Donau er skøn, men ikke blå

Overalt reklameres med Der Schönen Blauen Donau. Og rigtigt er det også, at Donau generelt er meget smuk. Men med al respekt, så er den altså ikke er så blå, som man ellers kunne forledes til at tro. Donau er rent faktisk brungrå det meste af tiden. Sorry.

Tekst & foto: Ole C. Jørgensen

Overalt reklameres med Der Schönen Blauen Donau. Og rigtigt er det også, at Donau generelt er meget smuk. Men med al respekt, så er den altså ikke er så blå, som man ellers kunne forledes til at tro. Donau er rent faktisk brungrå det meste af tiden. Sorry.

Den lyriske forklaring på farveforvirringen skal efter sigende være, at de forelskede par opfatter Donau som blå, og at Johann Strauss valsen ”An der schönen blauen Donau” har farvet omverdenens opfattelse.

Hvorom alt er, så er det en lise at sejle på Donau og lade det omliggende landskab glide forbi. Spændende historiske bygninger med jævne mellemrum bryder den grønne vegetation og den lokale befolkning rekreerer sig med fiskeri eller solbadning langs flodbredderne.

Ombord på M/S Beethoven fra det franske flodkrydstogtrederi Croisi Europe skal vi opleve Donau de næste syv dage. Og selv om vi kun besejler en mindre del af den 2857 km lange flod, så er det nok ikke nogen overdrivelse at hævde, at det er den mest indholdsrigeste.

Efter programmet skal vi sejle strækningen fra Melk i Østrig over Wien, Bratislava og Budapest til Kolacsa i Ungarn – i alt 517 km. Og dermed passere tre af de 10 lande Donau løber igennem.

Populært koncept

Vi har valgt et populært koncept for turen. Nemlig bus-transport til og fra Donau. Samt ikke uvæsentligt: Bussen med chauffør Brian Meldgaard følger med på land efterhånden som vores færd skrider frem. Derfor kan alle lade de ting ligge, som man ikke lige har brug for ombord.

Bus-konceptet kan man sige meget om. Og det gør man også. For nogle er det utænkeligt at sætte sine ben i en langtursbus, og for andre er det en afstressende måde at starte og slutte en ferie på.

Og glem så alt om, at busrejser er for dem, som ikke tør flyve. På denne og alle andre ture vi har været med på, er der stort set ingen, som ikke har fløjet langt på ferie.

Før daggry

De fleste af os er uden dikkedarer en årle morgenstund stået på den 15 meter lange fem-stjernede Volvo-bus på Gislev Rejsers indhegnede P-plads i Vamdrup ved Kolding.

Foran os ligger et par dages kørsel ned gennem Europas motorveje med middag, overnatning og tysk morgenbord på Gasthof zum Biber – etableret i 1771 – syd for Fulda.

Undervejs spores vi stille og roligt ind på de forestående oplevelser når vores rejseleder Lisa Clausen levende beretter om både historie og nutid. En behagelig måde at berede os på Donau-cruiset og samtidig sikre at sjælen følger med.. 

En ordentlig fætter

Ved aftenstid på andendagen sætter chauffør Brian Meldgaard os af ved Handelskai 265 i Wiens Schiffarhrtszentrum. Mindre end en halv snes meter fra vort hjem for de næste syv dage, M/S Beethoven.

M/S Beethoven er en ordentlig fætter på ikke mindre end 110 meters længde. Vi er lidt færre – 145 gæster – end der er plads til. Og det passer meget godt. 

Lige i øjeblikket er vejret strålende, så man kan opholde sig på skibets meget store promenadedæk dag og aften. Men det er noget trangt, når alle gæsterne samles i den store lounge.

Kabinerne er ikke store, men meget velindrettede. Der er hvad der skal være inklusive et diminutivt badeværelse, som fungerer ganske glimrende. Eneste rigtige minus er et relativt højt lydniveau.

Lige midt i byerne

En af de indiskutable fordele ved flodkrydstogter er, at skibene stort set altid ligger til kaj lige midt i storbyerne. Det betyder, at man har sin feriebase i gåafstand til de historiske steder og de gamle ofte hyggelige handelskvarterer.

Der bliver ikke meget at se af Wien i denne omgang. Allerede en times tid efter ankomst sætter M/S Beethoven kursen mod Melk i det vestlige Østrig, hvor det berømte benediktinerkloster Stift Melk skal opleves. Alt imens vi nyder en sublim middag i skibets store spise salon.

Undervejs passerer vi i løbet af natten et par af de karakteristiske slusesystemer, som er lidt af en oplevelse. Specielt hvis man ikke har prøvet det før.

