Her er kurvand mod mange sygdomme

  Blandt smukke landskaber, pompøse slotte, gode måltider og lokal vin og øl i Tjekkiets nordlige region   

Tekst & foto: Ole C. Jørgensen

  Hvis man skal tro anprisningerne, er der nærmest ingen ende på alle de dårligdomme springkilden i den smukt beliggende by, Karlovy Vary 150 km nord for Prag kan kurere.´

  Og eftersom menneskeheden altid har været draget af helbredende kilder, så er der – selv her i det tidligere efterår – nærmest ingen ende på de mange turister, som er valfartet til byen.

Sankt Mary Magdalene kirken fra 1736 lige overfor hovedudspringet af den helsebringende kilde i Karlovy Vary skaber billeder om fortids storhed. Et imponerende gotisk bygningsværk.

  Så efter nogle dage i Prag er der gode grunde til at forlade den smukke og livlige by og drage nordpå. For her udfolder sig smukke landskaber med talrige flotte nyrestaurerede bygningsværker og så naturligvis mange interessante attraktioner.

  Tag eventuelt en af de gule busser i Prags lufthavn eller fra byen og kør herop. Det kan gøres formedelst en halvtredser. Mest optimalt er det dog at leje en bil. Det gør det noget nemmere at komme rundt til de mange interessante attraktioner i Tjekkiets nordlige region.

Det kniber lidt med efterspørgslen på hestedroscherne i dag. Turisterne foretrækker åbenbart apostlenes heste her i efterårssolen. Så kusk og heste har god tid til at filosofere over tingene i dette smukke vejr.

700 år på bagen

  Om springkilden har helbredende virkning har Deres udsendte ingen mulighed for at konstatere.

  Derimod kan det fastslås, at den er grundlaget for en omfattende industri af spa-hoteller med alskens pleje af det menneskelige legeme. Lige fra spabade og diverse former for massage over forskellige diæt-kure til mere indgribende behandlinger som tarm- og vaginalskyldninger.

  Det hele har sin oprindelse helt tilbage midt i 1300-tallet, hvor den daværende Bøhmens hersker, kejser Karl den IV, kom forbi den svovlholdige springkilde under en jagtudflugt. Karl har på det tidspunkt et såret ben, som ikke vil læge. Men efter gentagne badninger i springkilden heler såret.

  Det siger lidt om, at mange af datidens herskere havde magt, som de havde agt, at han beordrer en by bygget op omkring springkilden, så alle kan få gavn af dens helbredende virkninger.

  Meget naturligt kommer den til at bære hans navn. Karlory Vary. Som i europæisk talemåde bliver til Carlsbad.

  Samme Karl må i øvrigt lide den tort – eller hvad det nu er – at blive betegnet som Charles i den engelsksprogede litteratur. Den kan nok forvirre en dansker. Men bare rolig. Det er en og samme mand.

  De mange forskellige kure, som i tidens løb har udviklet sig i kølvandet på den helbredende springkilde, har som udgangspunkt, at man lader sig ”indlægge” for minimum en uge eller helst mere end 14 dage for at kurene virker.

  Om det skyldes hensynet til spa-hotellernes indtjening, eller det har udgangspunkt i lægefaglige anbefalinger lader sig ikke afkode.

Den pompøse hall på kur-hotellet Imperial. Det er lige før man bliver lidt højtidelig stemt. Hotellet har da også fået en lang række fornemme priser gennem tiden som Tjekkiets ledende spa-ressort.

  Vi er indlogeret på et af de fornemste af spahotellerne i Karlory Vary, Imperial. Det ligger øverst på en af de klippesider, som omkranser byen, og det minder mest af alt om et af de pompøse slotte, som Tjekkiet er så beriget med.

  Nu er dette ikke et hotel-check. Men det kan nok interessere, at det overdådige ydre til overflod matcher stilen indenfor. Den kæmpestore hal med prismelysekroner, masser af marmor og søjler, tommetykke højrøde guldtæpper, hele møblementet i højpoleret mahogni og hundedyre vaser og andet udsmykning er nok til at få selv en garvet rejse-reporter til lige at bede om, at billedet bliver stående et øjeblik.

  Her er ud over en megastor spaafdeling i kælderetagen – kæmpe svømmehal i marmor, talrige rum med alskens behandlingsmuligheder og meget andet til faget hørende – virkelig rum for på en eller anden måde at føle sig en smule kongelig.

  Der er stil over det – hvis man kan lide denne stil. De tjenende ånder i fornemt outfit – tjenerne i sort/hvid uniform, det kvindelige personale i skræddersyede kreationer, som matcher bygningens indre farvesymfoni eller angiver deres stand på personale-ranglisten.

  Om de ødsle omgivelser vinder ved nærmere bekendtskab kommer nok an på den enkelte. For det hele virker lidt stift, og som om der er en drejebog for alting. Det virker lidt som en reminiscens fra en svunden tid. Men det ændrer ikke på, at der er stil over det.

