Moderne opdagelsesrejse

Ekspeditionscruise på 1. klasse med Silver Discoverer fra Auckland til Solomon Islands

Af Ole C. Jørgensen
Foto: Kirsten Vig Jørgensen

På sin vis kan man sige, at vi har fået et lille forvarsel. Et halvt hundrede meter før   vores Zodiac-gummibåd lander på stranden ved Nimbau Village på Utupua Islands i det vestlige Stillehav, opfører en drabeligt udseende kulsort kriger en noget truende krigsdans i vandkanten.

Det er lige så nakkehårene rejser sig, når et halvt hundrede unge krigere fra Nimbau Village på øen Utupua pludselig kommer stormende ud af skoven og mod os med hævede våben. Vi ved naturligvis godt det er et show. Men alligevel. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan opdagelsesrejsende for nogle hundrede år siden må have haft det, med en sådan modtagelse.

  Samtidig blæser han i et konkyliehorn, hvilket tydeligvis er et signal til nogen inde i landsbyen, som er skjult bag palmer og anden vegetation.

  Men det kommer som noget af et chok for os, da et halvt hundrede svært bevæbnede og krigssmykkede unge krigere under voldsom larm og krigsråb kommer styrtende ned mod os, netop som Zodiac’en har fået landkontakt.

Der er mange skønne typer på stranden i Nimbau Village. Ham her som i tavs meditation venter på at skulle deltage i den rituelle stammedans, kan fotografen ikke stå for.

  Det har selvfølgelig stået i dagsbefalingen på vores ekspeditionsskib, Silver Discoverer, at vi vil blive modtaget af en flok unge krigere. Men de vilde krigsråb og den aggressive angrebsform får det alligevel til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste af os.

Drabeligt ser det ud når de unge krigere venter på at ”angribe” den næste Zodiac der lander på strandbredden i Nimbau Village.

  Det virker temmelig livagtigt. Og man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan opdagelsesrejsende for nogle hundrede år siden må have oplevet samme situation. For dengang har det helt klart ikke været for sjov.

  Nå. De unge krigeres truende attitude afløses af deres høje grin, da de afslutter det simulerede angreb på os. Men det fornemmes, at flere i Zodiac’en drager et lettelsens suk.

  Men sikke en velkomst. Vi har endnu engang betrådt en af de talrige pragtfulde øer i det mange kalder Bounty-land i det østlige Stillehav.

   Den idyllisk beliggende landsby med huse af lokale træsorter og med tage af palmeblade vidner om, at livet her – som på mange andre af de øer, hvor vi gør landgang – fortsat i stor udstrækning leves i fortiden. Uden elektricitet og indlagt sanitære bekvemmeligheder. Og i et yderst sindigt tempo.

Der er sangglæde så det nærmest gjalder, da eleverne på Matautu Village på Tikopia øen tager imod os.

  Små forandringer – nogle af dem større – har dog holdt sit indtog. Bastskørter og skindbeklædning er afløst af forvaskede t-shirts og shorts. Og lidt overraskende oplever vi også nogle med mobiltelefoner og tablets. Hvor de så end får strømmen fra.

I gode hænder

   Vi er for et par dage siden efter en lang flyrejse påmønstret Silversea-flådens ekspeditionsskib Silver Discoverer i Auckland i det nordlige New Zealand. Ekspeditionen omfatter besøg på hele 11 øer og slutdestinationen er den beskedne hovedstad Honiara på Solomon Island.

Var det noget med kold kokos-mælk til fordrink – eventuelt med en lille slat rom i. Besætningen på Silver Discoverer har pyntet agterdækket op til BBQ og de friske nødder er hentet om eftermiddagen på øen Ambrym.

  En sejlads på ikke mindre end 2496 sømil (4623 km), hvor man ind imellem føler sig uden for lands lov og ret. Og forhåndsadviseringen om, at vi skal huske at tage det hele med hjemmefra er bestemt ikke forkert. For faktisk kommer vi kun få steder, hvor det er muligt at købe andet end lokale souvenirs og frugt.

   Det står meget hurtigt klart, at gæsterne er i gode hænder. Ikke alene sørger en meget smilende og effektiv besætning for at holde vores velbefindende i topform. Den kulinariske forkælelse er også i top – morgen, middag og aften.

  Allerede da vi har været ombord et par timer, kan besætningen huske vores navne. Bortset fra at det er lidt af en bedrift, så kildrer det også lidt i vores forfængelighed.

