Donau er skøn, men ikke blå

Overalt reklameres med Der Schönen Blauen Donau. Og rigtigt er det også, at Donau generelt er meget smuk. Men med al respekt, så er den altså ikke er så blå, som man ellers kunne forledes til at tro. Donau er rent faktisk brungrå det meste af tiden. Sorry.


Tekst & foto: Ole C. Jørgensen

Overalt reklameres med Der Schönen Blauen Donau. Og rigtigt er det også, at Donau generelt er meget smuk. Men med al respekt, så er den altså ikke er så blå, som man ellers kunne forledes til at tro. Donau er rent faktisk brungrå det meste af tiden. Sorry.

Den lyriske forklaring på farveforvirringen skal efter sigende være, at de forelskede par opfatter Donau som blå, og at Johann Strauss valsen ”An der schönen blauen Donau” har farvet omverdenens opfattelse.

En glimrende illustration af, hvor lidt vand M/S Beethoven skal have under kølen, oplever vi i Esztergom. Læg mærke til hvor kort afstand der er mellem sandbredden og skibet.


Hvorom alt er, så er det en lise at sejle på Donau og lade det omliggende landskab glide forbi. Spændende historiske bygninger med jævne mellemrum bryder den grønne vegetation og den lokale befolkning rekreerer sig med fiskeri eller solbadning langs flodbredderne.

Ombord på M/S Beethoven fra det franske flodkrydstogtrederi Croisi Europe skal vi opleve Donau de næste syv dage. Og selv om vi kun besejler en mindre del af den 2857 km lange flod, så er det nok ikke nogen overdrivelse at hævde, at det er den mest indholdsrigeste.

Droche-kørsel i Wien er fortsat et stort hit. Også selv om man må til lommerne for en tur. 20 minutter koster vejledende 60 Euro (godt 460 kr). Men det er efter lokales udsagn en god ide lige at aftale pris inden man stiger ombord.


Efter programmet skal vi sejle strækningen fra Melk i Østrig over Wien, Bratislava og Budapest til Kolacsa i Ungarn – i alt 517 km. Og dermed passere tre af de 10 lande Donau løber igennem.

Droche-kørsel i Wien er fortsat et stort hit. Også selv om man må til lommerne for en tur. 20 minutter koster vejledende 60 Euro (godt 460 kr). Men det er efter lokales udsagn en god ide lige at aftale pris inden man stiger ombord.


Populært koncept

Vi har valgt et populært koncept for turen. Nemlig bus-transport til og fra Donau. Samt ikke uvæsentligt: Bussen med chauffør Brian Meldgaard følger med på land efterhånden som vores færd skrider frem. Derfor kan alle lade de ting ligge, som man ikke lige har brug for ombord.

Bus-konceptet kan man sige meget om. Og det gør man også. For nogle er det utænkeligt at sætte sine ben i en langtursbus, og for andre er det en afstressende måde at starte og slutte en ferie på.

Spisesalen på M/S Beethoven er både hyggelig og praktisk indrettet. Og snakken går lystigt på mange forskellige sprog.


Og glem så alt om, at busrejser er for dem, som ikke tør flyve. På denne og alle andre ture vi har været med på, er der stort set ingen, som ikke har fløjet langt på ferie.

Skal der være fest, så lad der være fest. Galla-aftenens dessert er marengskage, som bæres ind for slukkede lanterner med festligt fyrværkeri.


Før daggry

De fleste af os er uden dikkedarer en årle morgenstund stået på den 15 meter lange fem-stjernede Volvo-bus på Gislev Rejsers indhegnede P-plads i Vamdrup ved Kolding.

Foran os ligger et par dages kørsel ned gennem Europas motorveje med middag, overnatning og tysk morgenbord på Gasthof zum Biber – etableret i 1771 – syd for Fulda.

Så er der dækket op til galla-aften på M/S Beethoven. Jo, der er stil over det.


Undervejs spores vi stille og roligt ind på de forestående oplevelser når vores rejseleder Lisa Clausen levende beretter om både historie og nutid. En behagelig måde at berede os på Donau-cruiset og samtidig sikre at sjælen følger med.. 

Kursen er sat mod Wien. M/S Beethoven bevæger sig med en halv snes knob gennem Donaus gråbrune vand, som fra visse vinkler kan have en svag lighed med den opreklamerede lå farve.


