblik konfronterer dem med denne påstand.

Maden er både kaloriefattig og let fordøjelig – og uden at det går ud over smagen – pointerer Kozlowski alvorsfuldt med en løftet pegefinger, for at understrege sin pointe.

Nå, ikke desto mindre er jeg mere end spændt på, hvad badeværelsesvægten hjemme i gamle DK vil vise efter endt rejse.

Kaptajn Eriksen sejler selv en af de fladbundede gummibåde – Zodiac’s – under landsætningen af materiel og gæster til kaviar og champagne splash i brændingen med efterfølgende Beach Barbeque Lunch på stranden.


Champagne og kaviar i brændingen

Togtets absolutte højdepunkt udspiller sig ved middagstid dagen før vi skal afmønstre. Det hedder kort og godt ”Caviar Splash followed by our Beach Barbeque Luncheon”.  

De mange, der har deltaget tidligere, er ikke i tvivl, og der breder sig fra morgenstunden en lidt spændt atmosfære.

Zodiac’erne – de små fladbundede gummibåde – bringer med nærmest militærisk præcision i løbet af formiddagen en strøm af forsyninger ind på stranden i White Bay på den britiske ø Jost van Dyke.

SeaDream II for anker i White Bay ud for den britiske ø Jost van Dyke.


Bag det klare azurblå hav ligger en kridthvid strand omgivet af skyggefuld tropisk skov. Indbegrebet af forestillingen om Bounty-land.

Vi fragtes fra SeaDream II til en såkaldt våd landing, hvor vi i brændingen modtages af besætningsmedlemmer iført bakker fulde af iskolde painkillers.

Det er den lokale drik bestående af blandt andet rigelig lokal rom, ananas juice, kokosmælk, orange juice drysset med friskrevet muskatnød, samt masser af is.

Vi er kommet til en del af verden, hvor man ikke tager søsikkerheden helt så alvorligt som i Danmark. Syv granvoksne mennesker i en lille gummibåd forekommer umiddelbart som risky business. Men her anfægter det tilsyneladende ikke hverken passagerer eller rorgænger.


Under SeaDreams stander ankommer nu den sidste forsynings-zodiac fra skibet medbringende en kæmpe dåse ægte kaviar. På et omvendt surfbræt i brændingen gøres klar til at modtage kaviaren i et stort leje af isterninger. Alt imens behørigt tilbehør gøres klar.

Kaviaren skylles ned med champagne ad libitum, som besætningen med stor gavmildhed og behændighed serverer i brændingen.

Ikke noget at sige til, at der breder sig en lidt kåd stemning. Den holder ved, da vi efter hors-d’æuvren i strandkanten bevæger os op i den skyggefulde jungleskov, hvorfra strømmer en liflig grill-duft.

Det hævdes – og ikke uden grund – at succeen ofte ligger i detaljen. Den tanke rinder mig i hu, da et besætningsmedlem i stedet for at drysse noget kakao-pulver hen over min cappuccino kommer med en klump mørk chokolade, som han – som det mest naturlige – på et lille rivejern drysser ned over mælkeskummet.


Her har køkkenchef Kozlowski og hans mange hjælpere opført en yderst velassorteret barbeque-restaurant, hvor der grilles på livet løs med alskens lækkerier. Fantastisk at sidde i Vor Herres frie natur under skyggefulde palmer, med en fremragende udsigt og indtage et sublimt måltid ved borde med stivede duge og rigtigt bestik.

Man kommer virkelig til at sande, at livet – som de gamle vestjyder sagde – har rummet værre øjeblikke.

På vores færd i de caribiske farvande dukker der gang på gang spektakulære huse op på de bedste udsigtspunkter. Her er man tydeligvis ikke i samme omfang som i Danmark hæmmet af strikse strandbygge-bestemmelser.


”Nej” eksisterer ikke

Det er under afskedsmiddagen om aftenen i den fornemme Dining Salon et besætningsmedlem spørger, om jeg har nydt turen.

Jeg kan betro ham, at jeg kun har et problem. Nemlig at de syv dage er gået alt for hurtigt, og at jeg gerne tager en uge mere.

Hans melding kommer prompte og i ramme alvor: Oh sir. I understand. If you want I can check if there is a possibility that you can continue.