Der er nogen ekspertise samlet hos Silver Discoverers ekspeditionsteam. Ud over ekspeditionsleder Louis Justin, Frankrig, yderst til højre er det i bageste række fra venstre: historiker Christian Walter,Tyskland, botaniker, dr. Hans-Peter Reinthaler, Tyskland, snorkelchef Steve Trayno, New Zealand, marinebiolog Karlina See Kee, Australien, geolog Thomas Hammerich, Tyskland. Foreste række fra venstre: assisterende ekspeditionsleder Kate Rannaste, Australien, stabsassistent Oscar Dunn, Ecuador, wellness-instruktør Jenni Kauppila, Finland, fotograf Daniela Plaza, Ecuador, wellness-instruktør Natasha Eksteen, Sydafrika, diætist Dalila Roglieri, Italien, marinebiolog Patrick Demus, Tyskland og ornitolog Malcolm Turner, Australien.

   Med ombord er også et velvoksent og meget dygtigt ekspeditionsteam bestående af 14 eksperter på hver deres felt med en yderst kompetent ekspeditionschef Louis Justin i spidsen.

Ingen knyr

   Det er med både spænding og forventning, vi har set frem til dette ekspeditionscruise.  Vi skal prøve kræfter med et langt mere aktivt koncept end på de klassiske krydstogtskibe. Og dermed også mere strabadserende.

Der er strenge procedurer for vores sikkerhed, når vi skal ombord i Zodiac’erne fra nederste agterdæk. Det er ikke for meget sagt, at det foregår med militær disciplin uden stands anseelse. Ingen smal talk, men klare kommandoer og nøjagtig besked om, hvad du skal gøre.

   Alene det, at vi stort set altid landsættes med Zodiac-både er i sig selv en fysisk udfordring for de fleste. Vi er trods alt ikke aspiranter til frømandskoprset.

  Ikke mindst fordi det mange gange er wet landing – altså at vi bliver læsset af i vandet en halv snes meter fra strandbredden. Og når vejrguderne viser sig fra den mere robuste side, får man ind imellem en ordentlig sjat vand over sig.

Så går det tilbage til Silver Discoverer for sidste gang på denne tur. Lidt vemodigt nu, hvor vi lige har vænnet os til de smukke strande og den grønne vegetation. Det er Port Mary som langsomt bliver mindre.

  Det skal med det samme siges, at ingen knyr – selv når kravene ind imellem er store. Det er tydeligt, at alle vores med-gæster er bevidste om, hvad de er gået ind til. Flot, eftersom gennemsnitsalderen næppe er under de 65 og et par stykker går med stok.

   Selv da havet fire-fem dage viser sig fra sin uvenlige side, tager de fleste det med godt humør. Selv om skibet ind imellem ruller så meget, at alle over højtaleren får en klar henstilling om at holde godt fast, når man færdes på skibet, samtidig med at der dækkes op med plastic-glas, som ikke går i stykker, når det ryger på dørken.

De er ikke så gamle og store. Men vi skal da lige love for at de ser bistre og farlige ud når de udfører deres angrebs-opvisning på bredden til landsbyen Nimbau Village.

  Netop den voldsomme søgang er et eksempel på, at man nok kan planlægge en sådan ekspedition på papiret, men at blandt andet vejret, det lokale terræn og vanskelighederne med at træffe bindende aftaler med lokalbefolkningen kan betyde ændringer i det oprindelige program.

  Til gengæld giver det også en frihed til selv at beslutte, som skibets kroatiske kaptajn Denis Radja siger. I modsætning til de klassiske krydstogtskibe har han friheden til at ændre planer alt efter vejr og oplevelsesmuligheder.

Sikkerhed i top

  Før hver eneste landgang er alle grundigt briefet. Hver dag annoncerer den daglige ”Chronicles” – af nogle kaldet dagsbefalingen – korte interessante foredrag om det område vi besøger.

  Lige fra folkelivet, den begivenhedsrige historie, fauna- og dyreliv samt de mange vulkanøers geologiske forhold. Desuden er der også anvisninger på, hvordan vi skal gebærde os. Både overfor de lokale og i det for de fleste ukendte terræn.

Den unge gruppes leder er klar til anføre krigerne i et nyt simuleret angreb på den sidste Zodiac. Læg mærke til de bare fødder på underlaget af mindre sten. Det kræver et godt ”sålelæder” at klare det.

