Til fods og i safarivogne i enorme Kruger National Park i Sydafrika.
Af Ole C. Jørgensen
Foto: Kirsten Vig Jørgensen.
Hvis ikke før, så går alvoren op for os, da vores to rangere hver trækker et velvoksent gevær ud af deres hylster.
Omhyggeligt og professionelt lader de geværerne med hver seks patroner, som ser ud til at være af ni-millimeter typen. Nogle ordentlige krabater, som vi også kan iagttage i deres patronbælter.
Vi står på en relativt åben plet i den nordlige del af den enorme Kruger National Park i det nordøstlige Sydafrika klar til at udforske bushen til fods på en såkaldt Morning Walk.
Før en vis mand har fået støvlerne på, er vi tørnet ud i den afrikanske nat på vores base de kommende seks dage, danske Normann Safari, tæt på byen Phalaborwa.

Lidt over klokken fem efter en kop kaffe og en muffin i lodgen hos Tine Normann er vi kørt ind på pladsen foran en af de ni hovedindgange til KNP, som Kruger National Park tituleres i daglige tale hernede. Her skifter vi til en af de karakteristiske safari-vogne og bliver taget i øjesyn af vores to rangere, Stanley og Neville.
Det er ikke en øvelse for gangbesværede, vi skal ud på, så helt i orden, at de lige sikrer sig, at ingen i selskabet ender med at skulle bæres.
Nu står vi så et øde sted en halv snes kilometer inde i reservatet, mens morgengryet hastigt forvandler nat til dag. Og hvor morgenrøden langsomt breder sig i horisonten. Det kan godt ske, det minder lidt om de fremragende reportager på kanalen Animal Planet, men det her virker mindst en anelse mindre trygt end lænestolen foran TV’et.

Verdens farligste dyr
Ude i vildnisset befinder sig nogle af verdens farligste dyr, og indenfor de næste timer vil nogle af dem måske krydse vores vej. Tanken kildrer lidt, selv om alle har bedyret, at det er så sikkert, som det overhovedet kan være. Ikke desto mindre har vi måttet underskrive en erklæring på, at vi er her helt og aldeles på eget ansvar.
Ranger Stanleys instrukser er korte og klare. Han virker som sikkerheden selv – hvilket han har tilfælles med makkeren Neville. Og mon ikke en og anden i gruppen overbevises om, at det her nok skal gå.
Den lavmælte instruks er klar:
De to rangers vil gå forrest, og vi andre otte skal følge tæt efter i en række. Der må ikke snakkes, grines eller ryges. Vi skal bevæge os så lydløst som muligt. Enhver ordre fra rangerne skal prompte adlydes. Hvis vi ser noget, som kan være interessant eller til fare er signalet lette fingerknips, et lavt pist eller prikken på ryggen.
Det kan måske synes, som om vi er helt alene på denne bare plet i bushen. Men intet er mere forkert. Dyrene i området har set os, og som med alt andet holder de øje med os. Vi kan bare ikke se dem.
De første par kilometer krydser ingen dyr vores vej. Men at de er i området vidner utallige forskellige dyrespor i sandet om. Men i første omgang må vi nøjes med at få interessant og nyttig information om flora, årets gang i bushen og dyrelivets adfærd.
Elefantflokken
Men så sker det endelig. På en forhøjning i landskabet løfter Stanley advarende hånden og peger. Alle kikker, men ingen kan se noget. I hvert fald ikke lige med det samme.Men lige med et vænner øjet sig til at kikke ind i buskadset foran, og her ses tydeligt konturerne af en stor elefant i gang med morgenfourageringen. Og længere til venstre en hel flok.
Vi står helt stille. Begge rangere afsøger erfarent med kikkert området for at se, om der er andre dyr og om vort sted er sikkert.
Det er det åbenbart. Så vi nyder det betagende syn under en hundred mesters penge i front af os.
Men det er en stille morgen på bushens kontor. I hvert fald lige her. På afstand ser vi forskellige slags antiloper, som hele tiden sørger for at holde en sikkerhedsafstand til os på et par hundrede meter.
I et udtørret flodleje støder vi på forskellige kranier. Et fra en kudu, hvor næsepartiet mangler. Stanley fortæller, at den meget vel kan være død efter et løveangreb. Løverne bruger ofte under jagten at bide sig fast i kudu’ens snude. Blodet herfra suges ned i lungerne, når dyret trækker vejret og reelt drukner den i sit eget blod.
Ja, naturen her forekommer brutal når man kommer fra lille sikre Danmark, hvor enkelte ulve er det nærmeste man kommer et større rovdyr.