Nok kan stemningen kalde på afslappethed og munter tale. Men på intet tidspunkt slækkes på formerne, når dinner’en serveres. Her på det halvåbne mellemdæk, hvor de hævede sølvskjulerne afslører en sublim hovedret.


Endnu en understregning af, at ordene ”nej” og ”det kan ikke lade sig gøre”, er ikke-eksisterende i besætningens ordforråd.

Nå, det kommer dog ikke så vidt. Dels er næste afgang fully booked og flyet mod DK bestilt.

Men en anden gang – skulle den byde sig. 

PS: Det føles nærmest mirakuløst, at den hjemlige badevægt – selv efter to prøvninger – stort set ikke viser overvægt nu her halvandet døgns tid efter afmønstringen fra SeaDream II.

De lokale på Jost van Dyke kikker nysgerrigt til, da gæsterne fester på stranden i White Bay.


Mange om buddet som verdens bedste

Der er mange meninger om, hvem der er verdens bedste i krydstogtbranchen. Og de mange forskellige priser, som uddeles til vidt forskellige krydstogtskibe, behøver ikke at lette bedømmelsen.

Det kan godt ske, der kan opstilles en række tilstræbt objektive kriterier for, hvordan verdens bedste krydstogtskib findes. Men en række faktorer er meget svære – for ikke at sige umulige – at finde en fællesnævner for. Dertil er mangfoldigheden alt for stor.

The Top of The Yacht Bar på øverste dæk er et fortrinligt sted at opholde sig – ja fra morgen til sen aften, hvis det skulle være. Ikke kun på grund af et meget righoldigt sortiment af alskens drikkevarer, men også fordi det lufter behageligt her i tropevarmen, der er tilpas skygge og dertil en utrolig smuk udsigt.


Derfor vil det i realiteternes verden til syvende og sidst være et spørgsmål om den enkeltes smag, forventninger, behov og i nogen grad også hvad man får for pengene.

Bare den utroligt vanskeligt definerbare foreteelse som atmosfære kan ikke sættes i nogen entydig bås. Og så det, at nogle synes at småt er det eneste rigtige, mens andre gerne vil have rigtig mange mennesker omkring sig.

Nu har Deres udsendte ikke prøvet alle verdens bedste krydstogtskibe, men med udgangspunkt i erfaringen fra en halv snes års forskellige krydstogter, så hører SeaDream I og II til i den absolutte top.

Som for mange andre på SeaDream II er arbejdet for køkkenchef polske Tomasz Kozlowski en livsform. Hver aften trimmes de mange retter fra køkkenet til perfektion. Bl.a. ved at tallerkenanretningerne personligt rettes til af køkkenchefen inden servering.


Det har da heller ikke skortet på priser gennem årene. Indenfor de sidste år har begge skibe modtaget fornemme priser for blandt andet det kulinariske niveau, det bedste blandt de mindste krydstogtskibe og det bedste skib at tilbringe sin honeymoon på.

Så en lære må være, at der er al mulig grund til at gå bag om de fine priser og vurdere et krydstogtskib ud fra egne forventninger og behov.

Kaptajn Remi Eriksen (th) har under hele sejladsen åben bro. Det betyder, at man blot kan kikke indenfor på kommandobroen og følge besætningens arbejde. Her under indsejlingen til reden ud for Sankt Barth. Eneste krav er, at man holder sig lidt i baggrunden.


Mange gengangere

Man må sige, at gæsterne på SeaDream II er meget trofaste. Over halvdelen er denne gang gengangere. Flere har endda rundet den halve snes togter.

-Vi har ture, hvor op mod 90-95 procent har været med os før. Generelt er det ca. halvdelen af gæsterne som kommer igen, fortæller kaptajn Eriksen.

Det er da også helt tydeligt ved eftermiddagens velkomstarrangement i Main salon, at stort set alle gæster har medbragt deres gode humør og forventningsfulde glæde med udsigten til en uge ombord.

Trods sin beskedne størrelse – sammenlignet med de fleste andre krydstogtskibe – er det de færreste steder SeaDream II kan gå til kaj i de små ø-havne. Så skibets tendere bliver flittigt brugt.


Der klappes ivrigt og spares ikke på de positive verbale tilkendegivelser, når kaptajn Eriksen fortæller lidt om togtet og præsenterer sine officerer. Dette er virkelig en hyldest på forskud.

Langt hovedparten af gæsterne er fra USA, men i de senere år har antallet af skandinaver været stigende. Og Eriksen gør da heller ikke nogen hemmelighed ud af, at han gerne så flere danskere ombord.

