Bangkoks khlonger under forandring

 Men en tur med long tail-båd er stadig en stor oplevelse

Af Ole C. Jørgensen
Foto: Tine Vig Jørgensen

  Med et brøl starter vores bådsmand sin 12 cylindrede gamle lastvognmotor i long tail-båden. Og med et øresønderrivende spektakel lægger vi ud fra Hotel Chatrium Riversides landgangsbro i Bangkok.

Det er frokosttid i khlongerne. Solen står højt på himmelen, og longtail-boat ejeren er lige hjemme for at nappe en bid mad mens der er stille på bestillingskontoret. Det må være praktisk lige at kunne parkere båden udenfor huset.

  Godt opmuntret af vores opadvendte tommelfingre lader han den få fuld gas, og nærmest som en raket skyder vi ud på den befærdede Chao Phraya River. Alt imens vi trykkes tilbage i de umage træsæder og holder på hat, solbriller og vandflasker.

  Juniorinden, som denne gang har taget tjansen bag Nikon’en, kæmper en brav kamp i den urolige båd for at komme på skudhold af vores gæve bådfører.

Det kan godt ske, der er hastighedsbegrænsninger i khlongerne. Men det er i hvert fald ikke alle, som overholder den. Her en longtail båd for fuld skrue. Den var ikke gået på Svendborg Sund.

   Flot og fascinerende ser det ud, når han koncentreret manøvrerer longtail-båden ind og ud mellem de mange skibe samtidig med at en gigantisk vandsøjle fra skruen slører agterudsynet.

  Men det lykkes for hende, og vi kan af bådførerens diskrete smil aflæse, at han bestemt ikke har noget imod at blive foreviget i action.

Et must

  -En sejltur med longtail-boat er for de fleste Bangkok-turister et must, fortæller Martin Nordby Vestergaard, destinationschef for Bravo Tours i Sydøstasien. Mange, som ikke er så fortrolige med Bangkok, foretrækker en gruppetur. Men ellers er det ikke noget problem selv at hyre en båd, blot man kikker sig godt for.

Som pensionist har man lov til ikke at lave noget, for familierne i Thailand sørger for det fornødne. Og så kan man jo altid følge med i trafikken i khlongen ud for hjemmet på pæle.

  For Deres udsendte er det en fast tradition, hver gang turen går omkring Bangkok, lige at snuppe en tur på floden og i khlongerne.

   Vi har bestilt båden hos de effektive receptionsfolk på Chatrium Riverside Hotel. De finder de rigtige bådførere, og de sørger for, at vi ikke bliver snydt.  De fleste bestiller en tur på en time. Det rækker i vores begrebsverden lige knapt, hvis man vil have det fulde udbytte. Vi beslutter os for to timer til en pris af omkring 350 kroner.

   Både for oplevelsens skyld, men bestemt også for afslapningen. Efter en lang flyvetur er der ikke noget så afstressende og behageligt som at få lidt tilbagestrøget hår midt i Bangkoks hede med høj luftfugtighed.

I khlongerne går livet sin rolige gang. Og ingen lader sig distrahere af, at vi i adstadigt tempo passerer forbi. Knægtene er fuldt optaget af at fjerne de drivende planter fra bådetrappen.

  Selv om det mere har karakter af et smart salgsslogan, så passer betegnelsen ”Østens Venedig” på en måde glimrende til khlongerne. Gennem århundreder har de små kanaler været transportvejene i en del af det oprindelige Bangkok. Og langs dem er skudt huse op i alle mulige fantasifulde udformninger.

Syn for sagen

   Der er nemlig denne gang også et andet formål med vores færd i khlongerne end blot fornøjelse: Nemlig at se om alt er ved det gamle, eller om khlongerne er på vej til at blive en saga blot.

  Vi får snart syn for sagen. Efter en frisk tur fra hotellet nordpå ad Chao Phraya drejer vi ud for Grand Palace til venstre ind i khlongerne.

Munkene ved dette tempel i khlongerne laver en lille god forretning ved at sælge fiskefoder i form af franskbrød til turisterne. For 10 baht (1,75 kr) kan man købe et lille franskbrød, som man i små stykker smider ud i vandet. I løbet af no time er vandet ud for båden pisket op af mange hundrede fisk, som kæmper om brødet.

