Det ægte Thailand er kun en cykletur væk

Hvis dase-ferien bliver en smule ensformig: Løsningen ligger ofte lige for.


Tekst & foto: Ole C. Jørgensen

Ikke et ondt ord om Thailands populære feriedestinationer, som i de fleste tilfælde er ganske velegnede til en rigtig strand- og daseferie.

Men en gang imellem har mange af os lyst til at trække sig lidt tilbage fra hotellets beskyttende og ordnede atmosfære, den ind i mellem drikkepengefiksede betjening og priser, som kan opleves lavere udenfor turistenklaverne.

Drive-in-gadekøkken. Det lykkedes ikke helt at finde ud af, hvad vores veninde på billedet diverterer med fra sin garage ud til hovedgaden i Ban Bang Sai Yoi. Hun trak sig sky tilbage, hver gang vi nærmede os. Men der er aftenen igennem en livlig trafik til hendes forretning, så det kan ikke være helt ringe.


Så er det så heldigt, at virkeligheden – altså det mange vil kalde det ægte Thailand – mange steder ikke er længere væk end en cykletur. I bogstaveligste forstand lige om hjørnet.

Selvfølgelig gælder det ikke alle steder i Thailand. Men omkring vores hotel i den lille landsbybebyggelse Ban Bang Sai Tai mellem den meget populære turistdestination, Hua Hin og den nordligere liggende Cha Am, passer beskrivelsen på en prik.

For efter mindre end en kilometers kørsel på jernhesten fra hotellet er vi helt fri af de turistbefængte områder og derude, hvor de almindelige thai’er bor og arbejder.

Det minder om pandekager, og så alligevel ikke. Men efter en god Thai-middag er der ikke plads til også at smage på bagværket fra dette spændende rullende gadekøkken. De unge mennesker til venstre så dog meget tilfredse ud, da bagværket efterfølgende blev indtaget.


Egentlig skulle det have været en cykletur i Bangkok, hvilket Deres udsendte med tidligere erfaringer in mente varmt kan anbefale. Men Bravo Tours destinationschef i Thailand, Martin Nordby Vestergaard, har fået mig overbevist om, at den oplandsbaserede oplevelse er mindst lige så stor.

Vi er startet først på formiddagen af hensyn til varmen. Sille og Mai, der er Bravo Tours håndgangne piger i Hua Hin, møder mig friske og veloplagte foran mit hotel, Novotel Hua Hin/Cha Am, beliggende helt ud til Cha Am Beachfront. De har sørget for at finde en passende cykel til mig fra det sortiment af jernheste, som stilles gratis til rådighed for Bravo Tours-gæster.

Alverdens forskellige dufte er overvældende fra dette overdådige og farvestrålende sortiment af tørrede thailandske fødevarer på dagsmarkedet i Hua Hin. Men måske er det godt, at der endnu ikke fås avisbilleder med dufte. For det lugter ikke udelukkende af lagkage bl.a. på grund af de tørrede fisk og fiskeboderne ved siden af.


Og de er helt dedikerede til at tage sig af og passe på den modne reporter med de selvlysende vinterben direkte fra kolde Danmark. Så inden afgang kontrolleres det, at sadlen er korrekt justeret, bremserne checket og at jeg er gjort fortrolig med gear’ne.

Nu er det svært at have ønsker til oplevelser i et terræn, man ikke har det store kendskab til. Så jeg overlader trygt både rute og mål til de gæve piger af jysk afstamning, som tilsyneladende kender området som deres egne bukselommer.

Og det er ganske hyggeligt her i formiddagsvarmen at køre ad snoede veje gennem landbrugsområder og mindre landsbybebyggelser, hvor livet går sin stille gang. Man føler sig næsten lidt som en VIP med en af pigerne foran til at bane vej og den anden bagved til at skærme af.

En ægte Thai-pølse: Blot 10 baht (To kr) står der på skiltet. Men trods velsmagen og den friske tilberedelse, er der ikke rigtig gang i salget. Ikke noget at sige til, at ægteparret ser lidt mistrøstige ud.


Fiskerlejet i Huai Sai Tai

Forbi vagterne ved hotellets pompøse ud- og indkørsel sætter vi kursen til venstre ad Burirom Road. Målet er det lille maleriske fiskerleje i Huai Sai Tai. Selv om der fortsat er arbejdsaktivitet i skyggerne her i den tiltagende varme, er det helt tydeligt, at vi er kommet nogen timer for sent til at opleve travlheden, når fiskerne i den årle morgen lander deres last.