Det er ikke mange steder man kan prale med et fittness-rum med udsigt. Men det er ikke desto mindre tilfældet på SeaDream II. Om den smukke søværts udsigt så animerer til yderligere udfoldelser på løbebanen melder historien ikke noget om.


Denne gang er passagererne fordelt på fem nationaliteter. Normalt er man oppe på 10-11 nationer.

Dette trods alt høje tal kan dog ikke stikke statistikken for besætningen. Den repræsenterer i øjeblikket 21 nationer. Så det er ingen overdrivelse, at man kan assistere gæsterne på de fleste af verdens sprog, hvis det er nødvendigt.

Stilfuldt og lidt fornem opleves SeaDream II’s Dining Salon. Besætningen er om aftenen trukket i det mørke maritime tjenerantræk.
Stemningsfyldt velkomst til welcome dinneren i den fornemme Dining Salon ved skibsmusikeren George. Bemærk til venstre fem liters udgaven af den kostbare rødvin Petrus. Der blev dog ikke bestilt nogle af dem denne aften.
Er man til de mere søværts udfordringer er der mange muligheder på SeaDream II. Fra en watersport station i agterenden er det muligt både at prøve vandscootere, små sejlbåde, surfing, vandski og meget mere. Alt sammen under behørig sikkerhedsovervågning fra en af skibets redningsbåde.
Ud for Sankt Barth ligger vi næsten på første parket til afviklingen af den årlige regatta. Kæmpestore sejlskibe med op til 40 mands besætning dyster på livet løs. Det er efter sigende en rigtig rigmandssport, hvor præmierne stort set ”kun” er æren.
SeaDream II for anker i White Bay ud for den britiske ø Jost van Dyke.
Der er god stemning på agterdækket, da kaptajn Remi Eriksen indleder sin Welcome on Aboard Cocktail Reception. Man kan også godt sige, at omgivelserne næppe kan være mere behagelige. Herligt vejr og lysene fra Sankt John med den mørke nat i baggrunden.
Det kan føles lidt mærkeligt at opleve en brun italiener hane midt på Sankt John. Men forklaringen er, at den oprindeligt blev indført fra Danmark til Dansk Vestindien. Og racen har overlevet fint, som delvis vilde høns på de gamle danske øer.
Flot ser SeaDream II ud her i strålende sol opankret i Cruz Bay ud for den gamle danske koloniø Sankt John.


SEADREAM II – Faktaboks

Længde: 105 meter

Bredde: 14,3 meter

Max. sejlhastighed 15 knob

Seks dæk

Max. 112 gæster

Besætning 95

To suiter og 54 staterooms

Lille swimmingpool

Water sports platform agter. Mulighed for at prøve sejlbåde, jetski, vandski og andre vand-aktivitetsredskaber

Lille casino

Hyggeligt bibliotek

Meget langsomt internet mod betaling

Wellness-afdeling med massage

Meget moderne fitness-afdeling med udsigt

Golf simulator


Det koster det:

Det stateroom Deres udsendte var indkvarteret i på dæk fire koster for en uge i Caribien (eksempel nov. 2017) 31.800 kr pr. person i dobbelt stateroom.

Et billigere alternativ er et stateroom på dæk to, hvor den eneste forskel er, at det store vindue er skiftet ud med to runde vinduer. Her er prisen 25.400 kr pr. person i dobbeltstateroom.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at prisen hen over sæsonen kan variere meget efter udbud og efterspørgsel. Bureauet har ofte priser med endog meget store rabatter.

Væsentligt er det også, at en rejse gennem bureauet er dækket af fordelene i pakkerejse-beskyttelsen i Rejsegaranti Fonden.


Ekstra: (Alt afregnes i dollars)

Wifi pr. satelit (ekstremt langsomt) knap 700 kr for 7 dage

Pænt sortiment af årgangsvine op til en halv snes tusinde kroner pr. flaske. Skibets sommelier er god til at vejlede.

Arrangerede udflugter: Mellem ca. 420 kr og ca. 1400 kr



Optaget i følgende medier:

Jysk Fynske Medier: 
JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern.



Rejsedeklaration: Rejsen blev finansieret af Bella Vista Travel og SeaDream Yacht Club. Selskaberne har ikke haft indflydelse på reportagens indhold.