Lokal stammedans i malerisk solnedgang

Tiden går forbistret hurtigt på danskejet lodge ved Phalaborwa i det nordøstlige Sydafrika

Af Ole C. Jørgensen
Foto: Kirsten Vig Jørgensen

De meget smukke – men korte – solnedgange over den sydafrikanske bush er en af de mere maleriske og afstressende oplevelser.

På danskejede Normann Safari Bush Lodge hos Tine Normann i den nordøstlige del af det enorme land er det nærmest et must at tage sig tid til den oplevelse.

Her er der tradition for at akkompagnere overgangen fra dag til mørk aften med en sundowner. Og faciliteterne kan ikke være mere perfekte. Med udsigt mod vest er opbygget en halvmåneformet betonbænk med nedmurede rafter, som ryglæn. Det lyder lidt robust, men er faktisk en meget behagelig siddeplads, hvor man kan læne sig velbehageligt tilbage foran det opmurede bålsted.

Alt imens lodgens venlige serveringsdame, Valerie, tager imod vores bestillinger og bringer drikkevarerne ud til os.

Så det føles i den grad helsebringende for sjælen, når lyset fra bålet bliver synligt, mens mørket hastigt falder på, og solen har sunget sit sidste vers for i dag.    

I aften er det dog nær ved, at vi får sundowneren i den gale hals. Med en infernalsk larm dukker et 17 mands tromme- og danseensemble fra den nærliggende landsby Lulekani pludselig op.

Det bliver noget af en opvisning i nogle af de lokale stammedanse. Der er fuld knald på både trommer og danserne. Det kan godt være, man har set det på film eller TV tidligere. Men det her er den ægte vare, som udfolder sig få meter foran os her i solnedgangen.

Og hvor trommelyden, de monotone sange, dansernes svedige kroppe og det afrikanske støv, som hvirvles op, går op i en højere enhed.

Et veldækket bord

Det er lidt svært at løsrive sig fra bænken og lejrbålet efter ”drummers and dancers” har overladt os til den afrikanske aftens stilhed. Den brydes kun af bålets knitren og enkelte dyrelyde fra naboen, den berømte Kruger nationalpark. I luftlinje blot halvanden kilometer borte.

Enden bliver da også, at de fleste af os stille nyder sceneriet, indtil middagen en halv times tid senere bliver serveret.

Der er noget ganske særligt over at sidde udenfor i Afrikas lune aftenmørke og nyde en god middag ved et veldækket bord og med et bredt sortiment af gode sydafrikanske vine at vælge imellem.

Samtidig med at Antoinette i køkkenet og Valerie samt den allestedsnærværende Tine Normann gør deres ypperste for, at vi skal føle os godt tilpas.

I aften er det syvende og desværre sidste gang, vi skal spise i den hyggelige Boma, som er en udendørs spiseplads omkranset af et pælehegn på en lav betonmur og en stråtagsbeklædt buffetbygning som baggrund. I morgen går turen tilbage til gamle og vejrmæssigt kølige Danmark. Det vil blive noget af en omvæltning.

Selv om det er ved at være lidt halv sent, er det ikke direkte som om sengen kalder. I det meste af gruppen fornemmes et uudtalt ønske om at forlænge den sidste time her.

Og det er som om pulverkaffen og det lille glas cognac har fået karakter af en gudedrik. Alt imens vi nyder stilheden og følger den faste nattevagt, Philip, på hans runder i lodgen via den lygte, han ind imellem tænder for at sikre sig, at alt er i orden.

Oplevelser i kø

Det føles, som om tiden bare er fløjet af sted i de næsten syv dage på Normann Safari, som lodgen kaldes i daglige tale. Lodgen ligger lidt uden for provinsbyen Phalaborwa blot en halv snes minutters kørsel fra den store Kruger National Park.

En stærkt medvirkende årsag er helt sikkert også, at oplevelserne formeligt har stået i kø – og det hver eneste dag. Så der bliver virkeligt noget at reflektere over det næste lange stykke tid.