  Man må sige, at der ikke tages let på sikkerheden. Ja, faktisk føler man sig – specielt under landsætningen – under militær kommando uden stands anseelse. Her er ingen small talk, kun knappe og bestemte ordrer.

  Og da nogle russiske kvindelige medrejsende under afgangen fra den lille ø, Tikoia i Solomon øgruppen noget voveligt ved egen kraft entrer en af Zodiac’erne bagfra, udløser det i bedste kommandosergent-stil et veritabelt møgfald fra ekspeditionschef Louis Justin.  

  Men fuldt berettiget. For hvis en af de hårde bølger i brændingen var kommet på samme tid og havde slynget Zodiac’en mod strandbredden ville den hårde bagkant eller den kraftige påhængsmotor som et minimum have knækket kvindernes skinneben som tændstikker.

Silver Discoverer er kommet tæt på Port Mary i øgruppen Salomon Islands. Hvilket befordrer dette farvestrålende skilderi, hvor mor og døtre passerer forbi netop som fotografen har hævet Nikon’en til skud.

  En hændelse som i givet fald selvsagt ville overgå skibslægens formåen i den lille klinik i bunden af skibet. Og der er mange hundrede kilometer vandvej til nærmeste hospital.

Friske hummere

  Det er så at sige oplevelsesrejse på 1. klasse. Både det kulinariske, serviceniveauet og omgivelserne er på højde med Silversea-flådens høje standard. Der hører således bulter-service til alle suiter, og all inclusive-konceptet skal forstås relativt bogstaveligt.

En gang imellem kan det være meget hyggeligt at indtage morgenmåltidet i suiten. Og med mindre man foretrækker at få den serveret på sengen, bliver der dækket op med hvid stivet dug på det hævede sofabord. Og så kan man ellers selv vælge fra kortet, hvad man vil have. Så sørger vores butler Jomit Joy at hente det og for behørig servering. Deres udsendte skal hilse at sige, at det kan godt være vanedannende.

  Kulinarisk bliver vi forkælet af køkkenchef Rainer Wohrle. Det er utroligt, hvordan den mand kan trylle. Ikke mindst når man tager i betragtning, at det bortset fra nogle småting ikke er muligt at foretage friske indkøb undervejs.

  Det forhindrer ham dog ikke i at hele tiden at være på udkik i de områder vi passerer. På Ambryn Island lykkes det ham at købe et stort antal hummere, som ender på grillen ved aftenens BBQ-dinner på agterdækket.

Mens mørket falder på, gør køkkenchef Rainer Wohrle klar til at grille en af de mange hummere, han tidligere på dagen har købt af de lokale fiskere på øen Ambrym. Der er så mange, at det bliver ad libitum, og hertil en herlig kølig pinot noir. Så er det, man bliver klar over, at livet – på godt jysk – rummer værre stunder.

   En fantastisk aften, hvor besætningen har pyntet op med meterlange palmeblade og hvor velkomstdrikken er kokosmælk, som suges op fra en friskåbnet nød. Derefter halve grillstegte hummere ad libitum ledsaget af en kølig glimrende pinot noir fra New Zealand.

   Alt imens en blid og varm tropevind afsvaler os behageligt, og skibets faste pianist Jorge forhøjer nydelsen med et iørefaldende repertoire, vi alle kan nynne med på.

Der er ikke noget som en glimrende BBQ-middag med diverse vine og efterfølgende en god sving-om, der kan befordre lysten pludselig til at kaste sig i poolen sidst på aftenen. Vi skal hilse at sige, at underholdningsværdien ikke fejler noget. Hverken hos dem ovenfor eller i poolen.

  Så efter kaffen, cognac’en og Abba’s ”Dancing Queen” er det ligesom helt naturligt at dansen på agterdækket munder ud i, at flere i ren forlystelsessyge springer i skibets lille pool – til stor morskab for både dem i og ovenfor.

Vi kan ikke klage på føden. Den er i gourmet-klassen. Køkkenchef Rainer Wohrle har fået en forespørgsel på en speciel ret, som han lige vil vide lidt mere om inden han svinger gryderne. Den amerikanske gæst er noget overvældet, men både Wohrle og hoteldirektør Stratos Mylonas overbeviser hende om, at det slet ikke er noget problem. Og kort efter dukker den ønskede ret op.

Wellness cruise

  Efter en god middag med diverse er det måske ikke lige tiden, hvor man tænker på wellness. Men faktisk er dette et wellness cruise. Forstået på den måde, at der i ekspeditionsteamet er instruktører i fitness, yoga og pilates. Samt lille italienske Dalila Roglieri, der er diætist.