Stift Melk er som så mange andre af de overdådige bygningsværker langs Donau et imponerende syn. Både udefra og indvendig.

Allerede ved middagstid sættes kursen tilbage ad Donau. Destinationen er hovedstaden i Slovakiets hovedstad Bratislava. Undervejs gør vi i løbet af eftermiddagen et lille ophold i den hyggelige flodby Dürnstein, hvor der ud over en slentretur i de hyggelige gader, også bliver tid til at smage den lokale vin i et af de karakteristiske lokale udskænkningssteder.

Der er godt 170 km sejlads fra Melk til Slovakiets hovedstad Bratislava, hvortil vi anduver en årle søndag morgen. Og mens den indre by lige så langsomt vågner møder vi vores lokale guide Lucia Zakova, som taler et forbløffende godt dansk.

Hun boede som helt ung nogle år i Danmark, hvor hendes far var spion ved den Slovakiske ambassade. Eller hvad det nu var han lavede.

Lucia har en helt unik dansk humor, som gang på gang får latteren til at runge gennem Bratislavas morgentomme gader.

Som i de mange andre byer vi besøger på dette cruise er der utroligt meget at opleve her i Bratislava hvor vi ligesom i de øvrige hovedsteder, som besøges, i den grad fornemmer historiens vingesus.

Da de lokale begynder at få øjne og turiststrømmen tager til slutter vores rundtur og vi trækker os lige så stille tilbage til vores flydende hotel.

Foran os ligger turens længste distance på 349 km til den ungarske paprika-hovedstad Kalocsa, hvor vi i morgen skal opleve hesteshow på pusztaen.

Men vi kommer aldrig så langt. For sommerens tørkefænomen har også ramt Østeuropa og drænet den ellers så vandrige flod.

Så med alvorstung stemme melder kaptajn Michael König efter nogle timers sejlads over skibets højtalere, at vanddybden på strækningen mellem Budapest og Kalocsa nu visse steder er mindre end de 1,5 meter de fleste flodkrydstogtskibe stikker.

Det betyder, at vi sammen med mange andre kollegaskibe må lægge til i Budapest, hvor vi så skal være i to dage.

Nå oplevelsesmæssigt betyder det ikke så meget. Skibets rederi sørger for at vi kan komme til et andet hesteshow et stykke fra Budapest, og så er det tydeligt, at et ekstra døgn i den ungarske hovedstad bestemt ikke er til ulejlighed.

Buda og Pest

Når man kender den dramatiske og destruktive historiske baggrund er det utroligt at Donau-storbyerne i dag står nærmest som om intet var hændt. Således også her i den delte by Budapest. Buda på den vestlige flodbred og Pest på den østlige.

De imponerende bygningsværker tillige med en yderst nænsom genopbygning af den oprindelige bygningsmasse er både en fryd for øjet og et vidnesbyrd om en tid, hvor ødselhed og skaberkraft gik hånd i hånd.

Vi hentes først på morgenen af vores bus på Belgrad Rakpart 4 hvor M/S Beethoven ligger fortøjet. På skiftevis bus- og gåture besigtiger vi blandt andet Borghøjen med Kongepaladset, den meget smukke gotiske Matthiaskirke, Gellerthøjen, Heltepladsen og Parlamentet.

Også denne gang er den lokale guide, Eviko Darvas, dansktalende. Alle er enige om, at det er en vældigt plus og giver et langt større udbytte.

Bramfrit giver hun os den lokale opfattelse af Buda og Pest. Buda er den grønne, fine og kedelige side af hovedstaden. Mens Pest er langt mere livlig. Det kan vi ved selvsyn konstatere, da vi efter endt rundtur bliver sluppet løs i det gamle Pest med de livlige handelsgader og ikke at forglemme den store gamle markedshal med et omfattende sortiment af fødevarer og alskens brugsting.

Alt sammen et stenkast fra Donau og vores flydende hotel.

Men alting får en ende. Til gengæld er dette en af de smukkeste, nemlig da vi hen mod midnat kaster fortøjningerne i Budapest og lige så stille glider ud på Donau.

Både på Buda- og Pest-siden er den ene flotte bygning efter den anden pragtfuldt belyst. Det er i sandhed en smuk udsejling, som holder en meget stor del af skibets gæster på det åbne øverste dæk oppe til over midnat.

Med en lille ophold i Ungarns gamle hovedstad Esztergom, hvor vi besigtiger endnu en imponerende katedral – Ungarns største romersk-katolske kirke – sættes kursen mod vores endedestination Wien.