Man bor standsmæssigt på det pompøse spa-hotel Imperial i Karlory Vary. Her er stilen gennemført ned til mindste detalje i de rummelige værelser.

  Måske er forklaringen, at en meget stor del af hotellets klientel er russiske rigmænd og kvinder, som efter sigende har en lidt anden tilgang til denne form for afslappende ferie.

  Det ændrer dog ikke på, at Imperial – herunder også de meget rummelige værelser, hvoraf mange med en formidabel udsigt – er et overdådigt sted at opholde sig. Og lige nu er der god plads. Årsagen er angiveligt en nedgang i antallet af russiske gæster på 40 procent på grund af den økonomiske krise i Rusland.

Den imponerende og stilfulde spisesal på kurhotel Imperial i Karlovy Vary. Man kommer uvilkårligt til at mindes de gamle kolonihoteller. Forskellen er blot, at alt er splinternyt – men i gammel stil.

En lise for øjet

  Karlory Vary er en smuk gammel by. Den ældste del med en gennemrestaureret bygningsmasse i form af rigt udsmykkede huse danner en smuk ramme omkring bifloden Tepla, inden den munder ud i den lidt større Ohre.

  Det er en sand lise for øjet at gå rundt i den gamle by. Eneste minus er, at den er noget turistbefængt. Det kniber lidt med en autentisk atmosfære på grund af utrolig mange turister trods det lidt sene tidspunkt på året, og at forretningslivet stort set udelukkende har turister for øje. Man skal uden for den centrale bydel for at finde byens sjæl.

Den gamle bydel i Karlory Vary, som deles af bifloden Tepla er overordentligt smukt og nænsomt restaureret. Prisværdigt er det, at turistbutikkernes normalt spraglede reklameskilte nogenlunde er holdt i ave. Der er mange små oaser langs flodbredden i form af mange dragende udskænkningsteder.

  Men det er sikkert prisen for at kunne finansiere en yderst kostbar renovering af de gamle bygninger. Hvilket – at dømme efter gamle fotos – har været en nødvendighed efter dels en verdenskrig og dels kommunismens deprimerende regime indtil omkring 1990.

  Som et af vore sidste gøremål i Karlory Vary er et besøg på den helbredende springkildes arnested. En relativ ny bygning, hvor springkilden har udbrudssted både udenfor og indenfor.

  Med 72 graders varme kommer vandet op fra undergrunden og kan ved visse lejligheder nå op i 14 meters højde. Her deler de mange besøgende sig i to hovedkategorier. Dem som blot kommer for at iagttage fænomenet og dem, som helt tydeligt er kommet for at drikke af den helbredende kilde.

  Vores vidende lokale guide Sarka Kostalova, som giver udtryk for et pragmatisk forhold til springkildens mangfoldige helsebringende egenskaber, fortæller om hvordan vandet herfra indgår i kurhotellernes behandlinger.

   Hun advarer dog mod umådeholden indtagelse af vandet. For en af de sikreste virkninger er i så fald et længerevarende ophold på toilettet.

  Og hvordan smager det så, og mærker man nogen virkning. Deres udsendte satte sig for at prøve.

  Vandet er varmt, fylder meget i munden, har dels en svovlagtig smag og dels fornemmer man andre udefinerlige mineraler. Desuden udsender maven utvetydige signaler om, at væsken er landet. Men derefter er symptomerne på en engangs-oplevelse med væsken ikke entydige.

  Men måske andre oplever det anderledes. Og det er måske også et trosspørgsmål. Troen kan som bekendt flytte bjerge.

  Men mange andre interessante, spændende og betagende oplevelser venter på os i den Nordtjekkiske region. Så en årle morgen drager vi videre.

Fascinerende glas-pustning

  Der er noget fascinerende over den ældgamle glaspuster-kunst, som efterhånden kun praktiseres få steder. Et af stederne, hvor man har mulighed for at opleve den ved selvsyn, er det næsten 160-årige verdensberømte Moser glasværk i Karlovy Vary.

Uagtet glaspusteriet her på Moser glasværk i Karlovy Vary tydeligvis er mandsdomineret, så oplever vi dog også enkelte kvinder på podiet. Om end ligestillingsprocessen at dømme efter denne unge kvindes alder tilsyneladende er af nyere af dato.

  I hold lukkes man ind i den kæmpemæssige fabriksbygning, hvor glas i alle mulige udformninger skabes ved menneskekraft.

  Her i 30-40 graders varme fra de mange ovne får vi lov til helt frit at bevæge os rundt og iagttage og tage fotos af processen. Helt befriende sammenlignet med andre tilsvarende fabriksbesøg, hvor man føres som fanger i kæde rundt i behørig sikkerhedsafstand og med en hastighed som udelukker muligheden for at tage et par gode foto-skud.

Det kan godt være, det ser lidt gammeldags ud. Men det opleves helt klart som godt, gedigent håndværk, når glaspusterne i det verdenskendte Moser glasværk fremstiller deres produkter.

    Her er mulighed for at følge hele processen fra glovarm glasklump til færdigt produkt.