Der er noget Bounty-land over dette motiv. Ikke sandt? I hvert fald er det et sted, man ikke uden videre har lyst til at forlade. Specielt ikke, hvis man har fundet et skyggefuldt udkigspunkt og lader den varme brise tage toppen af de mere end 30 graders fugtigvarme

  Hun samarbejder tæt med køkkenchef Rainer Wohrle om menuen, således at der også er et bredt udvalg af kaloriefattige retter. Og måske væsentligst af alt, så er kalorieindholdet i alle retter angivet enten på menukortet eller på små skilte ved buffeten.

Mens Silver Discoverer langsomt sætter kursen mod vores slut-destination, Honiara – hovedstaden på Salomon-øerne – nyder vi en sublim frokost under en skyggefuld parasol, mens en let svalende lun vind sørger for at holde temperaturen på et rimeligt niveau.

  Med plads til højest 120 passagerer og en besætning på 96 hører Silver Discoverer til de mindste krydstogtskibe. Og stemningen ombord er da også mere intim og personlig.

Her godt en kilometers penge ud for Nimbau Villige på øen Utupua padler denne knægt uforfærdet rundt i sin udhulede træstamme. Unægtelig lidt dristigt, hvilket da også får en af vores medrejsende til at undres over, at forældrene ikke passer bedre på deres børn. Men mon ikke mere det handler om, at der er en verden til forskel på børneopdragelse her og hjemme i Europa.

  Størrelsen gør, at der ikke er mulighed for de store underholdningsaftener. Men for at sige det helt ærligt, så er det nok heller ikke det vi savner mest efter spændende, men strabadserende ekspeditioner til lands.

  Selv om 13 dage på papiret måske kan synes langt, så pisker tiden af sted. Og det kan være svært at få sjælen til at følge med i et program, hvor den ene spændende dag næppe er fordøjet, før en ny tager sin begyndelse.

  Men det ændrer ikke på, at det er lidt vemodigt at skulle tage afsked med Silver Discoverer og en herlig besætning på havnen i Honiara på Salomon-øerne. Det har i sandhed været et par fantastiske uger.

Vores besøg på Nimbau Village på Utupua-øen er slut, og vi skal med Zodiac’erne tilbage til Silver Discoverer, som venter ude på den anden side af revet.
Den blå lagune på øen Luganville i Espiritu Santo øgruppen bærer med rette sit navn. Vandet er krystalklart og turkisfarvet. Fantastisk sted, hvor det oven i købet er lækkert at bade. Og for de mere vovefulde kan man i stedet for broudspring ved hjælp af et langt tov svinge sig ud over vandet og lade sig plumpe i.
Silver Discoverer tager sig flot ud fra vandsiden når solen skinner. Her ud for øen Ambrym i Vanuatu øgruppen.
Hvis man ikke lige vil ofre de 123.500 kr pr person, som en veranda suite koster, så kan mindre bestemt også gøre det. Den ”billigste” – Explorer suite – står til 59.500 kr pr. person og ligger på tredje dæk. Pladsen er rimelig og vinduerne er koøjer. Men servicen er den samme med blandt andet butler og fri minibar. Her skal der betales for wifi.
Vi er standsmæssigt opgraderet til en af Silver Discoverers veranda suiter. God plads og udgang til en mindre terrasse. Til all inclusive-konceptet hører en velekviperet minibar, som automatisk fyldes op. Og TV’et viser sig overraskende at kunne tage de internationale nyhedskanaler. Og så er der gratis velfungerende wifi.
Malerisk er det at besøge øen Lifou i New Caledonia. Lokalbefolkningen bruger den lille landgangsbro til at fiske i det klare vand og vi må zik-zakke os gennem menneskemylderet og de mange fiskesnører tilbage til Silver Discoverer.
Zodiac’en er et fantastisk transportmiddel til vands.
Det bliver vanskeligt at finde smukkere strand og vand end ved Kuto beach på Isle of Pines. Med Silver Discoverer opankret i bugten kan man vist roligt lade billedet stå et øjeblik.
Man kan blive noget så læsterligt våd, hvis søen er høj og vinden hård. Til gengæld ligger Zodiac’en godt på vandet og rider flot ovenpå selv store bølger.
I ensom majestæt ligger Silver Discoverer ud for øen Norfolk på stort set samme sted som den berømte opdagelsesrejsende kaptajn James Cook ankrede op med sit skib HMS Revolution i 1774.
Kun et par gange går Silver Discoverer til kaj i en rigtig havn. Stort set hver dag landsættes vi i Zodiac’s – fladbundede gummibåde, som kan gå ind overalt. De er utroligt sødygtige, og kan skyde en anselig fart.
Det er ikke så tit, man får lov til det. Men den første hele dag til søs, bliver alle inviteret på broen, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med skibets avancerede teknik.
Kaptajn Denis Radja er ikke en mand af mange unødige ord. Så vi slipper for den lidt operetteagtige stemning, som hersker på mange af de klassiske krydstogtskibe, når kaptajnen byder velkommen. Til gengæld får man indtrykket af en kompetent kaptajn, som mere går op i godt sømandskab end rollen som showmaster.
Mens Silver Discoverer langsomt sætter kursen mod vores slut-destination, Honiara – hovedstaden på Salomon-øerne – nyder vi en sublim frokost under en skyggefuld parasol, mens en let svalende lun vind sørger for at holde temperaturen på et rimeligt niveau.
Der er dækket op til frokost BBQ på agterdækket en sidste gang. Vi kommer til at savne det. Omvendt er det måske også godt med en pause fra den gode mad, som i alt for høj grad har fristet over evne. Og hvoraf en del af det er gået direkte på bundlinjen.
Silver Discoverer lynskudt forfra ud for Port Mary i øgruppen Salomon Islands
Nysgerrigheden overfor Silver Discoverer og dets gæster er stor hos knægtene fra Nimbau Village. Og de eneste, som synes det ser noget risikabelt ud, er os på skibet. Og læg lige mærke til kanoen til venstre. Rælingen er næsten helt nede ved vandlinjen, og hvad der ikke fremgår af billedet er, at den også er utæt, så knægtene med jævne mellemrum må øse.
Selv om vi ligger en lille kilometers penge fra strandbredden dukker de indfødte med jævne mellemrum op omkring Silver Discoverer i deres kanoer af udhulede træstammer. Enten for at sælge noget eller også af bar nysgerrighed.

