Ekspeditionscruise på 1. klasse med Silver Discoverer fra Auckland til Solomon Islands
Af Ole C. Jørgensen
Foto: Kirsten Vig Jørgensen
På sin vis kan man sige, at vi har fået et lille forvarsel. Et halvt hundrede meter før vores Zodiac-gummibåd lander på stranden ved Nimbau Village på Utupua Islands i det vestlige Stillehav, opfører en drabeligt udseende kulsort kriger en noget truende krigsdans i vandkanten.

Samtidig blæser han i et konkyliehorn, hvilket tydeligvis er et signal til nogen inde i landsbyen, som er skjult bag palmer og anden vegetation.
Men det kommer som noget af et chok for os, da et halvt hundrede svært bevæbnede og krigssmykkede unge krigere under voldsom larm og krigsråb kommer styrtende ned mod os, netop som Zodiac’en har fået landkontakt.

Det har selvfølgelig stået i dagsbefalingen på vores ekspeditionsskib, Silver Discoverer, at vi vil blive modtaget af en flok unge krigere. Men de vilde krigsråb og den aggressive angrebsform får det alligevel til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste af os.

Det virker temmelig livagtigt. Og man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan opdagelsesrejsende for nogle hundrede år siden må have oplevet samme situation. For dengang har det helt klart ikke været for sjov.
Nå. De unge krigeres truende attitude afløses af deres høje grin, da de afslutter det simulerede angreb på os. Men det fornemmes, at flere i Zodiac’en drager et lettelsens suk.
Men sikke en velkomst. Vi har endnu engang betrådt en af de talrige pragtfulde øer i det mange kalder Bounty-land i det østlige Stillehav.
Den idyllisk beliggende landsby med huse af lokale træsorter og med tage af palmeblade vidner om, at livet her – som på mange andre af de øer, hvor vi gør landgang – fortsat i stor udstrækning leves i fortiden. Uden elektricitet og indlagt sanitære bekvemmeligheder. Og i et yderst sindigt tempo.

Små forandringer – nogle af dem større – har dog holdt sit indtog. Bastskørter og skindbeklædning er afløst af forvaskede t-shirts og shorts. Og lidt overraskende oplever vi også nogle med mobiltelefoner og tablets. Hvor de så end får strømmen fra.
I gode hænder
Vi er for et par dage siden efter en lang flyrejse påmønstret Silversea-flådens ekspeditionsskib Silver Discoverer i Auckland i det nordlige New Zealand. Ekspeditionen omfatter besøg på hele 11 øer og slutdestinationen er den beskedne hovedstad Honiara på Solomon Island.

En sejlads på ikke mindre end 2496 sømil (4623 km), hvor man ind imellem føler sig uden for lands lov og ret. Og forhåndsadviseringen om, at vi skal huske at tage det hele med hjemmefra er bestemt ikke forkert. For faktisk kommer vi kun få steder, hvor det er muligt at købe andet end lokale souvenirs og frugt.
Det står meget hurtigt klart, at gæsterne er i gode hænder. Ikke alene sørger en meget smilende og effektiv besætning for at holde vores velbefindende i topform. Den kulinariske forkælelse er også i top – morgen, middag og aften.
Allerede da vi har været ombord et par timer, kan besætningen huske vores navne. Bortset fra at det er lidt af en bedrift, så kildrer det også lidt i vores forfængelighed.

Med ombord er også et velvoksent og meget dygtigt ekspeditionsteam bestående af 14 eksperter på hver deres felt med en yderst kompetent ekspeditionschef Louis Justin i spidsen.
Ingen knyr
Det er med både spænding og forventning, vi har set frem til dette ekspeditionscruise. Vi skal prøve kræfter med et langt mere aktivt koncept end på de klassiske krydstogtskibe. Og dermed også mere strabadserende.

Alene det, at vi stort set altid landsættes med Zodiac-både er i sig selv en fysisk udfordring for de fleste. Vi er trods alt ikke aspiranter til frømandskoprset.
Ikke mindst fordi det mange gange er wet landing – altså at vi bliver læsset af i vandet en halv snes meter fra strandbredden. Og når vejrguderne viser sig fra den mere robuste side, får man ind imellem en ordentlig sjat vand over sig.