En ordentlig fætter

Ved aftenstid på andendagen sætter chauffør Brian Meldgaard os af ved Handelskai 265 i Wiens Schiffarhrtszentrum. Mindre end en halv snes meter fra vort hjem for de næste syv dage, M/S Beethoven.

M/S Beethoven er en ordentlig fætter på ikke mindre end 110 meters længde. Vi er lidt færre – 145 gæster – end der er plads til. Og det passer meget godt. 

Man føler sig sat nogle hundrede år tilbage i tiden mens fløjtespilleren i fortidskostume akkompagnerer vores gang op til den imponerende katedral i Esztergom – Ungarns gamle hovedstad. I øvrigt landets største romersk-katolske kirke.


Lige i øjeblikket er vejret strålende, så man kan opholde sig på skibets meget store promenadedæk dag og aften. Men det er noget trangt, når alle gæsterne samles i den store lounge.

Kabinerne er ikke store, men meget velindrettede. Der er hvad der skal være inklusive et diminutivt badeværelse, som fungerer ganske glimrende. Eneste rigtige minus er et relativt højt lydniveau.

Det ufatteligt pompøse parlament i Budapest ligger helt ud til Donau. Det stod færdigt i 1902 og regnes for en af denne tids største bygninger med sine 691 rum og sale – hvoraf mange aldrig har været i brug. Men det ser man ikke når vi stille glider forbi og hvor alt, hvad der kan fotografere, er rettet mod det flot belyste bygningsværk.


Lige midt i byerne

En af de indiskutable fordele ved flodkrydstogter er, at skibene stort set altid ligger til kaj lige midt i storbyerne. Det betyder, at man har sin feriebase i gåafstand til de historiske steder og de gamle ofte hyggelige handelskvarterer.

Der bliver ikke meget at se af Wien i denne omgang. Allerede en times tid efter ankomst sætter M/S Beethoven kursen mod Melk i det vestlige Østrig, hvor det berømte benediktinerkloster Stift Melk skal opleves. Alt imens vi nyder en sublim middag i skibets store spise salon.

Det pompøse kongeslot i Budapest kommer virkelig til sin ret, når mørket falder på og projektørlyset tændes. Og allermukkest ser det ud fra Donau, mens vi for lav maskinkraft sejler forbi.


Undervejs passerer vi i løbet af natten et par af de karakteristiske slusesystemer, som er lidt af en oplevelse. Specielt hvis man ikke har prøvet det før.

Stift Melk er som så mange andre af de overdådige bygningsværker langs Donau et imponerende syn. Både udefra og indvendig.

Allerede ved middagstid sættes kursen tilbage ad Donau. Destinationen er hovedstaden i Slovakiets hovedstad Bratislava. Undervejs gør vi i løbet af eftermiddagen et lille ophold i den hyggelige flodby Dürnstein, hvor der ud over en slentretur i de hyggelige gader, også bliver tid til at smage den lokale vin i et af de karakteristiske lokale udskænkningssteder.

En varm sommeraften med blot en anelse brise på øverste åbne dæk mens M/S Beethoven stille glider ud af Budapest på Donau. En rundhåndet servering fra et bredt sortiment af kolde drikke sørger for vores vederkvægelse. Så er det at en gammel vestjysk talemåde rinder en i hu: Livet har rummet værre øjeblikke.


Der er godt 170 km sejlads fra Melk til Slovakiets hovedstad Bratislava, hvortil vi anduver en årle søndag morgen. Og mens den indre by lige så langsomt vågner møder vi vores lokale guide Lucia Zakova, som taler et forbløffende godt dansk.

Hun boede som helt ung nogle år i Danmark, hvor hendes far var spion ved den Slovakiske ambassade. Eller hvad det nu var han lavede.

Ungarsk folkedans kan godt dele vandene. Men dansernes færdigheder kan ikke diskuteres til denne folklore aften i Budapest. Ikke alene er de dygtige, der arbejdes også med de enkelte numre, så sveden springer.


Lucia har en helt unik dansk humor, som gang på gang får latteren til at runge gennem Bratislavas morgentomme gader.

Som i de mange andre byer vi besøger på dette cruise er der utroligt meget at opleve her i Bratislava hvor vi ligesom i de øvrige hovedsteder, som besøges, i den grad fornemmer historiens vingesus.