Imponerende fæstningsværk

  Det var på Loket Castle at den senere kejser Karl IV som helt lille i 1319 sad fængslet vist nok som led i en familiefejde. Den stærkt befæstede borg ligger på toppen af en klippe midt i den maleriske by Loket.

Borgen Loket har nok været nærmest uindtageligt med datidens krigsmateriel. Både på grund af sin beliggenhed og sin indretning. Så en eventuel fjende skulle have god tid til at etablere en belejring og sulte indbyggerne ud.

  Det er et interessant bekendtskab, men kan man finde et af de tidspunkter, hvor der er middelaldermarked eller anden aktivitet i borggården, er det uden tvivl en større oplevelse.

Gæstgiveriet Florian i Loket til højre i billedet er bestemt et besøg værd. Både for deres glimrende mad og forskellige hjemmebryggede øl.

  Det store torv midt i Loket er om sommeren – efter lokales udsagn – en hyggelig oase uden alt for mange turister. Og melder sulten sig efter rundtur i borg og by, kan det store gæstgiveri Florian klos op ad borgen varmt anbefales. Ikke blot for et bredt udbud af lækre tjekkiske egnsretter, men også for produkterne fra stedets mikrobryggeri.

Ældgammel vin-tradition

  Den tjekkiske vinproduktion blev oprindelig sat i værk af den foretagsomme kejser Karl IV midt i 1300-tallet. Så traditionen går langt tilbage. Men under det kommunistiske diktatur i efterkrigstiden blev alle vingårde nationaliseret og ensrettet. Resultatet behøver vel næppe yderligere kommentarer.

Der findes mange forskellige former for vinsmagning. Her i den gamle Litomerice borg – som er et slags kommunalt kulturhus – for byen af samme navn. Vores venlige og smilende veninde Veronika Novakova præsenterer syv af områdets vine for os. Omhyggeligt læser hun op om vinene og deres oprindelse. Det er vældig hyggeligt, om end vi er enige om, at nogle af vinene ville være kommet lidt mere til deres ret ved en korrekt temperatur.

  Men efter Vaclav Havels valg til Tjekkiets leder omkring 1990 blev vingårdene givet tilbage til de oprindelige ejere eller deres efterkommere. Det satte gang i en vældig udvikling.

   Man er kommet meget langt med de hvide vine, mens der fornemmes et udmærket udviklingspotentiale i de røde.

  Et godt sted at besøge og få mere at vide om den trods alt beskedne vinproduktion i landet er Johann W tæt på byen Litomerice. Det er den tjekkiske entreprenør og vin-entusiast Jan Dieenstl, som har investeret i et pompøst vincenter beregnet på et stort besøgstal, og helt klart også nogle stærke mål for udviklingen af stedets vine.

  Bestemt et besøg værd.

  I hold lukkes man ind i den kæmpemæssige fabriksbygning, hvor glas i alle mulige udformninger skabes ved menneskekraft.

  Her i 30-40 graders varme fra de mange ovne får vi lov til helt frit at bevæge os rundt og iagttage og tage fotos af processen. Helt befriende sammenlignet med andre tilsvarende fabriksbesøg, hvor man føres som fanger i kæde rundt i behørig sikkerhedsafstand og med en hastighed som udelukker muligheden for at tage et par gode foto-skud.

    Her er mulighed for at følge hele processen fra glovarm glasklump til færdigt produkt.

Hvis det kniber lidt med beslutsomheden, når man skal vælge mellem minibryggeri Florians øl, så kan man få smagsprøver i champagneglas.
Der er en imponerende udsigt ned over den gamle by i Karlovy Vary fra min lille altan ud for værelset på kur-hotel Imperial. Vuet over en del af den smukt udformede have er heller ikke at foragte.
Den gamle bydel i Karlory Vary, som deles af bifloden Tepla er overordentligt smukt og nænsomt restaureret. Prisværdigt er det, at turistbutikkernes normalt spraglede reklameskilte nogenlunde er holdt i ave. Der er mange små oaser langs flodbredden i form af mange dragende udskænkningsteder.
Fordums storhed fornægter sig ikke i Karlory Vary. Ingen tvivl om, at det har været en velbesøgt kurby mange hundrede år tilbage. Den 132 meter lange Mill Colonnade, tegnet af datidens kendte arkitekt J. Zitek, stod færdig i 1881. Den er mest til pynt, men bruges også til lidt udendørs forestillinger.
Det kan godt være, det ser lidt gammeldags ud. Men det opleves helt klart som godt, gedigent håndværk, når glaspusterne i det verdenskendte Moser glasværk fremstiller deres produkter.
Det kan godt være, det ser lidt gammeldags ud. Men det opleves helt klart som godt, gedigent håndværk, når glaspusterne i det verdenskendte Moser glasværk fremstiller deres produkter.

Reportagen publiceret i:

Jysk Fynske Medier: Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Horsens Folkeblad og JydskeVestkysten

Rejsedeklaration: Turen var finansieret af Czech Tourism, Scandinavia. Institutionen har ikke haft indflydelse på reportagens indhold.