Nogle af de nu tomme fiskerbåde er givetvis også dem, vi har set den forgangne aften blusse fisk. Altså hvor man ved hjælp af et skarpt lys tiltrækker fiskene. Vi kender det hjemmefra, hvor fangstmålet er ål. Herude er det primært den populære spise, blæksprutter, fortæller den venlige restaurationschef på Novotels Ocean Terrace Restaurant med frit udsyn over Thailand-bugten.

De mange hundrede nysgerrige aber på Abebjerget i Hua Hin fodres. Så de har ikke det helt store incitament til at gå på rov blandt turisterne. Men vi fik dog en formaning om lige at passe på vores ejendele under turen op på bjerget med den formidable udsigt over Hua Hin.


Overalt i det lille fiskerleje mødes vi undervejs med brede smil og friske tilråb. Og ingen lader sig mærke med, at Deres udsendte med jævne mellemrum hæver Nikon’en til skud – nærmere tværtimod.

Det føles som en lise for sjælen at lade roen falde på og lige så stille at slentre ud på den enlige mole, hvor de farverige fiskerbåde ligger fortøjet. En enkelt fiskerbåd glider ind i havnen og gør klar til lastning. Og på en anden er en hel familie ved at rengøre fisk. Alt imens måger og andre havfugle er på vagt, hvis der skulle falde en godbid af.

Øjeblikket kalder på en forfriskning i afslappende omgivelser. Men den skulle vi i givet fald selv have medbragt. Her er nemlig ikke udsalgssteder af den type eller ydmyge steder, hvor man kan slå sig ned for en stund og lade roen falde på. Årsag: Her kommer normalt ikke turister, lige så lidt som de fleste andre steder vi passerer undervejs.

Skulle det være en portion suppe? Det ser fristende ud, dufter rigtig godt og så er det garanteret lavet fra bunden. Suppen leveres i plasticposer, som er Thai’ernes foretrukne mademballage. En lille posefuld kan erhverves for den beskedne sum af 10 baht – to danske kroner.


Færdselskultur på thai’sk

I et adstadigt tempo, som muliggør et nærmere studium af omgivelserne, ruller vi videre mod templet i Sai Yoi. Det er selvfølgelig vigtigt, at man også holder et vågent øje med vejen, som sine steder mere egner sig til cykel-cross end turist-kørsel på jernhest. Ikke alene er der mange ujævnheder. Der ligger også masser af hunde, som soler sig midt på vejen, og de flytter sig kun nødtvungent.

Det får vi snart et eksempel på. Lige foran os kører en Thai på en lille motorcykel direkte hen over halen på en af de dovnende hunde. Med et lydeligt hyl får den bragt sig i sikker afstand af kørebanen. Så kan den lære det, må vist være læren af den dyreskændige episode.

Desuden er den thailandske trafikkultur mildt sagt en anelse alternativ. Men på den anden side også relativ let at lure af. Det gælder om at holde kursen. Ikke noget med bratte opbremsninger eller hurtige retningsskift. Samt ikke køre for hurtigt. Følger man blot de enkle råd, glider det hele forbløffende let.

Selv om der ikke er kunder, så fejler humøret hos disse tre kvinder på et af områdets mange markeder bestemt ikke noget. Og læg mærke til, at der trods kundemangel ikke er sjusket med anretningen af de forskellige grøntsager.


Andagt hos munkene

På vej hen mod templet kan vi på lang afstand høre meget kraftige højtalere transmittere munkenes bønner ud til hele området. Fremme ved det flotte tempelområde mødes vi af en blanding af imponerende bygninger og masser af boder, udendørsrestauranter etc.

Lidt usædvanligt bydes vi indenfor i den store åbne tempelsal, hvor rækker af gyldenklædte munke er midt i en større ceremoni, mens en stor menighed andægtigt hører på med hænderne løftet til den traditionelle højtidelige hilsen, hvor håndfladerne trykkes mod hinanden.

Respektfyldt stiller vi fodtøjet udenfor ved siden af et par hundrede andre sko og træder andægtigt ind i salen. Mai får venligt udvirket, at jeg godt må fotografere. Der er blot en enkelt forhindring: Vi skal sidde ned, så det kniber med det store overblik.

Frisør-salon halvt i det fri og helt ud til vejen. Om det er en særlig farlig operation at få fjernet noget af hårvæksten, skal ikke kunne siges. Men vores frisørinde har i hvert fald sikret sig med mund- og næsemaske. Det kan jo selvfølgelig være er det er et værn imod den ikke altid friske luft omkring de lidt større veje.


Forklaringen er den enkelte, at ingen må være højere eller større end munkene. Og det er vi i stående tilstand. En anden vigtig ordensregel hvisker Mai mig i øret, nemlig de samlede håndflader skal være mindst i egen hovedhøjde, når man hilser munkene. Igen for at signalere, at man ikke føler sig større end dem.

