Charmerende en af slagsen

Budva i Montenegro er et turistcentrum, men med store seværdigheder indenfor køre-afstand.


Tekst & foto: Ole C. Jørgensen

Lad det blot være slået fast med det samme: Kystbyen Budva i Montenegro er en turist-heksekedel. Ikke mindst i højsæsonen når festaber fra det meste af Europa, ja fra det meste af verden, indtager byen.

Men lad det også i samme åndedrag være understreget, at det er en meget charmerende en af slagsen. Og huske på, at al erfaring viser, at mange turister slet ikke har noget imod at være sammen med tusindvis af andre ligesindede, hvis ellers vejr og faciliteter er i top.  

Når højsæsonen indtræder, vil der nok blive noget tæt befolket her på Budvas offentlige strand. Så er det godt at være indlogeret på et hotel med egen strand og gratis lån af håndklæder og liggestole. Her foran på stranden skal man hoste op med 10 euro for den samme ydelse.


Og Budva er et sted, hvor man mageligt kan få flere dage til at gå med ren nydelse og afslapning, og hvor man godt kan finde enkelte åndehuller.

For strandene er lækre og vandet alle steder azurblåt og klart. Desuden er der ingen chance for, at man går kold på hverken vådt eller tørt. Specielt det montenegrinske køkken hæver sig på de fleste restauranter over almindeligt turistniveau.

Men det allervigtigste – hvis man nu ikke er til daseferie hele tiden – er, at der indenfor et par timers køreafstand er en række både historiske, kulturelle og spændende steder i verdensklasse at besøge.

Budvas gamle fæstningsby ser malerisk ud fra vandsiden. Og det er da også en dejlig oase i den ellers turistprægede by. Den måske ikke alt for pæne tilskuertribune midt i billedet bruges i forbindelse med koncerter og skuespil i de historiske omgivelser.


Eksempelvis Kotor for enden af Europas sydligste fjord, Dubrovnik med sine imponerende velbevarede fæstningsværker, Montenegros gamle kongeby Cetinje og i det hele taget hyggeligt folklore uden for de store turistmagneter. Men det kommer vi tilbage til.


2500 år gammel by

Budva er på godt og ondt en blanding af alt muligt nyt og gammelt. Arkæologerne mener at have beviser for, at byen er en af de ældste byer ved Adriaterhavets østkyst.

Uden at gå i detaljer med byens næsten 2500-årige historie – for det vil kræve mere end 10 gange så meget plads, som denne artikel fylder – så har den været udsat for et ideligt rend af allehånde erobrere og købmænd samt bygherrer.

Udefra ser øen Sveti Stefan måske ikke ud af så meget. Men dels er også den på UNESCO’s verdensarvsliste, og dels så er det et luksusresort, hvor man kan indlogere sig i enten lejligheder eller værelser. ”Billigste” værelse koster ca. 6400 danske kroner for en enkelt overnatning. Så husk i givet fald at tage penge med. Her er i øvrigt adgang forbudt for folk, som ikke overnatter her eller har en reservation til den hundedyre restaurant.


Det har naturligt sat sit præg på byen. Det mest synlige tegn herpå er den velbevarede gamle fæstningsby med de høje bymure mod både land og vand. Nu er velbevaret måske ikke den helt rigtige betegnelse. Hele byen blev nemlig i april 1979 ramt af et voldsomt jordskælv, som lagde både den gamle og nye del af Budva i ruiner.

Men et intensivt og heller ikke helt gratis genopbygningsarbejde genskabte på otte år den gamle fæstningsby. Og tak for det.

Ud over det historiske er den gamle by også et – tiltrængt – åndehul i det turistfikserede Budva. Et sted, hvor det er godt at starte med en guidet tur. Efterfølgende kan man så selv i ro og mag gå på opdagelse i de smalle gader og de flotte pladser, som emmer af historie og kultur.

Sandet på Budvas strande er ikke fint og kridthvidt. Men det er behageligt at gå i, og så bruges der prisværdigt mange kalorier på at holde strandene rene.


Byarkitektonisk miskmask 

Og så lige et staldtips når man er kommet udenfor: Hvis man har ladet sig friste af en lækker frokost på udendørsdelen af en af de største og bedste strandrestauranter, Jadran, så sørg for at komme til at sidde med ryggen mod syd.

Så har man nemlig den smukkeste udsigt til den gamle by og fæstningsværket. Og det forhøjer den kulinariske nydelse – i hvert fald for Deres udsendte.

Det ligner lidt en Fiat 500. Men det er rent faktisk en jugoslavisk bygget Zastava. Onde tunger påstår, at motoren var produceret af Ferguson-dele. Den gik som varmt brød i Jugoslaviens storhedstid og blev i øvrigt eksporteret i flere varianter. Kvalitet og dermed holdbarhed, var dog efter sigende ikke i eliteklassen.


For vender man ryggen mod nord vil kulissen være et syndigt virvar af mere eller mindre vellykket byarkitektur. Her har helt tydeligt manglet en håndfast styring. Og det er – selv for en ukyndig – ikke noget opløftende syn.

Gamle deprimerende lejekaserner fra den kommunistiske tid blander sig med flere af den moderne arkitekturs frembringelser af beton, stål og glas. Alt sammen garneret af et bredt sortiment af alskens stilarter. Her kan selv ikke Københavns havnefront konkurrere på en nedadgående skala.

Vi er blevet indkvarteret på det ganske glimrende hotel Mediteran. Det ligger i behagelig afstand et par kilometer syd for Budvas livlige centrum og trods mange turister et hyggeligt og fredeligt sted.