 Nu skal man altid passe på ikke at kloge sig på andres vegne og i et land, som trods alt ikke er vores.

  Men det er en smule forstemmende at opleve, at khlongerne stille og roligt har mistet lidt af sin egenart. Det er mindre end et år siden Deres udsendte sidst var her. Og ændringerne er synlige.

Det ligner grangiveligt et behageligt liv ved khlongens bred. De to yngre herrer ser i hvert fald ikke ud til at lide af nogen form for stress – tværtimod.

  Flere steder er brede veje over broer ved at skære sig vej gennem khlongernes gamle træhuse på pæle, den tropiske vegetation og det sindrige net af kanaler. 

  Det er måske lidt for stærkt at sige det. Men det ligner ligesom sidste udkald, hvis Bangkoks kendte khlonger skal bevares i en nogenlunde genkendelig form for fremtiden.

Thaierne sætter ikke de helt store krav til fortovs-restauranterne. Blot en stol og et bord kan gøre det. Og når man som kvinden her oven i købet har fået hæderspladsen ud til riverside, kan det ikke blive meget bedre.

Nye tider

  På den anden side er det måske tidens udvikling, som er svær at stoppe. For som en af hotellets inspektører fortæller os, så er det vanskeligt vedblivende at få folk til at bebo de gamle træhuse på pælene uden de moderne faciliteter, en bolig af i dag har.  Og hvis de nye generationer ikke vil bo her, bliver det svært at opretholde områdets traditionelle liv.

  For dem, som fortsat vil bo her, er der adskillige steder påtrængende vedligeholdelsesproblemer. Mange af husene trænger efterhånden som et minimum til en kærlig hånd, hvis de ikke skal synke i vandet.

Hyggeligt ser det ud. Ikke noget at sige til, at mange huse på det nærmeste er overfyldt med store potteplanter. Vandet er jo lige ved hånden, og solen skinner stort set året rundt.

  Hvor den tætte vegetation og de maleriske huse langs bredden tidligere udgjorde en fast kulisse, og hvor Bangkoks støjende trafiklyde ikke kunne trænge igennem, er der i dag ryddet mange huller, hvor byens støj nogle steder føles temmelig nærværende.

Dette er khlongerne, som de fleste gerne vil se dem. Idylliske og velholdte huse på pæle ud i kanalen. På en gang både fascinerende og fremmedartet – og så alligevel ikke mere end, at man kan forestille sig selv i en afslappet attitude på den overdækkede terrasse med en kølig drik indenfor rækkevidde.

  Heldigvis er der da endnu meget af de gamle khlonger tilbage. Og der er måske også lidt håb forude. Efter flere mere eller mindre halvhjertede forsøg på at få området fredet, ser det nu endelig ud til – ifølge Bangkok Post – at der er mulighed for at få dele af khlongerne med på Unescos liste over verdens naturarv. Og dermed at det fredes totalt.

Et eksempel på en af de nye broer, som på det seneste fører nye veje gennem khlongerne. Sikkert udmærket for udviklingen i Thailands hovedstad, men lidt vemodigt at det gamle miljø flere steder er helt forsvundet. For tuc-tuc chaufføren er skyggen under broen dog en kærkommen fordel.

Ægte khlong-liv

  Mens vi glider gennem khlongernes mudrede vand slår det os, at der ikke er så meget liv som på tidligere ture. Nok er der et pænt turistliv omkring områdets forskellige templer og museet med de gamle kongebåde. Men de lokale synes at leve mere afdæmpet.

Der er jo ingen grund til at holde sig indendørs, hvis madlavningen kan foregå i det fri ved vandkanten. Men det ser unægtelig lidt interimistisk ud.

 Heldigvis støder vi da ind imellem på det ægte khlong-liv, som vi husker det. Og vores bådfører er faktisk rigtig ferm til lige at sætte farten ned, når vi passerer foto-værdige motiver.

Kontrasterne er store. Her støder nyt og gammelt sammen. Det kunstfærdigt udformede pælehus i yderkanten af khlongerne contra de ultramoderne højhuse på den anden side af Chao Phraya River.

  Men en ting bliver vi snydt for denne gang. Tidligere slog det aldrig fejl, at vi midt på ruten stoppede op og ud fra bredden kom en lille pram læsset med alskens souvenirs og kolde forfriskninger.

