Her strækker 2-3 dage ikke – Rejsereporteren

Oplevelsesmulighederne på Lolland overrasker ved nærmere bekendtskab

Af: Ole C. Jørgensen
Foto: Kirsten Vig Jørgensen

Når man kører i Lollands smukke landskaber og oplever en mangfoldighed af spændende seværdige steder og stor foretagsomhed, passer det ikke rigtig med det påståede billede af en ø med en vis legemsdel godt nede i vandoverfladen.

*Det flade, frodige lollandske landskab er overalt præget af maleriske alleer i alle mulige udformninger. Således her ved Horslunde.*

Vel trænger noget af bygningsmassen til en kærlig hånd. Men hvor gør den ikke det. Og rigtigt er det, at Lolland har været ramt af en række beskæftigelsesmæssige tilbageslag.

Men det ændrer ikke på, at Lolland i modsætning til sammenlignelige områder har et righoldigt udbud af oplevelses-muligheder. Spændende lige fra skønne naturtableauer over interessante historiske steder til aktiv turisme.

Den flade ø

Vores Lollands-odysse starter allerede på Færgen fra Spodsbjerg til Tårs. Vi er nemlig inviteret på kommandobroen af en gammel bekendt, styrmand Knud Erik Møller. Og fra den høje udkigspost skuer vi ud over en af landets fladeste øer. Kun et enkelt sted når den op på 37 meter over havets overflade.

*Allerede da vi nærmer os Tårs med Færgen Langeland, får vi et klart indtryk af Lollands flade geografi. Her er ikke meget, der rager op, som styrmand Knud Erik Møller så lunt bemærker.*

Det giver øen sin helt egen karakter. Næppe er vi kommet i land, før vi oplever det vide landskab, som giver masser af rum.

Lolland er omkranset af smukke strande, og grønne marker veksler med mange lange alleer og mindre grupperinger af træer og buske. Sjældent velplejet.

*Oreby Gl. Kro ligger lige ned til Sakskøbing Fjord. Mere idyllisk kan det næsten ikke være.*

Og jævnligt brydes landskabet af pompøse og spændende bygningsværker – lige fra herregårde over industribygninger til arkitektoniske boligperler. Bestemt ikke noget, som giver associationer om en landsdel på røven. Skam jer TV2.

Ups !

Vi starter med psykisk hjulspind i afdøde billedkunstner Richard Winthers museum i det gamle alderdomshjem og kommunekontor i Vindeby sogn. En halv snes kilometer nord for Nakskov.

Det er en gevaldig tur på opleveren. Stærke væg- og loftmalerier pryder det indvendige, straks man træder ind. For sarte sjæle er det måske en god ide lige at forberede sig via lidt research.

For den uforberedte kan mødet med Richard Winthers vægmalerier godt være skrap kost. Ikke alene farvemæssigt, men nok så meget motiverne. Hovedemnerne er trolde, heste, kvinder og erotik. Til højre Steen Møller Rasmussen, som qua sit nære bekendtskab med Winther er en glimrende formidler af den særegne kunstners produktion og levevis.

Winthers hovedtemaer er nemlig trolde, heste, kvinder og erotik. Og her stikkes ikke noget under stolen – heller ikke hvad det sidste angår.

Men når man lige har vænnet sig til den dramatiske udtryksform, aner man en yderst dedikeret kunstner, som har skabt sig inspiration fra andre mere fredelige udtryksformer.

Fotografen og kunstneren Steen Møller Rasmussen kendte Richard Winther og fortæller levende om en personlighed, som ikke lod sig distrahere af omverdens påvirkning.

Efter Winthers død i 2007 gik en lille kreds af kunstinteresserede ind og overtog stedet, som fortsat – stort set – fremstår i sin originale udformning.

Lokalt madtempel

Således opladet med indtryk fra en stærk personlighed kører vi til Knuthenlund Cafe. Den ligger i en af godsets store udbygninger.

Cafe er nok en underdrivelse. Her er nærmere tale om et lokalt madtempel, hvor ejeren Susanne Hovmand-Simonsen, producerer en vrimmel af lækre specialiteter. Meget af det på mælk og kød fra får.