Ikke helt ufarligt
Kort efter støder vi på kraniet af en elefant. Det er ikke umiddelbart til at se hvad dødsårsagen har været. Men teoretisk kan den være skudt.Faktisk er en vred elefant et yderst farligt bekendtskab, fortæller Stanley. Selv om man skyder den i hjertet eller hovedet vil den sagtens kunne nå at slå mange mennesker ihjel, inden den dør. Kun et skud direkte gennem hjernen kan stoppe den omgående.
Stanley har selv været ude for, at en stor han-elefant pludselig gik til angreb under en Morning Walk.
På grund af en ekstrem vinkel ramte han den godt nok i hovedet, men ikke i hjernen. Elefanten sank i knæ i en stor støvsky, men vendte derpå heldigvis om. Den løb ikke mindre end tre kilometer, inden den faldt om.
Der er ingen spørgsmål fra gruppen. Alle kan i fantasien åbenbart se sceneriet udspille sig lige foran, og ingen har tilsyneladende lyst til at spørge om, hvad der kunne være sket, hvis elefanten havde fortsat sit angreb.
På et lille medbragt kompas kan vi se, at turen nu går tilbage til safari-bilen. Overalt er der masser af dyrespor og ekskrementer. Flere af dem er meget friske – måske mindre end en time gammel. Men ingen af deres ejermænd eller kvinder lader sig vise.
Det bliver ikke den store dyreoplevelse i dag. Men alligevel er alle enige om, at det har været noget af en oplevelse at gå i samme område som nogle af verdens farligste dyr.



Løver helt tæt på
Så er der anderledes syn for sagen, da vi igen – lige så tidligt – næste morgen kører på game drive i Krugerparken. Game drive betyder, at man i safari-bil køres rundt for at opleve dyrene uden at stå ud af vognen.Vores ranger, David, er en sand mester til at opsnuse dyrene. Eller også er han blot heldig i dag. Vi skal dog køre nogle kilometer ad Krugerparkens asfalterede veje, før der er bid.
Pludselig standser David og gør tegn til, at vi skal være helt stille. Og næsten før man kan opfatte det, springer tre løver væk fra deres skjul i en hulning inde under vejen.
De tre løver – alle hunner – løber dog ikke længere væk, end vi kan se dem. David siger, at de kommer igen, fordi der er unger i et stort cementrør under vejen.
Efter en snes minutters venten belønnes vor tålmodighed. Løverne vender en efter en tilbage og passerer os i blot et par meters afstand. Et par af dem kaster et dovent blik på os i safarivognen.
Det er stort.
At vi så efter yderligere et kvarters ventetid må renoncere på at se deres unger, er en skam, men til at bære.



Den dovne leopard
Næste stop skyldes igen Davids trænede øje. Omkring 100 meter fra os ligger en stor leopard på en høj og dovner i morgensolen. Men først efter gentagne anvisninger lykkes det os at lokalisere den, fordi den falder i et med omgivelserne.Undervejs i parken har vi også set masser af elefanter, et par giraffer og et hav af antiloper samt sjældne rovfugle.
Vi er ret høje af begejstring og må ustandselig tage ladegreb på Nikon’erne for at forevige de sjældne dyremotiver
Og for at det ikke skal være løgn, så får David et tip om, at der er endnu en leopard at skue en kilometers penge væk. Og ganske rigtigt.
Denne gang ender det med at blive et helt tilløbsstykke. En halv snes biler er stimlet sammen, og folk kravler nærmest ud af bilerne i bestræbelserne for at få det helt rigtige foto. I hvert fald lige indtil en brysk ranger beder dem om – sådan som sikkerhedsreglementet forskriver – at blive inde i bilerne.
Stof til mindernes arkiv
I alt tre gange i denne uger er vi på foto-jagt i Kruger National Park, og hver gang er det en enestående oplevelse.På forhånd er vi advaret om, at dyreoplevelser ikke kan garanteres. Den velfriserede nationalpark opfattes ikke af alle som stedet, hvor de vilde dyr direkte står i kø for at hilse på turisterne.
Men vi kan bestemt ikke klage. Øverst på foto-trofælisten står The Big Five – et jægerudtryk for de fem farligste dyr i bushen og på savannen. Vi har set ikke mindre end fire af dem, nemlig elefant, afrikansk bøffel, løven og leoparden.
Sammen med zebraerne, de mange forskellige antiloper, hyænerne, vortesvinene, aberne, girafferne og mange andre dyr føles det utidigt at forlange mere.
At vi er mætte af oplevelser efter tre dages foto-safari blandt fuglene og de vilde dyr, er måske så meget sagt. Man bliver lidt umættelig efter en sådan uge. Men der er i hvert fald mange spændende øjeblikke til de gode minders arkiv.