Tine Normann fra Tåsinge, der sammen med sin mand Bjørn ejer Normann Safari, har utrætteligt været på stikkerne hele ugen i bestræbelserne på at sikre os det størst mulige udbytte af turen.

Dels på de ofte daglange udflugter og dels at sørge for et meget højt kulinarisk niveau. For vi har altså levet godt – morgen, middag og aften – af lækker og veltillavet sydafrikansk mad. I rigelige mængder.

Sydafrika efter Mandela

Vi har lært meget om dagens Sydafrika efter Mandela. Både via Tines omfattende viden og ikke mindst via selvoplevelser.

Den første indfinder sig ved ankomsten til Phalaborwas diminutive og smukke Kruger Lufthavn efter næsten et døgns rejse herned. Her fortæller personalet med et beklagende skuldertræk, at halvdelen af selskabets bagage er efterladt i Johannesborg på grund af overvægt i den lille propelmaskine.

Og hvornår kan vi så forvente den når frem? Måske i morgen eller overmorgen. De lokale, som også mangler deres kuffert, tager det noget mere afslappet end os. Det er åbenbart ikke så overraskende.

Nå, heldigvis kommer kufferterne med næste flyver nogle timer senere. Men det er et forvarsel om, at tingene hernede fungerer på en anderledes afslappet måde end i velordnede DK.

Som for eksempel når vi skal på udflugt i lodgens 17-personers bus. De første kilometer er reverenter talt en rystende oplevelse. Vejen, som trods alt er rimelig trafikeret, er så ujævn, at bussen dels ikke kan køre ret hurtigt, og dels får vi en ordentlig rystetur.

Men dette og meget andet i den sydafrikanske livsstil vænner vi os forbløffende hurtigt til. Vel nok fordi vi er ferieafslappede. Var det i forretnings- eller arbejdsøjemed, ville det nok være en lidt anden sag.

Købte i 2009

For Tine og Bjørn Normann er det drømmen om at få foden under eget bord i Afrika, som i 2009 går i opfyldelse. Forinden har Tine haft en lang karriere i rejse- og hotelbranchen.

Med sig til Sydafrika har de også sønnen Pierre, som på det tidspunkt blot er et par år. Blandt andet på grund af sønnens skolegang flytter familien dog tilbage til Danmark for nogle år siden. Men Tine driver fortsat lodgen hjemmefra med sydafrikanske Anneline som daglig leder og en dygtig stab. Og selvfølgelig med jævnlige ophold i Sydafrika.

For eksempel når der er danske grupper på besøg. Så følger hun med hele vejen fra København og derned, samt hjem igen. En service, mange måske ikke så rejsevante gæster sætter stor pris på.

Handicap-egnet.

Den karakteristiske lodge består af en række mindre lave stråtækte bygninger omkring en swimmingpool. Der er masser af rigtig hyggelige og skyggefulde steder at opholde sig.

Normann Safari kan tage op til 16 gæster i de seks dobbeltværelser og et gæstehus, som lodgen rummer. Ingen af værelserne er ens, men alle indrettet i rustik afrikansk stil.

I øvrigt har den tidligere ejer, som også er dansk, indrettet lodgen, så den også er meget handicapvenlig. Det indebærer blandt andet, at der ikke er almindelige døre indtil de store badeværelser, men løse skydedøre, som lige knapt slutter til.

Hele lodgens område er indhegnet og den store indgangsport er kun åben, når der er trafik ud og ind. Det betyder, at vi har et rimeligt stort sikkert areal at bevæge os rundt på.

Med til at gøre vores færd til Sydafrika til mere end en traditionel turistrejse er, at vi kun er 11 gæster. Af indlysende årsager er det en stor fordel med en så lille gruppe.

Det oplevede vi

1 – Kys din flodhest

Når man ligger på knæ og ”kysser” flodhesten Jessica i en sideflod til Blyde River tæt ved byen Hoedspruit kan det være lidt svært at forestille sig, at flodhestene er udnævnt til Afrikas farligste store dyr. Hvert år dræber den mellem 100 og 150 mennesker.