Vi fortsætter på jernhesten i både landområder og i mindre landsbyer. Man kan sige, at det i sig selv ikke er ophidsende. Men der er noget specielt over både stemning, stilhed og thaierne, som ufortrødent fortsætter med deres gøremål. Vi oplever små børn som aldeles uden opsyn leger på gader og stræder, små håndværksteder hvor der arbejdes flittigt, thai-kvinder som hænger vasketøjet ud, små vogterdrenge, som sørger for at husdyrene ikke løber væk eller ud på vejen, og små rullende forretninger med fødevarer, isenkram og turist-artikler.

Se godt på disse to billeder fra en af de landsbyer vi passerede. På det venstre billede har denne gamle mand foran et beskedent hus har åbenlyst ikke så meget at glæde sig over. Men da han opdager kameraet og vores hilsen liver han synligt op, og sender os sit bedste brede smil. Ja, somme tider skal der ikke så meget til for at bringe lidt sol ind i en Thai’s liv.
Se godt på disse to billeder fra en af de landsbyer vi passerede. På det venstre billede har denne gamle mand foran et beskedent hus har åbenlyst ikke så meget at glæde sig over. Men da han opdager kameraet og vores hilsen liver han synligt op, og sender os sit bedste brede smil. Ja, somme tider skal der ikke så meget til for at bringe lidt sol ind i en Thai’s liv.


Ingen curling-børn

Og apropos de små børn, som bestemt ikke pakkes ind i vat, bliver jeg pludselig opmærksom på en bedstemor, som har taget barnebarnet på et par år med på en motorcykel med påmonteret sideladvogn. Purken holder godt fast i sidevognens jernrækværk, mens bedstemoderen undervejs stolt gør opmærksom på knægtens færdigheder overfor alle forbipasserende.

Hvis det var sket i regelrette Danmark havde bedstemoderen garanteret stået til tugt- og forbedringshus og frataget omgangen med børnebørn i en længere periode. Men ikke her, hvor omgivelserne synes at opfatte dem farefulde færd helt naturlig.

Det ser noget uoverskueligt ud. Men det er i virkeligheden et rullende non-food supermarked. Vores ven – lidt skjult i skyggen – er leveringsdygtig i et yderst bredt sortiment af alt muligt. Eller er det måske en klunser. Det lykkedes ikke at få afklaret spørgsmålet trods assistance fra flere lokale. Men malerisk er det.


Thai-mad ligger godt i maven

Efter en både vellykket og afslappende cykeltur i ”det ægte Thailand” – oven i købet i næsten 35 graders varme – kalder frokosten. Strandrestauranten Platoo er et ideelt sted. Og den ligger mindre et par kilometer fra hotellet.

Til min store overraskelse hører restauranten også til et af de steder hvor farangerne – det thailandske ord for fremmede – ikke er hverdagskost. Det understreges også af at Cille og Mai fortæller, at det er så lokalt, at kun meget få i tjenerstaben kan gøre sig forståelige på engelsk.

Viljen fejler ikke noget her i strandrestaurant Platoo, men det kniber en smule med sprogkundskaberne. Så der tilkaldes assistance af vores tjener, da Mai (tv) og Sille skal afgive bestilling. Med fælles hjælp, diverse fagter, udpegning på menukortet, som heldigvis har små engelske undertekster lykkedes det at få fremtryllet en rigtig lækker Thai-frokost. Hvad der desværre ikke samtidig er muligt at få med på billedet er den fabelagtige havudsigt til højre.


Og ganske rigtigt. Vores tjener må hente forstærkning, da bestillingen skal afgives. Men alt sammen under munter snak og brede smil. Og de ægte thai-retter er bestemt ikke at kimse af, samtidig med vi nyder den pragtfulde udsigt fra et bord direkte ud til strand og vand.

Og som altid ligger de mange små retter, som vi lidt grænseoverskridende rækker til med eget ske- og gaffeltøj, rigtig godt i maven. Også selv om man måske har spist noget mere end nødvendigt for at opretholde livet.

Forklaringen er naturligvis, at maden hverken er fed eller bastant samt ikke mindst tilberedt lige nu og her af friske lokale råvarer.

Mine cykelturs-guider Sille (tv) og Mai under en demonstration af, at det er let at cykle i Thailand og ikke mindst at det er hyggeligt at motionere i de snoede lokale veje i de små landsbyer. Man bliver helt glad i låget af det, lød bemærkningen.


Hua Hin til slut

Det bliver en tur, hvor det i roligt tempo lykkedes at tilbagelægge en lille snes kilometer i nærområdet, og hvor vi kun i beskedent omfang passerer deciderede turistområder. En herlig og tilmed sund oplevelse.

