Lokal stammedans i malerisk solnedgang

Tiden går forbistret hurtigt på danskejet lodge ved Phalaborwa i det nordøstlige Sydafrika


Af Ole C. Jørgensen
Foto: Kirsten Vig Jørgensen


De meget smukke – men korte – solnedgange over den sydafrikanske bush er en af de mere maleriske og afstressende oplevelser.

På danskejede Normann Safari Bush Lodge hos Tine Normann i den nordøstlige del af det enorme land er det nærmest et must at tage sig tid til den oplevelse.

Her er der tradition for at akkompagnere overgangen fra dag til mørk aften med en sundowner. Og faciliteterne kan ikke være mere perfekte. Med udsigt mod vest er opbygget en halvmåneformet betonbænk med nedmurede rafter, som ryglæn. Det lyder lidt robust, men er faktisk en meget behagelig siddeplads, hvor man kan læne sig velbehageligt tilbage foran det opmurede bålsted.

Så er det lige før mørket falder på. Solen er gået ned og bålet i det cirkelformede bålsted bliver pludselig fuldt synlig. Alt imens roen har indfundet sig på lodgens specielle solnedgangs-sted.


Alt imens lodgens venlige serveringsdame, Valerie, tager imod vores bestillinger og bringer drikkevarerne ud til os.

Så det føles i den grad helsebringende for sjælen, når lyset fra bålet bliver synligt, mens mørket hastigt falder på, og solen har sunget sit sidste vers for i dag.    

I aften er det dog nær ved, at vi får sundowneren i den gale hals. Med en infernalsk larm dukker et 17 mands tromme- og danseensemble fra den nærliggende landsby Lulekani pludselig op.

Hvis man har arbejde at gøre – sådan som mange sydafrikanske kvinder har – er det meget praktisk lige at kunne ”snørre” barnet fast på ryggen. Så er det trygt anbragt og mor kan passe sine gøremål.


Det bliver noget af en opvisning i nogle af de lokale stammedanse. Der er fuld knald på både trommer og danserne. Det kan godt være, man har set det på film eller TV tidligere. Men det her er den ægte vare, som udfolder sig få meter foran os her i solnedgangen.

Og hvor trommelyden, de monotone sange, dansernes svedige kroppe og det afrikanske støv, som hvirvles op, går op i en højere enhed.

Det føles som at køre på et overdimensioneret vaskebræt de sidste kilometer inden Normann Safari lodge. For selv om mange af vejene i det nordlige Sydafrika er rimelige, så er der også nogle – endda pænt trafikerede – som mildest talt ikke er egnede til bilkørsel.


Et veldækket bord

Det er lidt svært at løsrive sig fra bænken og lejrbålet efter ”drummers and dancers” har overladt os til den afrikanske aftens stilhed. Den brydes kun af bålets knitren og enkelte dyrelyde fra naboen, den berømte Kruger nationalpark. I luftlinje blot halvanden kilometer borte.

Enden bliver da også, at de fleste af os stille nyder sceneriet, indtil middagen en halv times tid senere bliver serveret.

Det er noget af en opvisning den 17 mand store trup af drummers and dancers trakterer med på den sidste solnedgangsaften på Normann Safari. Man bliver helt forpustet af tempoet og den øresønderrivende tromme-takt.


Der er noget ganske særligt over at sidde udenfor i Afrikas lune aftenmørke og nyde en god middag ved et veldækket bord og med et bredt sortiment af gode sydafrikanske vine at vælge imellem.

Samtidig med at Antoinette i køkkenet og Valerie samt den allestedsnærværende Tine Normann gør deres ypperste for, at vi skal føle os godt tilpas.

I aften er det syvende og desværre sidste gang, vi skal spise i den hyggelige Boma, som er en udendørs spiseplads omkranset af et pælehegn på en lav betonmur og en stråtagsbeklædt buffetbygning som baggrund. I morgen går turen tilbage til gamle og vejrmæssigt kølige Danmark. Det vil blive noget af en omvæltning.

Der findes smukke solnedgange overalt i verden. Nogle lidt smukkere end andre. Mange af de smukkeste findes i Afrika. Med en sundowner ved hånden er det en suveræn måde lige at reflektere over dagens oplevelser, mens dag bliver til aften.


Selv om det er ved at være lidt halv sent, er det ikke direkte som om sengen kalder. I det meste af gruppen fornemmes et uudtalt ønske om at forlænge den sidste time her.