Det skal med det samme siges, at ingen knyr – selv når kravene ind imellem er store. Det er tydeligt, at alle vores med-gæster er bevidste om, hvad de er gået ind til. Flot, eftersom gennemsnitsalderen næppe er under de 65 og et par stykker går med stok.
Selv da havet fire-fem dage viser sig fra sin uvenlige side, tager de fleste det med godt humør. Selv om skibet ind imellem ruller så meget, at alle over højtaleren får en klar henstilling om at holde godt fast, når man færdes på skibet, samtidig med at der dækkes op med plastic-glas, som ikke går i stykker, når det ryger på dørken.

Netop den voldsomme søgang er et eksempel på, at man nok kan planlægge en sådan ekspedition på papiret, men at blandt andet vejret, det lokale terræn og vanskelighederne med at træffe bindende aftaler med lokalbefolkningen kan betyde ændringer i det oprindelige program.
Til gengæld giver det også en frihed til selv at beslutte, som skibets kroatiske kaptajn Denis Radja siger. I modsætning til de klassiske krydstogtskibe har han friheden til at ændre planer alt efter vejr og oplevelsesmuligheder.
Sikkerhed i top
Før hver eneste landgang er alle grundigt briefet. Hver dag annoncerer den daglige ”Chronicles” – af nogle kaldet dagsbefalingen – korte interessante foredrag om det område vi besøger.
Lige fra folkelivet, den begivenhedsrige historie, fauna- og dyreliv samt de mange vulkanøers geologiske forhold. Desuden er der også anvisninger på, hvordan vi skal gebærde os. Både overfor de lokale og i det for de fleste ukendte terræn.

Man må sige, at der ikke tages let på sikkerheden. Ja, faktisk føler man sig – specielt under landsætningen – under militær kommando uden stands anseelse. Her er ingen small talk, kun knappe og bestemte ordrer.
Og da nogle russiske kvindelige medrejsende under afgangen fra den lille ø, Tikoia i Solomon øgruppen noget voveligt ved egen kraft entrer en af Zodiac’erne bagfra, udløser det i bedste kommandosergent-stil et veritabelt møgfald fra ekspeditionschef Louis Justin.
Men fuldt berettiget. For hvis en af de hårde bølger i brændingen var kommet på samme tid og havde slynget Zodiac’en mod strandbredden ville den hårde bagkant eller den kraftige påhængsmotor som et minimum have knækket kvindernes skinneben som tændstikker.

En hændelse som i givet fald selvsagt ville overgå skibslægens formåen i den lille klinik i bunden af skibet. Og der er mange hundrede kilometer vandvej til nærmeste hospital.
Friske hummere
Det er så at sige oplevelsesrejse på 1. klasse. Både det kulinariske, serviceniveauet og omgivelserne er på højde med Silversea-flådens høje standard. Der hører således bulter-service til alle suiter, og all inclusive-konceptet skal forstås relativt bogstaveligt.

Kulinarisk bliver vi forkælet af køkkenchef Rainer Wohrle. Det er utroligt, hvordan den mand kan trylle. Ikke mindst når man tager i betragtning, at det bortset fra nogle småting ikke er muligt at foretage friske indkøb undervejs.
Det forhindrer ham dog ikke i at hele tiden at være på udkik i de områder vi passerer. På Ambryn Island lykkes det ham at købe et stort antal hummere, som ender på grillen ved aftenens BBQ-dinner på agterdækket.

En fantastisk aften, hvor besætningen har pyntet op med meterlange palmeblade og hvor velkomstdrikken er kokosmælk, som suges op fra en friskåbnet nød. Derefter halve grillstegte hummere ad libitum ledsaget af en kølig glimrende pinot noir fra New Zealand.
Alt imens en blid og varm tropevind afsvaler os behageligt, og skibets faste pianist Jorge forhøjer nydelsen med et iørefaldende repertoire, vi alle kan nynne med på.