Fakta-bokse:

Det koster ekspeditionscruiset

13 dages cruise med Silver Discoverer fra Auckland til Salomonøerne. Katalogpris 2015: Vi blev opgraderet til Veranda Suite med lille veranda (Ialt 26 kvm.) til 123.500 kr. pr. deltager. Men mindre kan bestemt også gøre det. Billigste suite, yderst velindrettet (17 kvm) kostede 59.500 kr. Der er kun udvendige suiter.

Umiddelbart en meget høj pris. Men ser man på, hvad der er med i prisen, bliver regnestykket mere fornuftigt.

Cruiset er nemlig med all inclusive: Forplejning på absolut topniveau, alle drikkevarer – også i suiten – døgnet rundt, udflugter stort set alle dage, butler-service, masser af foredrag af medbragte eksperter, snorkel-undervisning, dykker-ture, fitness- og yoga-timer o.s.v. Drikkepenge er også inkluderet. Men trods alt med den modifikation, at de fleste giver i hvert fald 100 dollars pr. snude til den fælles drikkepengekasse ved afsked.

En effektiv nautisk wifi-forbindelse koster ekstra – bortset fra i de dyreste suiter. I modsætning til de øvrige Silversea-skibe er der ikke mulighed for selv at vaske tøj. Prisen på tøjvask er med 44 kroner for en skjorte absolut i den dyre ende.

Fly-rejse: København-Auckland og Honiara, Salomon Island-København 14.750 kr med Emirates, Qantas og Salomon Airlines.

Silver Discoverer

Ekspeditionsskibet Silver Discoverer – erhvervet af Silversea rederiet i 2013 – er bygget i 1989 og nyrenoveret i april 2014.

120 gæster og besætning på 96.

103 meter langt og 15,4 meter bred.

  I modsætning til de klassiske krydstogtskibe er Silver Discoverer bygget til opdagelsescruise på steder, som ikke er tilgængelige for større skibe. På grund af ringe dybdegang kan den gå tæt på land, og – hvad der ikke er brug for på denne tur – så er den certificeret til sejlads i isfyldte farvande.

  Ekviperet med otte Zodiacs, som stort set hver dag bruges til landgang.

Reportagen publiceret i: Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, JydskeVestkysten.

Rejsedeklaration:Turen var finansieret af Bella Vista Travel og Rederiet Silversea. Selskaberne havde ikke indflydelse på reportagens indhold.