Da de lokale begynder at få øjne og turiststrømmen tager til slutter vores rundtur og vi trækker os lige så stille tilbage til vores flydende hotel.

Folklore-aften i Budapest. I yderst beskedne sceniske omgivelser tager denne kvartet med en fremragende violinvirtuos i spidsen os med på en inciterende rejse gennem den mest populære del af den ungarske musikskat.


Foran os ligger turens længste distance på 349 km til den ungarske paprika-hovedstad Kalocsa, hvor vi i morgen skal opleve hesteshow på pusztaen.

Men vi kommer aldrig så langt. For sommerens tørkefænomen har også ramt Østeuropa og drænet den ellers så vandrige flod.

Så med alvorstung stemme melder kaptajn Michael König efter nogle timers sejlads over skibets højtalere, at vanddybden på strækningen mellem Budapest og Kalocsa nu visse steder er mindre end de 1,5 meter de fleste flodkrydstogtskibe stikker.

Så bliver der serveret af vores lille venligt smilende tjener Gabrielle. Bortset fra morgenmaden er frokost og middag altid portionsanrettet og med rigeligt på tallerkenen


Det betyder, at vi sammen med mange andre kollegaskibe må lægge til i Budapest, hvor vi så skal være i to dage.

Nå oplevelsesmæssigt betyder det ikke så meget. Skibets rederi sørger for at vi kan komme til et andet hesteshow et stykke fra Budapest, og så er det tydeligt, at et ekstra døgn i den ungarske hovedstad bestemt ikke er til ulejlighed.

I alle byer – store som små – undervejs på Donau lægger vi til lige midt i byen. Her er M/S Beethoven fortøjet ved Belgrad Rakpart i Budapest. Et stenkast fra byens travle forretningsgågade og den store markedshal. Så man skal ikke ud i et større transportprojekt for at gøre en slentretur i bymidten.


Buda og Pest

Når man kender den dramatiske og destruktive historiske baggrund er det utroligt at Donau-storbyerne i dag står nærmest som om intet var hændt. Således også her i den delte by Budapest. Buda på den vestlige flodbred og Pest på den østlige.

De imponerende bygningsværker tillige med en yderst nænsom genopbygning af den oprindelige bygningsmasse er både en fryd for øjet og et vidnesbyrd om en tid, hvor ødselhed og skaberkraft gik hånd i hånd.

Man kan godt falde lidt i staver over denne udsigt fra Heltepladsen ned over Budapest og Donau. Så vi lader billedet stå et øjeblik.


Vi hentes først på morgenen af vores bus på Belgrad Rakpart 4 hvor M/S Beethoven ligger fortøjet. På skiftevis bus- og gåture besigtiger vi blandt andet Borghøjen med Kongepaladset, den meget smukke gotiske Matthiaskirke, Gellerthøjen, Heltepladsen og Parlamentet.

Også denne gang er den lokale guide, Eviko Darvas, dansktalende. Alle er enige om, at det er en vældigt plus og giver et langt større udbytte.

Bramfrit giver hun os den lokale opfattelse af Buda og Pest. Buda er den grønne, fine og kedelige side af hovedstaden. Mens Pest er langt mere livlig. Det kan vi ved selvsyn konstatere, da vi efter endt rundtur bliver sluppet løs i det gamle Pest med de livlige handelsgader og ikke at forglemme den store gamle markedshal med et omfattende sortiment af fødevarer og alskens brugsting.

Selv om det ”kun” er en turist-parade, ser hestegarden på Borghøjen ved Kongepaladset, yderst professionel ud ved denne lejlighed.


Alt sammen et stenkast fra Donau og vores flydende hotel.

Men alting får en ende. Til gengæld er dette en af de smukkeste, nemlig da vi hen mod midnat kaster fortøjningerne i Budapest og lige så stille glider ud på Donau.

Både på Buda- og Pest-siden er den ene flotte bygning efter den anden pragtfuldt belyst. Det er i sandhed en smuk udsejling, som holder en meget stor del af skibets gæster på det åbne øverste dæk oppe til over midnat.

Med en lille ophold i Ungarns gamle hovedstad Esztergom, hvor vi besigtiger endnu en imponerende katedral – Ungarns største romersk-katolske kirke – sættes kursen mod vores endedestination Wien.