Mange godbidder samlet på et bræt. Susanne Hovmand-Simonsen fra Knuthenlund Gods nord for Stokkemarke præsenterer dagens frokost bestående udelukkende af egne specialiteter. Blandt andet pølser, pate, fåreost med let ristet hjemmebagt grovbrød.

Vi præsenteres for et udvalg af det på en frokosttallerken ledsaget af en anden af øens specialiteter. Den fremragende Krenkerup pilsner. Det er lækkerier. Frokosttallerkenen skal simpelthen smages. Skal en enkelt ting fremhæves, er det godsets delikate fårebrie.

Fuldt hus

Det er tid til at blive indkvarteret på Bandholm Hotel, som af læserne vil være kendt fra flere omtaler i denne avis. Vi kan bekræfte, at hotellet fortsat til fulde lever op til sit ry.

Bandholm Hotel er indbegrebet af et hyggeligt provinshotel i dette ords allerbedste betydning. Hotelchef Joshva Dalgaard har da også grund til at smile. Selv på en stille tirsdag udenfor sæsonen er alle værelser udlejet og restauranten fyldt til sidste stol.

Og den bedste understregning heraf leverer gæsterne. Ikke et ledigt værelse har man her en stille tirsdag aften udenfor sæsonen. Så der bliver god brug for de ni nye værelser, som er på vej. Og restauranten er fyldt til sidste stol.

Men det er også et hyggeligt provinshotel i dette ords bedste betydning, og så gør placeringen ud til Smålandshavet det ikke ringere.

Det var i øvrigt på Bandholm Hotel, Osvald Helmuth i 30’erne lærte sine roller. Betalingen for opholdet var en forestilling.

Dansk amarone

Deres udsendte og fotografen tror knap egne smagsløg, da vinavler Preben Jørgensen i Vester Ulslev Vingaard præsenterer os for sin Premium Red Label.

Som de fleste nok er bekendt med, er dansk produceret vin en yderst blandet landhandel. Men denne vin har en stærk lighed med en kraftig italiensk amarone. Ikke noget at sige til, at den har modtaget flere priser.

Man tror reverenter talt ikke sine egne smagsløg. Men den er god nok. Det er lykkedes vinavler Preben Jørgensen i Vester Ulslev Vingaard at fremstille en dansk amarone-vin, som har vundet mange priser. Endnu kun i en lille produktion og heller ikke gratis. Prislejet er mellem 400 og 600 kroner.

Det hele starter, da Preben Jørgensen ved årtusindskiftet etablerer sin egen vinproduktion. Jørgensen synes imidlertid ikke, der er power nok i vinen. Og i 2007 bliver tanke til handling.

Efter at have studeret amarone-vinens fremstillingsproces, finder han en metode, som passer til dansk klima og forhold. Blandt med en speciel tørring af druerne for at opnå større sukkerindhold.

Det aflæses på alkoholprocenten, som ligger på 15,5 til 16. Vel at bemærke uden kunstig tilsætning af sukker. Lige nu er produktionen på ca. 1000 flasker om året med et kraftfuldt indhold.

Prisniveauet er sat efter amarone-kenderen Michael Lyngs vurdering i sammenligning med andre amarone-vine. Det betyder, at de dyreste flasker koster knap 600 kr. og de ”billigste” knap 400 kr.

Tigerens øje

Med en doven bevægelse retter tigeren sit hoved mod os. Vi sidder – føler vi selv – godt beskyttet i bilen bag oprullede vinduer. Alligevel pirrer det nakkehårene, da den langsomt sætter kurs mod os og vi kikker lige ind i de sortgule øjne.

Vi checker lige en ekstra gang, at vinduerne er rullet helt op, og at dørene i bilen er låst. For denne tamp af en tiger, som er direkte på vej hen mod vores bil, ser ikke ud til at have venlige hensigter. Og så triller vi – som regulativet i Knuthenborg Safaripark foreskriver – væk fra den.