  Om det er fordi de er forsvundet, eller fordi vores bådfører vil skåne os for denne i nogles øjne lidt påtrængende forretningsadfærd, skal være usagt. Men vi havde faktisk kalkuleret med et par gode skud med Nikon’en af sceneriet og indkøb af en enkelt kølig Singha pilsner til at svale og forsøde. Men den oplevelse må vi undvære.

Ikke alle både er i lige god stand. Vores skibsfører her, som sejler passagerer fra den ene bred til den anden, har åbenlyse problemer med at holde vandet ude. Han øser uafladeligt, mens vi langsomt passerer hinanden.

  Efter næsten halvanden times cruise på de atmosfærefyldte kanaler øjner vi et af de store sluseværk ved indsejlingen til khlongerne. De sørger for at vandstanden inde i kanalsystemet holdes konstant når Chao Phraya floden ind imellem svulmer op.

  Men det er også samtidig en påmindelse om, at vi er på vej tilbage til det pulserende liv på Chao Phraya River og dermed også på vej til vores udgangspunkt Hotel Chatrium Riverside.

Det trænger i den grad til en kærlig hånd – eller rettere en gennemgribende renovering. Det er lidt svært at afgøre, om der bor nogen her. Men det kunne under alle omstændigheder blive flot.

  Vores bådfører giver endnu en opvisning i hidsig longtail boat-sejlads, og vi kvitterer endnu engang med løftede tommelfingre.

Fakta-boks:

  Et godt råd fra Bravo Tours destinationschef for Sydøstasien, Martin Nordby Vestergaard: Bestil altid en bådtur på hotellet eller på et af de autoriserede steder.

  Og ikke på gaden hos en tilfældig sælger med et godt smurt mundlæder. For så er man sikker på at blive snydt så vandet driver.

  En tommelfingerregel er, at en time koster omkring 1000 baht (knap 180 kr), som normalt betales direkte til bådføreren.

Rejsedeklaration:

Reportageturen i Bangkok var finansieret af Bravo Tours. Selskabet har ikke haft indflydelse på reportagens indhold.

Det er med at holde på hat, solbriller og vandflaske når vores longtail-bådfører giver den gas på Chao Phraya River. Skibe og bygninger flyver forbi, og vi lutres af en dejlig vind, som i væsentlig grad eliminerer Bangkoks voldsomme fugtigvarme.
Fodring af fisk i khlongerne er det helt store nummer. Det er helt utroligt hvor mange fisk et hvidt franskbrød kan tiltrække
Khlongerne består langtfra af beskedne huse på pæle. Her er et af de mere pompøse, som i modsætning til mange andre nye bygninger er holdt i flot asiatisk stil, som passer godt ind i områdets oprindelige arkitektur.
Man har en vidunderlig udsigt til alle sider fra en longtail båd. Ikke noget at sige til, at fotografen faldt for dette motiv.
Smukt ser den uberørte del af khlongerne ud, her hvor der også er foretaget den nødvendige fornyelse af den gamle bygningsmasse, uden at det går ud over atmosfæren.
Mange steder skyder nye broer og veje op. Og hver gang ryddes der et pænt stykke af den gamle bebyggelse og vegetation i khlongerne. Så vi får bådføreren til at sætte farten op, så vi kan komme tilbage til det autentiske miljø.
Moderne og spændende arkitektur ned til vandkanten. Men det hører på en eller anden måde ikke rigtig til her.
Endnu en longtail båd på vej ind i khlongerne for fuld skrue. Han skal nok hjem til middag, eftersom der ikke er passagerer om bord.

Fakta-boks:

  Et godt råd fra Bravo Tours destinationschef for Sydøstasien, Martin Nordby Vestergaard: Bestil altid en bådtur på hotellet eller på et af de autoriserede steder.

  Og ikke på gaden hos en tilfældig sælger med et godt smurt mundlæder. For så er man sikker på at blive snydt så vandet driver.

  En tommelfingerregel er, at en time koster omkring 1000 baht (knap 180 kr), som normalt betales direkte til bådføreren.

Reportagen publiceret i: Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, JydskeVestkysten.

Rejsedeklaration: Reportageturen i selve Bangkok var finansieret af Bravo Tours. Selskabet har ikke haft indflydelse på reportagens indhold.