Og det er som om pulverkaffen og det lille glas cognac har fået karakter af en gudedrik. Alt imens vi nyder stilheden og følger den faste nattevagt, Philip, på hans runder i lodgen via den lygte, han ind imellem tænder for at sikre sig, at alt er i orden.

Indkørselen til den karakteristiske Normann Safari lodge. Portlågen står kun åben til ære for fotografen bedyrer gartneren Joshua, som gemmer sig i skyggen i portens højre side.


Oplevelser i kø

Det føles, som om tiden bare er fløjet af sted i de næsten syv dage på Normann Safari, som lodgen kaldes i daglige tale. Lodgen ligger lidt uden for provinsbyen Phalaborwa blot en halv snes minutters kørsel fra den store Kruger National Park.

En stærkt medvirkende årsag er helt sikkert også, at oplevelserne formeligt har stået i kø – og det hver eneste dag. Så der bliver virkeligt noget at reflektere over det næste lange stykke tid.

Lufthavnen i Phalaborwa, som også kaldes Gateway to Kruger National Parler bestemt ikke ret stor, men yderst malerisk. Det fornemmes klart, at vi er kommet et godt stykke hjemmefra, når man fra den lille to-motores maskine bevæger sig ind i lufthavnsbygningernes skygge. Her et kik ud på startbanen indefra.


Tine Normann fra Tåsinge, der sammen med sin mand Bjørn ejer Normann Safari, har utrætteligt været på stikkerne hele ugen i bestræbelserne på at sikre os det størst mulige udbytte af turen.

Dels på de ofte daglange udflugter og dels at sørge for et meget højt kulinarisk niveau. For vi har altså levet godt – morgen, middag og aften – af lækker og veltillavet sydafrikansk mad. I rigelige mængder.

Det minder om en fjern kolonitid, når man træder ind i Elefant-værelset på lodgen. Myggenet over sengen, loftet hvor stråtaget er sirligt bundet til trækonstruktionen og træstigen som fører op til hemsen. Og nå ja. Køleskabet til venstre og aircondition over vinduet indikerer, at vi befinder os i vor egen tid.


Sydafrika efter Mandela

Vi har lært meget om dagens Sydafrika efter Mandela. Både via Tines omfattende viden og ikke mindst via selvoplevelser.

Den første indfinder sig ved ankomsten til Phalaborwas diminutive og smukke Kruger Lufthavn efter næsten et døgns rejse herned. Her fortæller personalet med et beklagende skuldertræk, at halvdelen af selskabets bagage er efterladt i Johannesborg på grund af overvægt i den lille propelmaskine.

Og hvornår kan vi så forvente den når frem? Måske i morgen eller overmorgen. De lokale, som også mangler deres kuffert, tager det noget mere afslappet end os. Det er åbenbart ikke så overraskende.

Endnu engang udsigt til et herligt måltid. Tine Normann – stående – fortæller om menuen. I aften står den på strudsekød, kartofler, grøntsager, sovs og glimrende syltede rødbeder. Lidt anderledes kød med en fin smag.


Nå, heldigvis kommer kufferterne med næste flyver nogle timer senere. Men det er et forvarsel om, at tingene hernede fungerer på en anderledes afslappet måde end i velordnede DK.

Som for eksempel når vi skal på udflugt i lodgens 17-personers bus. De første kilometer er reverenter talt en rystende oplevelse. Vejen, som trods alt er rimelig trafikeret, er så ujævn, at bussen dels ikke kan køre ret hurtigt, og dels får vi en ordentlig rystetur.

Men dette og meget andet i den sydafrikanske livsstil vænner vi os forbløffende hurtigt til. Vel nok fordi vi er ferieafslappede. Var det i forretnings- eller arbejdsøjemed, ville det nok være en lidt anden sag.

Valerie sørger for, at maden anrettes indbydende på buffeten og i det hele taget sørger hun for, at vi ikke mangler noget.


Købte i 2009

For Tine og Bjørn Normann er det drømmen om at få foden under eget bord i Afrika, som i 2009 går i opfyldelse. Forinden har Tine haft en lang karriere i rejse- og hotelbranchen.

Med sig til Sydafrika har de også sønnen Pierre, som på det tidspunkt blot er et par år. Blandt andet på grund af sønnens skolegang flytter familien dog tilbage til Danmark for nogle år siden. Men Tine driver fortsat lodgen hjemmefra med sydafrikanske Anneline som daglig leder og en dygtig stab. Og selvfølgelig med jævnlige ophold i Sydafrika.

For eksempel når der er danske grupper på besøg. Så følger hun med hele vejen fra København og derned, samt hjem igen. En service, mange måske ikke så rejsevante gæster sætter stor pris på.