Nu er der en god grund til, at Jessica hører til den absolut fredeligste del af flodheste-familien. For 19 år siden som ganske spæd blev hun under en oversvømmelse skyllet op på en bred nær ranger Tonie Jouberts hus. Rangeren tog den spæde flodhest til sig. Det udviklede sig til et tæt og godt venskab. Så meget at Jessica rent faktisk flyttede ind i hjemmet hos Tonie og hans hustru Shirley.

2 – De vilde dyrs sygehus

Det kan godt være at dyrene i Moholoholo Rehabilitation Centre enten har været igennem et sygdomsforløb eller er blevet forladt. Men de har ikke tabt pusten.

Både løven, den sorte leopard, hyænen, geparden, næsehornet og mange andre dyr er ganske aggressive og ser bestemt ikke ud til at have glemt deres skarphed, da vi under behørig vejledning af guiden Richard er på rundtur. Men alligevel vil kun få af dyrene kunne klare sig ude i den robuste natur.

Et af besøgets store numre er, at man kan få lov til at ae en gepard eller en af bushens store rovfugle.

3 – Defensive slanger

Slanger er ikke aggressive, de er defensive. Får vi at vide af guide Prince på Kinyonga Reptile Centre. Og rigtigt ser det også ud, da vi får en omgang anskuelighedsundervisning i en slangegård på krybdyrscentret.

Ikke engang de farligste slanger angriber, selv om han kommer tæt på dem. Og læren er tilsyneladende, at med mindre man træder på dem, hugger de ikke.

Prince får det næsten til at lyde, som om risikoen for at blive bidt af en slange er nærmest ikke eksisterende, hvis vi blot færdes med omtanke. Om end den tørre statistik viser, at tusinder af mennesker hvert år dør af slangebid.

4 – Dyrene ved Olifants River

Det er ikke dyr vi mangler, mens vi på en flodpram langsomt cruiser på Olifants River. Derimod kunne vi godt bruge en smule varme og sol, så billederne ikke bliver alt for grå. Mest af alt minder det om en blæsende dansk efterårsdag. En ret atypisk dag i det nordøstlige Sydafrika.

Men det ændrer ikke på, at vi oplever et sandt eldorado af dyr på land og til vands. Lige fra giraffer over elefanter, antiloper, flodheste, bøfler, vildsvin til et meget bredt sortiment af store fugle.

5 – Små glade ansigter

Et besøg i en børnehave er normalt ikke noget, som kan imponere en måske lidt blasert rejse-reporter. Men et besøg i Ditheto-børnehaven midt i et af de kendte townships tæt ved Phalaborwa vil garanteret få selv det mest hårdkogte hjerte til at smelte.

Besøget er lidt improviseret, men netop derfor opleves det herligt umiddelbart. Som tak for at vi må kikke indenfor, har Tine Normann foranstaltet et indkøb af madvarer, som vi har med i bussen. Alle har spædet til, uden at det på nogen mulig måde bringer os på tiggerstaven. Men glæden hos personalet er til at tage og føle på.

6 – Betagende smukke Drakensbjerge

På vejen op til de monumentale og ufatteligt smukke Drakensbjerge har vi stop i turistbyen Graskop, hvor vi præsenteres for noget så specielt som et afrikansk silkeproduktionssted.

På første stop i bjergene begiver vi os på en spændende gå- og klatretur ned til Bourkes Luck Potholes, hvor en gren af Blyde River skærer igennem et betagende landskab.

Efter en hyggelig picnic i parken her slutter en lang dag med besigtigelsen af betagende Blyde River Canyon fra et par strategisk velbeliggende udsigtspunkter.

Rejsedeklaration: Turen var delvist finansieret af Normann Safari og Gislev Rejser. Selskabet havde ingen indflydelse på reportagens indhold.