Fotografen holder Nikon’ens aftrækker i bund. Og gode billeder kommer i kassen. Men der er noget ildevarslende over den. Så vi følger hurtigt instruksen fra Knuthenborg Safariparks ordens-regler, nemlig at køre væk.

Det er ikke helt som at opleve dyrene på savannen. Men det er tæt på. I den aflukkede enklave ulveskoven, får vi en opvisning i ulvenes livsform. Her lever godt en halv snes arktiske ulve – heriblandt et kuld unger.

De ser på en måde fredelige ud – ulvemor og en af hendes unger – her i den indhegnede ulveskov i Knuthenborg Safaripark. Men vi har fået besked på ikke at tage fejl. Og tæt på forekommer de da heller ikke som noget betryggende selskab.

De er i stor aktivitet. Og de voksne ulve fornemmes ikke mindre farlige end tigeren. Så vi tjekker lige en ekstra gang, at vinduerne et rullet helt op. Samtidig med kaster vi et blik over på den vagtvogn, som holder midt i området for at se, om vagten nu også er vågen. Det er han.

På de store arealer med mere fredelige eksotiske dyr kan vi komme helt tæt på både giraffer, kameler, zebraer og mange andre dyr. Vi er her helt klart på deres præmisser. Men det er også tydeligt, at de har vænnet sig til både mennesker og biler.

Den hvilende giraf er et godt tegn på, at girafferne føler sig trygge i Knuthenborg Safaripark. I den vilde natur lægger girafferne sig stort set aldrig ned. Den stilling udgør en alt for stor risiko for at blive overfaldet af savannens rovdyr

Knuthenborg Safaripark er et sted, hvor man faktisk skal afsætte en hel dag til besøget, og hvor det giver god mening at tage frokosten med eller bestille en safari picnic-pose.

Udenfor kategori

Alle kender kirsebær-likør, men få kirsebær vin. Og dem, som har hørt om det, forveksler næsten altid vinen med likøren. Derfor har initiativrige iværksættere på godset Frederiksdal nord for Tårs lidt af en øvelse med at forklare omverdenen forskellen.

Frederiksdal Gods – nærmest som taget ud af en Morten Kock-film – danner rammen om et kirsebærvin-eventyr. Gennem flere år har godsejer Harald Krabbe og gode venner udviklet en helt unik kirsebærvin, som allerede er blevet en eksportartikel.

Det har de en god grund til. De fremstiller nemlig en helt speciel kirsebærvin med bær fra godsets store kirsebærplantager.

Efter at have droppet en urentabel kvægproduktion kastede godsejer Harald Krabbe sammen med to gode venner – journalisten Morten Brink Iwersen og kokken Jan Friis-Mikkelsen – sig over et hidtil ukendt område. Kirsebærvin på en ganske anderledes måde.

Produktionen af Frederiksdal kirsebærvin er blevet en så stor succes, at iværksætterne med godsejer Harald Krabbe i spidsen, har plantet en ny stor kirsebærplantage. Der går dog knap en halv snes år, før man kan begynde at høste bærrene.

Gennem eksperimenter og hårdt arbejde lykkedes det trioen at udvikle en kirsebærvin, som hverken er portvin eller rødvin. Men helt sin egen. Den holder 13-14 procent, og har et godt gemmepotentiale.

Omkring en halv million halvliters flasker bliver det til på årsbasis. Halvdelen sælges og resten oplagres som en del af forædlingsprocessen. Og der er tydelig forskel på den unge kirsebærvin, og den der har lagret nogle år. Fælles for dem begge er, at de indeholder noget mere syre end almindelig rødvin og at smagen er langt mere intens.

Fordums storhed

Både Maribo, Sakskøbing, Nakskov og for den sags skyld også Nysted bærer alle præg af fordums storhed. Den bedste måde at opleve det på, er en fodtur. I Nakskov har Lise Simon sat os stævne foran turistkontoret på Torvet.

De gamle bymiljøer i Lollands købstæder er en oase i sig selv. I Nakskov er der gjort virkelig meget for at vedligeholde de gamle huse, som er beboede. Byens sprudlende turistfortæller Lise Simon er en engageret fortaler for byen. Og det er mere end svært at få TV2s nedgørende serie ”På røven i Nakskov” til at være dækkende for byen.