Så efter kaffen, cognac’en og Abba’s ”Dancing Queen” er det ligesom helt naturligt at dansen på agterdækket munder ud i, at flere i ren forlystelsessyge springer i skibets lille pool – til stor morskab for både dem i og ovenfor.

Wellness cruise
Efter en god middag med diverse er det måske ikke lige tiden, hvor man tænker på wellness. Men faktisk er dette et wellness cruise. Forstået på den måde, at der i ekspeditionsteamet er instruktører i fitness, yoga og pilates. Samt lille italienske Dalila Roglieri, der er diætist.

Hun samarbejder tæt med køkkenchef Rainer Wohrle om menuen, således at der også er et bredt udvalg af kaloriefattige retter. Og måske væsentligst af alt, så er kalorieindholdet i alle retter angivet enten på menukortet eller på små skilte ved buffeten.

Med plads til højest 120 passagerer og en besætning på 96 hører Silver Discoverer til de mindste krydstogtskibe. Og stemningen ombord er da også mere intim og personlig.

Størrelsen gør, at der ikke er mulighed for de store underholdningsaftener. Men for at sige det helt ærligt, så er det nok heller ikke det vi savner mest efter spændende, men strabadserende ekspeditioner til lands.
Selv om 13 dage på papiret måske kan synes langt, så pisker tiden af sted. Og det kan være svært at få sjælen til at følge med i et program, hvor den ene spændende dag næppe er fordøjet, før en ny tager sin begyndelse.
Men det ændrer ikke på, at det er lidt vemodigt at skulle tage afsked med Silver Discoverer og en herlig besætning på havnen i Honiara på Salomon-øerne. Det har i sandhed været et par fantastiske uger.


















Fakta-bokse:
Det koster ekspeditionscruiset
13 dages cruise med Silver Discoverer fra Auckland til Salomonøerne. Katalogpris 2015: Vi blev opgraderet til Veranda Suite med lille veranda (Ialt 26 kvm.) til 123.500 kr. pr. deltager. Men mindre kan bestemt også gøre det. Billigste suite, yderst velindrettet (17 kvm) kostede 59.500 kr. Der er kun udvendige suiter.
Umiddelbart en meget høj pris. Men ser man på, hvad der er med i prisen, bliver regnestykket mere fornuftigt.
Cruiset er nemlig med all inclusive: Forplejning på absolut topniveau, alle drikkevarer – også i suiten – døgnet rundt, udflugter stort set alle dage, butler-service, masser af foredrag af medbragte eksperter, snorkel-undervisning, dykker-ture, fitness- og yoga-timer o.s.v. Drikkepenge er også inkluderet. Men trods alt med den modifikation, at de fleste giver i hvert fald 100 dollars pr. snude til den fælles drikkepengekasse ved afsked.
En effektiv nautisk wifi-forbindelse koster ekstra – bortset fra i de dyreste suiter. I modsætning til de øvrige Silversea-skibe er der ikke mulighed for selv at vaske tøj. Prisen på tøjvask er med 44 kroner for en skjorte absolut i den dyre ende.
Fly-rejse: København-Auckland og Honiara, Salomon Island-København 14.750 kr med Emirates, Qantas og Salomon Airlines.
Silver Discoverer
Ekspeditionsskibet Silver Discoverer – erhvervet af Silversea rederiet i 2013 – er bygget i 1989 og nyrenoveret i april 2014.
120 gæster og besætning på 96.
103 meter langt og 15,4 meter bred.
I modsætning til de klassiske krydstogtskibe er Silver Discoverer bygget til opdagelsescruise på steder, som ikke er tilgængelige for større skibe. På grund af ringe dybdegang kan den gå tæt på land, og – hvad der ikke er brug for på denne tur – så er den certificeret til sejlads i isfyldte farvande.
Ekviperet med otte Zodiacs, som stort set hver dag bruges til landgang.
Reportagen publiceret i: Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, JydskeVestkysten.
Rejsedeklaration:Turen var finansieret af Bella Vista Travel og Rederiet Silversea. Selskaberne havde ikke indflydelse på reportagens indhold.