Det eneste man skal huske på er solcreme, hat og den alternative trafikkultur. Resten kommer af sig selv.

Vi har aftalt lige at tage et smut til Hua Hin. Det er rimeligt let. Hotellet har en shuttle-bus, som hver time kører til det lille klokketårn midt i Hua Hin.

Gammelt og nyt. Fiskerbåden, som vugger i bølgerne og det moderne strandhotel i baggrunden. Og nå ja, sandstranden ikke at forglemme. Flot og indbydende til en rigtig dase-ferie.


Her er det straks sværere at slippe fri af turistområderne. Til gengæld er der interessante steder at besøge. Det traditionelle natmarked, dagsmarkederne, Abebjerget med den formidable udsigt og de mange hundrede nysgerrige aber, den gamle maleriske banegård og five o’clock tea på det overdådige kolonihotel Centara midt i Hua Hin. Vi nåede næsten at besigtige alle stederne inden klokken faldt i slag for hjemturen.

I sandhed en begivenhedsrig dag, som sagtens kan gennemføres på egen hånd med lidt forudgående instruktion fra danske guider.

Lidt overraskende bliver vi budt indenfor i Sai Yoi templet og opnår oven i købet tilladelse til at fotografere midt under munkenes ceremoni og med flere hundrede andægtigt lyttende lokale. Eneste betingelse er, at vi sætter os ned. Man må nemlig ikke være højere end munkene.
Friske fisk lige fra havet, klar til at blive afsendt til en af os ukendt kunde. Vores bredt smilende veninde på billedet stillede – trods travlhed – beredvilligt op til fotografering. Og så endda mange tak. Det gør det altså umådeligt lettere at være fotograf.
Under en skyggefuld parasol i næsten 35 graders varme er der fuld gang i rensning og fileteringen af morgenens fangst. Det er – som så mange andre af dagens arbejdsmæssige gøremål – et familieanliggende. Og som man ser ud til at hygge sig med.
Morgenens fangst bringes i havn i Huai Sai Tai. Inde på molen venter familien, som hjælper med at rense og sortere fangsten.
Ferietid er normalt ikke forbundet med at stå tidligt om. Men skulle man få lyst til nyde det betagende syn af en gylden Thailand bugt med små fiskerbåde på vej til at lande deres fangst, så er omkring 06.30 et godt tidspunkt. Eventuelt i selskab med en kop dampende Thai-mokka fra værelsets kaffemaskine.
Hvis man vil have et godt overblik over land og vand mellem Hua Hin og Cha Am er den nyindrettede Gravity sky bar på Novotel-hotellet det rigtige sted. Fra 24. etage er udsigten formidabel. Og et yderst passende sted at nyde en kølig drik midt i den betagende solnedgang.
Han er garanteret ikke over et par år den lille purk på motorcyklens sidevogn. Han holder sig godt fast, mens bedstemor stolt giver ham en køretur på hovedgange i den lille landsby, Ban Bang Sai Yoi. En handling der i gamle Danmark garanteret ville have bragt hende i betænkelig nærhed af tugts- og forbedringshuset..


Faktaboks

Det koster det

Ni dage på Novotel Hua Hin Cha Am, Cha Am Beachfront, incl. fly, transfer, værelse med havudsigt, stor morgenmadsbuffet med Bravo Tours er (april 2018) set fra 5000 kroner pr. person i dobbeltværelse.

En cykeludflugt med dansk rejseleder er inkluderet i opholdet. Man kan også låne cykler, hvis man ønsker en tur på egen hånd. Det sidste forudsætter, at der er ledige cykler.

Bravo tilbyder ikke i alt ikke mindre end otte udflugtsmuligheder med udgangspunkt i Cha Am og Hua Hin. Bl.a. til River Kwai, det flydende marked, jeeptur til bjergstammerne i Kaeng Krachaen.

Thai-måltid i landsbyen ved hotellet fra 30 til 60 kr.

Specielt lokalt øl er billigt og ganske glimrende – omkring 15-20 kr på restaurant

Vin er dyrt: Regn med 50 kr for et lille glas af en kvalitet man næppe vil byde sine venner.



Optaget i følgende medier:

Dagbladenes Bureau: 
Faste aftagere: Herning Folkeblad, Midtjyllands Avis, Frederiksborg Amts Avis, Nordvestnyt, Sjællandske, DAGBLADET-Ringsted-Køge-Roskilde og Skive Folkeblad. Øvrige kunder: Nordjyske, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, JydskeVestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern.



Rejsedeklaration: Turen var delvist finansieret af Bravo Tours og Thai Airways. Selskaberne har ikke haft indflydelse på reportagens indhold.