Chauffør Samuel poserer foran indgangen til lodgekomplekset. Her er dejlige overdækkede terrasser som ly for den brændende sol. Læg mærke til den indbyggede rampe i trappearrangementet. Den er beregnet til handicappede. I det hele taget er hele lodgen handicapvenlig.


Handicap-egnet.

Den karakteristiske lodge består af en række mindre lave stråtækte bygninger omkring en swimmingpool. Der er masser af rigtig hyggelige og skyggefulde steder at opholde sig.

Normann Safari kan tage op til 16 gæster i de seks dobbeltværelser og et gæstehus, som lodgen rummer. Ingen af værelserne er ens, men alle indrettet i rustik afrikansk stil.

I øvrigt har den tidligere ejer, som også er dansk, indrettet lodgen, så den også er meget handicapvenlig. Det indebærer blandt andet, at der ikke er almindelige døre indtil de store badeværelser, men løse skydedøre, som lige knapt slutter til.

Ingen rigtig lodge uden udstoppede trofæer. Til venstre for indgangen en kudu og til højre en gnu. Overalt på lodgen er der flotte træskærerarbejder. Både i form af livagtige figurer af indfødte og afrikansk kunst.


Hele lodgens område er indhegnet og den store indgangsport er kun åben, når der er trafik ud og ind. Det betyder, at vi har et rimeligt stort sikkert areal at bevæge os rundt på.

Med til at gøre vores færd til Sydafrika til mere end en traditionel turistrejse er, at vi kun er 11 gæster. Af indlysende årsager er det en stor fordel med en så lille gruppe.

Normann Safari lodge består af en række huse omkring swimmingpoolen. Værelserne ligger enten separat i et hus eller et par stykke sammen. Det indre område er forbundet med kunstfærdigt anlagte stier og små pladser.
Det er både praktisk og så vækker det også opsigt, hvis man bærer sine salgsvarer – i dette tilfælde nødder – på hovedet. Vores veninde er lynskudt i turistbyen Graskop.


Det oplevede vi

1 – Kys din flodhest

Når man ligger på knæ og ”kysser” flodhesten Jessica i en sideflod til Blyde River tæt ved byen Hoedspruit kan det være lidt svært at forestille sig, at flodhestene er udnævnt til Afrikas farligste store dyr. Hvert år dræber den mellem 100 og 150 mennesker.

Nu er der en god grund til, at Jessica hører til den absolut fredeligste del af flodheste-familien. For 19 år siden som ganske spæd blev hun under en oversvømmelse skyllet op på en bred nær ranger Tonie Jouberts hus. Rangeren tog den spæde flodhest til sig. Det udviklede sig til et tæt og godt venskab. Så meget at Jessica rent faktisk flyttede ind i hjemmet hos Tonie og hans hustru Shirley.

Det er ikke enhver, der kan prale med at have kysset et af Afrikas farligste dyr, flodhesten. Men den semitamme Jessica udgør ingen fare. Til gengæld er det en lidt ubehagelig oplevelse, fordi flodhestens snudehår nærmest har karakter af små pigge.


2 – De vilde dyrs sygehus

Det kan godt være at dyrene i Moholoholo Rehabilitation Centre enten har været igennem et sygdomsforløb eller er blevet forladt. Men de har ikke tabt pusten.

Både løven, den sorte leopard, hyænen, geparden, næsehornet og mange andre dyr er ganske aggressive og ser bestemt ikke ud til at have glemt deres skarphed, da vi under behørig vejledning af guiden Richard er på rundtur. Men alligevel vil kun få af dyrene kunne klare sig ude i den robuste natur.

Et af besøgets store numre er, at man kan få lov til at ae en gepard eller en af bushens store rovfugle.

Rovfuglene hører til de mere fredelige blandt rehabilitationscentrets mange forskellige dyr og fugle. Men alligevel vil de fleste nok finde denne fodersituation tæt på at være grænseoverskridende. Med et stykke kød lokkes de tunge fugle til og lander på den tykke læderhandske, for at nappe godbidden.


3 – Defensive slanger

Slanger er ikke aggressive, de er defensive. Får vi at vide af guide Prince på Kinyonga Reptile Centre. Og rigtigt ser det også ud, da vi får en omgang anskuelighedsundervisning i en slangegård på krybdyrscentret.

Ikke engang de farligste slanger angriber, selv om han kommer tæt på dem. Og læren er tilsyneladende, at med mindre man træder på dem, hugger de ikke.