Øl-oplukkeren bliver denne pompøse statue lidet respektfuldt kaldt af slovakkerne. Og nok med nogen grund. Det drejer sig om et mindesmærke, som Sovjet-staten rejste til minde om Ungarns befrielse i 1945. Selv om monumentet ikke nyder stor respekt i befolkningen, har det fået lov at stå. Betegnelsen øl-oplukkeren hentyder til at de oprakte arme med palmebladet danner en perfekt øl-oplukker i maxi-format.


Tørt og vådt i rigelige mængder

Men forinden undervejs på den 206 km lange tur serverer skibet gallamiddag, hvor køkkenchef Imre Illyes har kreeret en fremragende menu.

Vi har alle fået besked om at gøre lidt ud af vores påklædning, så det er et feststemt selskab, som møder ind til foie gras til forret, steak til hovedret, lidt ost inden surprise-desserten, som bæres ind i den lysdæmpede spisesalon under behørig fyrværkeri-eskorte.

En glimrende ungarsk trio genererer en hyggelig atmosfære under den gode veltillavede lokale frokost på Uj Tanyacsarda ranchen efter rideopvisningen.


I det hele taget det er synd at sige, at vi har vansmægtet undervejs – hverken hvad angår fast eller flydende føde. All inclusive på M/S Beethoven skal tages helt bogstaveligt og niveauet er helt klart i den øvre ende.

Både dagens tre fyldige måltider, og det seriøse sortiment af drikkevarer, som personalet ødselt serverer under hele turen. Mest bemærkelsesværdigt for en dansker er det, at frokosten også består af tre retter mad – præcis som middagen om aftenen.

Så hvis nogen efter de syv dage forlader skibet iført gammel sult er det 100 pct. deres egen skyld. Og der er givetvis mange af os, som med en vis uro ser frem til mødet med badevægten hjemme i gamle DK.

Højt humør ved aftenunderholdningen på M/S Beethoven. Kædedansen forener en lille halv snes forskellige nationer.


Berømt dansker

Da vi først på dagen lægger til i Wien holder vores bus klar til en kombineret køre- og gåtur. Det er ikke fordi vi ikke har set flotte bygningsværker i overflod, men alligevel er det svært ikke at blive imponeret. Mindre interessant bliver det ikke,

når rejseleder Lisa Clausen uden manus øser af sin omfattende viden om bygningerne og de mange betydende mennesker, som gennem århundreder har betrådt de bonede gulve i de rigt udsmykkede gemakker.

Der er på Croisi-skibene tradition for, at personalet underholder en aften på hver sejlads. Dette nummer med nogle af de gamle evergreens tager kegler hos det nationalt blandede publikum. Mens andet bæres igennem med humor eller ufrivillig komik.


Meget sjovt er det også, at en af byens store arkitekter faktisk var dansker. Theofil Hansen fra København. Gennem det meste af sit liv tegnede han mange smukke bygningsværker, som den dag i dag kan besigtiges. Han blev i øvrigt adlet i Østrig og blev i 1891 begravet i Wien.

Vi bliver liggende i Wien natten over og ved daggry læsses bussen mens vi tager behørigt afsked med den venlige smilende og altid beredvillige besætning.

Foran venter to dages transit op gennem Europa efter en uge på og omkring Donau krydret med masser af oplevelser. Dem bliver der dejlig tid til at reflektere over undervejs.