Faktaboks
Safari-turene i Krugers National Park foretages som et led i turen ”Mit fynske Afrika” med Gislev Rejser. Det fynske relaterer sig til, at opholdet i Sydafrika foregår på den danske lodge Normann Safari tæt på byen Phalaborwa omkring 500 km nordøst for Johannesburg. Lodgen ejes af Tine og Bjørn Normann fra Svendborg.
Gislev Rejser har seks ture om året til Normann Safari. Pris 20.000 kr pr deltager i delt dobbeltværelse.
Alle måltider – bortset fra to frokoster – er inkluderet. Drikkevarer til yderst rimelige priser. En fl. Vin ca. 70 kr, en øl ca. 9 kr etc. Der er køleskab på værelset.
Alle udflugter er inkluderet herunder to bil-ture i Kruger National Park. Morning Walk med bevæbnede rangers i nationalparken kan tilkøbes for ca. 425 kr pr. person.
Møntfod Sydafrikanske Rand. Kurs: 1 Rand = ca. 0,45 Dkr afhængig af kurs. Husk kontanter hjemmefra. Mange steder tages ikke creditcard – heller ikke på Normann Safari – og veksling kan godt være dyr.
Værd at vide
1
Når man færdes i bushen og for den sags skyld også på savannen, er det ikke nogen god ide at bære pangfarver hvidt eller lyst neonpastelfarvet tøj. I hvert fald ikke, hvis man vil undgå at påkalde sig de farlige dyrs opmærksomhed. Dyrene ser godt nok generelt dårligt, men en hvid prik, som bevæger sig i bushen, vil let i deres øjne kunne være interessant og måske et bytte.
2
The Big Five er et jægerudtryk for de vilde dyr, som kan finde på at angribe jægeren. De fem er elefant, afrikansk bøffel, næsehorn, løve og leopard. Og selv om det specielt i jægerverdenen er en drøm at have nedlagt alle fem dyr, så har begrebet også bredt sig til fotoentusiasterne. Og dermed også til turisterne. Så der er prestige i at have fået så mange af de fem dyr som muligt i kassen på en safari.
3
Slanger er frygtet i Afrika. Frygten er dog i væsentlig grad ubegrundet hævder de på krybdyrcentret Kinyonga i det nordlige Sydafrika. Her kan man få anskuelighedsundervisning i slangers adfærd. Også dem, der kan koste os livet. Læren er, at slanger som udgangspunkt ikke er aggressive, med mindre vi kommer til at træde direkte på dem eller lige ved siden af dem. Problemet er blot, at der overalt ligger små dynger af blade og kviste, hvor slangerne kan gemme sig. Så det er en rigtig god ide ikke at træde her, men på den bare terrakotta-farvede afrikanske jord, hvis det er muligt.
4
Krugers National Park er gigantisk. Med et samlet areal på 19.485 kvm er den på størrelse med Jylland. Hvert år besøges den af omkring 1,4 mio. mennesker under meget velordnede forhold. Det 360 km lange og gennemsnitligt 40 km brede reservat ligger i det nordøstlige Sydafrika i provinserne Mpumalanga og Limpopo. Nationalparken er opkaldt efter tidligere præsident Paul Kruger, som i 1898 får området fredet. I 1926 får området status af nationalpark og åbnes officielt for offentligheden. Reservatet bliver i 1961 indhegnet.
5
Husk varmt tøj og lange bukser til morgen og aften-safarierne i Krugers National Park. Det kan være lidt svært at forstå, at når dagtemperaturerne gladeligt passerer de 35 grader, at temperaturen så tidlig morgen og lige efter solnedgang kan snige sig ned på mindre end det halve. Specielt på game drive – altså i de åbne biler – kan det være forbistret koldt som på en blæsende dansk efterårsdag.
Reportagen publiceret i:
Jysk Fynske Medier:
JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Rejsedeklaration: Turen var delvist finansieret af Normann Safari og Gislev Rejser. Selskabet havde ingen indflydelse på reportagens indhold.