Prince får det næsten til at lyde, som om risikoen for at blive bidt af en slange er nærmest ikke eksisterende, hvis vi blot færdes med omtanke. Om end den tørre statistik viser, at tusinder af mennesker hvert år dør af slangebid.

Lidt anskuelighedsundervisning fra guide Prince om, hvordan man undgår at blive bidt af en slange. Men det kan være lettere sagt end gjort, hvis man bevæger sig rundt i landskabet, hvor slanger ofte gemmer sig i de mange bunker af visne blade og kviste.


4 – Dyrene ved Olifants River

Det er ikke dyr vi mangler, mens vi på en flodpram langsomt cruiser på Olifants River. Derimod kunne vi godt bruge en smule varme og sol, så billederne ikke bliver alt for grå. Mest af alt minder det om en blæsende dansk efterårsdag. En ret atypisk dag i det nordøstlige Sydafrika.

Men det ændrer ikke på, at vi oplever et sandt eldorado af dyr på land og til vands. Lige fra giraffer over elefanter, antiloper, flodheste, bøfler, vildsvin til et meget bredt sortiment af store fugle.

Vi kommer rimeligt tæt på dyrene, mens vi langsomt sejler på Olifants River. Blandt andet disse majestætisk udseende giraffer, som uanfægtet er i gang med middagsmaden fra den sparsomme grønne vækst i reservatet.


5 – Små glade ansigter

Et besøg i en børnehave er normalt ikke noget, som kan imponere en måske lidt blasert rejse-reporter. Men et besøg i Ditheto-børnehaven midt i et af de kendte townships tæt ved Phalaborwa vil garanteret få selv det mest hårdkogte hjerte til at smelte.

Besøget er lidt improviseret, men netop derfor opleves det herligt umiddelbart. Som tak for at vi må kikke indenfor, har Tine Normann foranstaltet et indkøb af madvarer, som vi har med i bussen. Alle har spædet til, uden at det på nogen mulig måde bringer os på tiggerstaven. Men glæden hos personalet er til at tage og føle på.

Der bliver gået til den, når de små poder giver danseopvisning. Og jo, de må være født med rytme i kroppen, for de swinger så herligt til højtalermusikken.


6 – Betagende smukke Drakensbjerge

På vejen op til de monumentale og ufatteligt smukke Drakensbjerge har vi stop i turistbyen Graskop, hvor vi præsenteres for noget så specielt som et afrikansk silkeproduktionssted.

På første stop i bjergene begiver vi os på en spændende gå- og klatretur ned til Bourkes Luck Potholes, hvor en gren af Blyde River skærer igennem et betagende landskab.

Efter en hyggelig picnic i parken her slutter en lang dag med besigtigelsen af betagende Blyde River Canyon fra et par strategisk velbeliggende udsigtspunkter.

Sådan en udsigt kan man godt falde i staver over fortæller lodge-ejer Tine Normann. Og så må det med det samme blankt erkendes, at Nikon-kameraet kun i begrænset omfang yder det betagende naturtableau retfærdighed. Simpelthen fordi den firkantede billedramme kun kan rumme en begrænset del af det landskab, som istiden formede for millioner af år siden.

Faktaboks

Det koster det (2018-priser)

Turen ”Mit fynske Afrika”, som udbydes af Gislev Rejser, varer 10 dage og koster 20.000 kr pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse 3000 kr. Med i prisen er udflugter hver dag, mulighed for tilkøb af Morning Walk i Krugers National Park ca. 425 kr.

Bortset fra to frokoster er alle måltider inkluderet på turen. Drikkevarer på lodgen til yderst rimelige penge. En flaske rødvin ca. 60 kr, en øl ca. otte kroner etc.

Og formodentlig en af verdens billigste vaske-priser. F.eks. skjortevask: 7,5o kr.

Prisniveauet i Sydafrika er det fleste steder omkring det halve af Danmarks. En Rand er lig ca. 0,50 kr. Men vær opmærksom på, at kursen i år ændrer sig jævnligt. En god ide er det at tage Rand med hjemmefra. Det er ikke gratis at veksle i Sydafrika, og mange steder tager man slet ikke imod kreditkort. Heller ikke på Normann Safari lodge.

Rejsen medfører flyskift to steder. En gang i Europa og i Johannesburg. Turen fra Johannesburg til Phalaborwa foregår i et komfortabelt mindre to motores fly.



Reportagen publiceret i:

Jysk Fynske Medier: 
JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern.



Rejsedeklaration: Turen var delvist finansieret af Normann Safari og Gislev Rejser. Selskabet havde ingen indflydelse på reportagens indhold.