Vi spiser rigtig godt og solidt på M/S Beethoven. I dag består frokosten af en lille forret og derefter grilleret andestykke med lækker sovs, sprøde velsmagende kartoffelkroketter, udhulet tomat med ærte/kartoffelpure. Desserten venter bagefter. Velbekomme.
Hvis der er regler for vandscooterne i den Slovenske del af Donau, så bliver de i hvert fald ikke overholdt. Denne modne herre har i den grad benzin i årene. Mindre en meters penge fra vores vindue i spisesalonen gør han sit yderste for at bevise sit mod, mens vandscooteren sprøjter vand op på ruden.
Hvad gør man, hvis kunderne endnu ikke har indfundet sig i de tidlige formiddagstimer på Bratislavas havnefront ? Ja, så kan man vel lige så godt checke sine mails ind imellem man læser en bog, synes denne unge sælger at mene.
Med 36 graders stillestående varme i skyggen er en vandforstøver et behageligt bekendtskab. Måske en ide til de danske byer, hvis den forløbne sommer gentager sig, som her i Bratislava.
Den lokale guide i Bratislava Lucia Zakova taler flydende dansk. Og så har hun – hvad hendes blide, smukke fremtoning ikke røber – en ufattelig festlig underspillet dansk humor. Ikke for meget sagt, at hun gentagne gange får latteren til at runge i de morgentomme gader. Se blot foto’et. Det gode danske stammer fra hendes år i Danmark, hvor hendes far var spion ved Slovakiets ambassade. Eller, hvad det nu var, han lavede.
En slentretur i Bratislavas indre by i den årle morgen, mens byen langsomt vågner, er som balsam for sjælen. På dette tidspunkt har vi turister ikke helt overtaget byen, så mens chaufføren er ved at klargøre den lokale ”sporvogns-bil” til dagens dont, nyder et par lokale morgenfreden på en bænk i Frantiskanske gaden.
Strengt taget hører et foto af fem glade børn, som med stor tilpashed er i gang med at fortære en is, ikke med i en cruise-reportage. Og så jo: Det udspiller sig i den lille by Dürnstein, hvor vi har lagt til for et par timer og børnene er med en anden flodbåd undervejs. Besmærkes skal det at foto’et er taget med deres stolte forældres udtrykkelige tilladelse.
Man oplever lidt af hvert, når man sidder med sin morgenmad i spisesalonen, hvor de store vinduers underkant ligger blot en halv snes centimeter over vandoverfladen. Den fine gentleman i sin hurtige speedbåd er åbenbart på vej i et hastig ærinde. I hvert fald har han ikke ulejliget sig med at tage bukser på, men blot et håndklæde.
M/S Beethoven i hele sin 110 meters længde ved anløbsstedet i Melk. M/S Beethoven har fået bygget ekstra kahytskapacitet på, så der nu kan være 180 gæster mod tidligere 138.
Et fantastisk udsigtssted i den vestlige del af det imponerende Stift Melk kloster. Her kan man godt få en rum tid til at gå på en solrig sommerdag.
Det gamle benediktinerkloster Stift Melk ved Donau vest for Wien betegnes ikke uden grund som et af Europas mest betydningsfulde barokke bygningsværker. Og pompøst er det – ude og inde.
Der er både stil og smil, da vi med lækre drinks bliver budt velkommen på flodkrydstogtskibet M/S Beethoven i Wiens flodhavn. Og vores lille venlige tjener Gabrielle forsikrer os, at der er mere, hvor det kommer fra.


Hold på hat, stok og briller

Ungarske czikos i drabelig opvisning

Med rutine fra to-tre opvisninger om dagen, så er det måske ikke så sært, at de ungarske cowboys – czikos – mestrer hestedressurens kunst.

Men selv for hestekendere er det lidt af en opvisning de har gang i en solbeskinnet dag på Uj Tanyacsarda ranchen. Små to timers kørsel fra den ungarske hovedstad Budapest.

Til forskel fra de mere dramatiske optrin, er dette noget fredeligere. Nogen vil måske ligefrem kalde det lidt kedeligt. Men virkeligheden er, at det er noget af et kunststykke at få en hest til at sætte sig ned på bagdelen. Så alle klapper behørigt.


Oprindelig var det meningen at vi skulle have været længere ud på den ungarske puszta. Men lavvande har sat en stopper for vores flodkrydstogt mod den ungarske paprika-hovedstad Kalocsa. I stedet gæster vi Uj Tanyacarda i udkanten af puszta’en at dømme efter vegetationen. Men den lever bestemt også op til vores forventninger.

Om end noget af opvisningen har en fredelig karakter, så er der ind imellem virkelig i bogstaveligste forstand knald på. Både når en czikos stående på to heste i vild galop tvinger fem store heste gennem svingene eller når der rides konkurrence.

Selv om puszta’ens cowboys – czikos – tydeligvis har styr på det de laver, så kan man ikke ubevidst lade være med at rykke en par skridt baglæns, når et spand med fem galopperende heste og en stående rytter på de to bageste heste har kurs direkte mod det sted, hvor man står. Men imponerende ser det ud. Aldeles flot ridekunst.