Tørt og vådt i rigelige mængder

Men forinden undervejs på den 206 km lange tur serverer skibet gallamiddag, hvor køkkenchef Imre Illyes har kreeret en fremragende menu.

Vi har alle fået besked om at gøre lidt ud af vores påklædning, så det er et feststemt selskab, som møder ind til foie gras til forret, steak til hovedret, lidt ost inden surprise-desserten, som bæres ind i den lysdæmpede spisesalon under behørig fyrværkeri-eskorte.

I det hele taget det er synd at sige, at vi har vansmægtet undervejs – hverken hvad angår fast eller flydende føde. All inclusive på M/S Beethoven skal tages helt bogstaveligt og niveauet er helt klart i den øvre ende.

Både dagens tre fyldige måltider, og det seriøse sortiment af drikkevarer, som personalet ødselt serverer under hele turen. Mest bemærkelsesværdigt for en dansker er det, at frokosten også består af tre retter mad – præcis som middagen om aftenen.

Så hvis nogen efter de syv dage forlader skibet iført gammel sult er det 100 pct. deres egen skyld. Og der er givetvis mange af os, som med en vis uro ser frem til mødet med badevægten hjemme i gamle DK.

Berømt dansker

Da vi først på dagen lægger til i Wien holder vores bus klar til en kombineret køre- og gåtur. Det er ikke fordi vi ikke har set flotte bygningsværker i overflod, men alligevel er det svært ikke at blive imponeret. Mindre interessant bliver det ikke,

når rejseleder Lisa Clausen uden manus øser af sin omfattende viden om bygningerne og de mange betydende mennesker, som gennem århundreder har betrådt de bonede gulve i de rigt udsmykkede gemakker.

Meget sjovt er det også, at en af byens store arkitekter faktisk var dansker. Theofil Hansen fra København. Gennem det meste af sit liv tegnede han mange smukke bygningsværker, som den dag i dag kan besigtiges. Han blev i øvrigt adlet i Østrig og blev i 1891 begravet i Wien.

Vi bliver liggende i Wien natten over og ved daggry læsses bussen mens vi tager behørigt afsked med den venlige smilende og altid beredvillige besætning.

Foran venter to dages transit op gennem Europa efter en uge på og omkring Donau krydret med masser af oplevelser. Dem bliver der dejlig tid til at reflektere over undervejs.

Hold på hat, stok og briller

Ungarske czikos i drabelig opvisning

Med rutine fra to-tre opvisninger om dagen, så er det måske ikke så sært, at de ungarske cowboys – czikos – mestrer hestedressurens kunst.

Men selv for hestekendere er det lidt af en opvisning de har gang i en solbeskinnet dag på Uj Tanyacsarda ranchen. Små to timers kørsel fra den ungarske hovedstad Budapest.

Oprindelig var det meningen at vi skulle have været længere ud på den ungarske puszta. Men lavvande har sat en stopper for vores flodkrydstogt mod den ungarske paprika-hovedstad Kalocsa. I stedet gæster vi Uj Tanyacarda i udkanten af puszta’en at dømme efter vegetationen. Men den lever bestemt også op til vores forventninger.

Om end noget af opvisningen har en fredelig karakter, så er der ind imellem virkelig i bogstaveligste forstand knald på. Både når en czikos stående på to heste i vild galop tvinger fem store heste gennem svingene eller når der rides konkurrence.

Selv om vi godt kan komme tæt på, trækker man sig uvilkårligt tilbage når hestene i fuld galop passerer i mindre end et par meters afstand.

Og det er faktisk en god ide – altså lige at træde et par skridt tilbage – belærer en af ranchens medarbejdere mig efterfølgende om. For selv om cziko’erne har ret godt styr på de store heste, så er det i bund og grund mennesker og dyr, som trods al professionalismen også kan fejle.

Ovenpå de lidt mere voldsomme optrin er der mere hygge over det, når cziko’erne får deres heste til at sidde på bagdelen eller ligge helt fladt. For de uindviede måske et lille antiklimaks efter de farverige og voldsomme indslag, men ifølge nogle af de tilstedeværende hesteinteresserede er det virkelig noget af en bedrift.

Behørigt imponeret over den flotte opvisning venter en yderst stemningsfyldt puszta-middag med lokale retter og vin tilsat levende liflig ungarsk musik. En ikke uvæsentlig del af dagens oplevelse.

Rejsedeklaration: Turen var i væsentlig grad finansieret af Gislev Rejser. Selskabet har ikke haft indflydelse på reportagens indhold.