Lise er indbegrebet af en turist-formidler. Hvad hun ikke ved om Nakskov i fortid og nutid, er ikke værd at vide.

Med sprudlende humør får vi historien om købmandsgårde, historiens standspersoner, sukkerroe-dyrkningen, Nakskov Skibsværft med den imposante hovedbygning og selvfølgelig også den smukke og indvendigt meget lyse Sankt Nikolai kirke.

Lolland er rig på ejendommelige landsbynavne. Hvem kender ikke Døllefjeldemusse. Og så viser det sig, at der i samme område er landsbyer med betegnelsen Store Musse og Lille Musse og Døllefjelde. Det må være lidt af en opgave at holde de enkelte steder ude fra hinanden for ikke lokalkendte.

Så spændende alt sammen, at vi beklager den afmålte tid til besøget, inden vi skal på tur med postbåden ”Vesta” fra Langø vest for Nakskov.

Ud over at sejle med turister bringer den også post til de af Nakskov Fjords øer, som er beboet i sommerperioden. Derfor har skipper Otto Paludan fået lov til at bære postvæsenets eftertragtede splitflag.

Vi er ikke begunstiget af solen denne formiddag. Men det bliver alligevel en skøn fredfyldt sejlads ud mod halvøen Albuen ved indsejlingen til Fjorden.

Naturvejleder Klaus Bek Nielsen er sammen med Lise Simon taget med. Hans beretning om Albuen får os til at fornemme historiens vingesus. Her har været flådebase i 1600-tallet, et kæmpe sildemarked, lodsstation og meget andet.

Vores medpassagerer fra Tyskland lever i bedste stil op til deres hjemlands mundhæld om, at der findes ikke dårligt vejr, men kun forkert påklædning. Som her hvor vi gør landgang på halvøen Albuen i Nakskov Fjord, og den danske sommer på denne tur bringer mindelser om Tøger Larsens sommervise: Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Med tryk på det sidste.

Nu er det et fredfyldt naturområde med få huse, hvor eneste lyde er vindens susen, havets bølgeskvulp og et righoldigt fuglelivs pippen og skrigen.

Vor Herre var noget karrig med solen under vores færd på Nakskov Fjord med postbåden Vesta. Derfor levede mødet med halvøen Albuen og den sparsomme bebyggelse ikke helt op til sit ypperste. Men vejret kunne dog ikke udviske indtrykket af en storladen natur.

Det bliver desværre en alt for kort tur med skipper Otto Paludan, som er så venlig at invitere os en anden dag, hvor vi har mere tid til at nyde naturen og området.

Skipper Otto Paludan på postbåden Vesta håber ligesom mange andre i Nakskov, at Nakskov Fjord og halvøen Albuen kommer på UNESCOs verdensarvsliste. Og vi kan ved selvsyn konstatere, at området bestemt har kvalificerende kvaliteter.

Meget mere at se

Det er tid til en sidste frokost på Lolland. Vi er blevet anbefalet kokken Claus Meyers Hotel Saxkjøbing på torvet i Sakskøbing. Over et par lækre stykker smørrebrød – kartoffelmad og husets hjemmelavede hønsesalat – er der tid til at fordøje nogle dages hæsblæsende reportagetur.

*Smørrebrød med fantasi og følelse. På kokken Claus Meyers Hotel Saxkjøbing, får vi serveret både kartoffelmad og hjemmelavet hønsesalat. Det er bare lækkert*

Både fotografen og Deres udsendte er kede af, at der ikke er tid og plads til at besøge og omtale flere af øens mange spændende seværdige steder.

Så undskyld til blandt andre Fuglsang Kunstmuseum, Maribo-Bandholm Veteranjernbane, Nakskov Brandmuseum, Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum, Maribo Miniby, Polakkasernen og Sukkermuseet, Frilandsmuseet i Maribo, Reventlow Museet og mange andre absolut seværdige steder.

Men vi gæster meget gerne Lolland igen.