Selv om vi godt kan komme tæt på, trækker man sig uvilkårligt tilbage når hestene i fuld galop passerer i mindre end et par meters afstand.

Og det er faktisk en god ide – altså lige at træde et par skridt tilbage – belærer en af ranchens medarbejdere mig efterfølgende om. For selv om cziko’erne har ret godt styr på de store heste, så er det i bund og grund mennesker og dyr, som trods al professionalismen også kan fejle.

Vi blev ikke helt klar over, hvad denne øvelse går ud på. Men stærkt går det over stok og sten, mens støvet hvirvles op bagved, og jorden samtidig gungrer under os.


Ovenpå de lidt mere voldsomme optrin er der mere hygge over det, når cziko’erne får deres heste til at sidde på bagdelen eller ligge helt fladt. For de uindviede måske et lille antiklimaks efter de farverige og voldsomme indslag, men ifølge nogle af de tilstedeværende hesteinteresserede er det virkelig noget af en bedrift.

Behørigt imponeret over den flotte opvisning venter en yderst stemningsfyldt puszta-middag med lokale retter og vin tilsat levende liflig ungarsk musik. En ikke uvæsentlig del af dagens oplevelse.

Selv om puszta’ens cowboys – czikos – tydeligvis har styr på det de laver, så kan man ikke ubevidst lade være med at rykke en par skridt baglæns, når et spand med fem galopperende heste og en stående rytter på de to bageste heste har kurs direkte mod det sted, hvor man står. Men imponerende ser det ud. Aldeles flot ridekunst.
Selv om puszta’ens cowboys – czikos – tydeligvis har styr på det de laver, så kan man ikke ubevidst lade være med at rykke en par skridt baglæns, når et spand med fem galopperende heste og en stående rytter på de to bageste heste har kurs direkte mod det sted, hvor man står. Men imponerende ser det ud. Aldeles flot ridekunst.
Pisken er et uundværligt redskab når puszta’ens czikos – cowboys – skal have hestene til at lystre. Vel at bemærke uden at de firbenede bliver ramt af snerten.


Det kostede rejsen (august 2018)

Krydstogt på Donau

10 dage: 13.300-14.800 kr pr. person alt efter kahytskategori

Udflugter ud over det inkluderede:

Folkloreshow i Budapest 250 kr, Wienerkoncert 475 kr samt entre en række steder. Beregn et halvt hundrede Euro per person til entre’er.

Drikkepenge:

Danskere har det generelt ikke godt med drikkepenge. Men på krydstogtskibe er det helt normalt og en del af personalets løn – om end det principielt er frivilligt. Selv om det står i rejsens beskrivelse, bliver mange overraskede over at det normale er 10 euro pr. person – altså 140 euro pr par. (Knap 1100 kr)

Indhold:

Kombineret bus og flodkrydstogt. Syv overnatninger på flodkrydstogtskibet M/S Beethoven. Overnatning ud- og hjemtur i Tyskland

All inclusive:

All inclusive på krydstogtet (alle måltider, drikkevarer undtagen dyre mærkevarer). Gallaaften 6. dag. Halvpension under ud- og hjemtur.


M/S Beethoven

Bygget: 2004

Længde 110 m

Bredde: 11,5 m

Fire dæk

Meget stort sol- og udsigtsdæk øverst

Levende musik hver dag

Passagerer max 180

Besætning 42

Kabiner med aircondition, gratis wifi, satellit-tv, lille værdiboks

M/S Beethoven er et fransk skib. Alle annonceringer gives på fransk og engelsk. Dansk rejseleder oversætter til danske gæster.


Selve turen

M/S Beethoven lagde ud og sluttede i Wien. Faktisk sejlede vi den samme strækning to gange. Først til Melk. Derfra tilbage til Dürstein og forbi Wien til Bratislava. Fra Bratislava var det meningen turen skulle gå til Kolocsa, men på grund af lavvande måtte vi stoppe i Budapest, hvorfra vi med ophold i Esztergom sejlede tilbage til Wien.

En stor del af strækningen blev tilbagelagt om natten. I alt sejlede vi 772 km på Donau.



Optaget i følgende medier:

Jysk Fynske Medier: 
JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern.



Rejsedeklaration: Turen var i væsentlig grad finansieret af Gislev Rejser. Selskabet har ikke haft indflydelse på reportagens indhold.