Sandet på Budvas strande er ikke fint og kridthvidt. Men det er behageligt at gå i, og så bruges der prisværdigt mange kalorier på at holde strandene rene.


Hotellet ligger en hundredmeters penge tilbagetrukket fra sin egen strand, hvor der er gratis udlån af håndklæder og strandstole. Og hvis man ikke er til sandstrand og havvand, er der hotellets spændende arkitektonisk indrammede swimmingpool.


Europas yngste land

Deres udsendte er på denne tur sammen med et hold veloplagte Gislev-gæster under ledelse af rejseleder Poul Windahl Ladekjær, som får god support af den allestedsnærværende montenegrinske guide Rade Mudric. Sidstnævnte er dansk gift og det fremmer tydeligvis kommunikationen.

Far og søn i næsten ens outfit til karneval i Budva en meget varm søndag formiddag. Det er svært at stå for.


Ladekjær sørger for, at gæsterne allerede i bussen fra den beskedne lufthavn syd for hovedstaden Podgorica får et godt kendskab til Europas yngste land, Montenegro. Blot 12 år gammel i denne sommer.

Det er en spændende nyere historie, de omkring 600.000 indbyggere har gennemgået. At dømme efter de politiske forhold i landet, skal der fortsat arbejdes med demokratiet. Ligesom der er plads til væsentlige forbedringer af landets placering på korruptions-skalaen.

En sejltur i bugten ud for Budva er ikke at kimse af. Specielt ikke når vores meget livlige montenegrinske guide Rade sørger for at diske op med nogle af sine hjemlands opkvikkende drikke. Et par lokale blommebrændevins slivovic – en til hvert ben – skyllet ned med et glas rosevin varmer ganske godt her på en lidt overskyet formiddag og kreerer en gemytlig stemning.


Men det er et behageligt land at gæste. Befolkningen i kystområderne er venlig imødekommende og nok så vigtigt: Tingene fungerer. Stort set ingen steder opleves den træge service, som var et af kommunist-tidens mange vartegn.

Og lige lidt tillægsinformation. Montenegro betyder direkte oversat fra italiensk til dansk, Det sorte bjerg. Og hvorfor nu det. Jo, romerne – som en af mange besættelsesmagter – var her for et par tusinde år siden. Efter sigende syntes de bjergene var meget mørke og kaldte derfor landet Montenegro. Og det har hængt ved lige siden.

Det allestedsnærværende Jysk er også en kendt forretning i Montenegro. Her med en taxa-reklame for et stort Jysk lager i nærheden af Budva.
Det skorter ikke på frisk fisk på Budvas restauranter. Meget af fangsten gøres i havet ud for byen af enkeltmands-foretagener. Men kik godt efter når I vælger blandt de udstillede fisk på is udenfor en restaurant, formaner vores Budva-guide Rade. Friske fisk har klare øjne. Gamle fisk har hvide slørede øjne. Og så burde valget være let.
Ballerinaen i Budva er måske ikke helt så ombejlet som den Lille Havfrue. Men i hvert fald en statue i samme boldgade. Historien fortæller at statuen blev rejst efter en ung og meget smuk ballerina ved et uheld faldt ned fra klippen ovenfor og slog sig ihjel. Som det fremgår af billedet hjemsøges hun jævnligt af dristige unge mænd, som berører hendes attributter. Af hvilken årsag lykkedes det ikke at opklare.
Vores allestedsnærværende og livs-sprudlende lokale guide Rade Mudric er en glimrende medvært på en hyggelig sejltur på havet ud for Budva. Ingen efterlades med tomme glas mod deres vilje. Og tag ikke fejl: Den store vandflaske er ikke fyldt med vand, men den lokale blommebrændevin slivovic. Appelsinsaften til venstre er dog ægte nok. Og for den sags skyld glimrende til at fortynde den krasse slivovic med.
Ikke mindst bjergvejene i det sydlige Montenegro er under kraftig forbedring med bl.a. EU-assistance. Men uanset ny asfalt og i nogle tilfælde autoværn ud mod klippeafgrunden, så er det mange steder stadig noget af en øvelse når to busser skal passere hinanden.
Den bugnende aftenbuffet på Hotel Meditaren ligger et pænt stykke over middel og restaurantchefen vogter nidkært over, at alt hele tiden er i orden. Her kan mange af all inklusive hotellerne godt lære en del.
En liflig oase på hotel Meditaren. Den maleriske swimmingpool ligger godt for både sol og læ. Og skulle tørst eller sult overmande solhungrende gæster er baren og de smilende tjenere lige ved siden af – gemt bag træerne til højre.


Verdens smukkeste by ?

Dubrovnik er i hvert fald helt unik

”Hvis du vil finde paradis på jord, skal du tage til Dubrovnik”. Noget i den stil er den irske forfatter og nobelprisvinder George Bernard Shaw citeret for at have sagt.

Det ser noget faretruende ud når de små tungt læssede færger krydser Kotor fjorden. Der er ikke langt mellem dæk og vandoverfladen. Heldigvis var der ikke bølger af betydning den dag.


At der er noget om snakken åbenbares for os, da vi med bus nærmer os byen fra det sydlige bjergområde. Neden under os ligger den pompøse gamle fæstningsby badet i det flotteste sollys. Simpelthen den bedst tænkelige start på besøget.

Vi er kørt fra Budva tidligt om morgenen for at være fremme i god tid inden middag. Busturen tager normalt kun lidt over et par timer. Men to steder kan der opstå forsinkelser. Og det er præcis det, vi oplever i dag.

Man kan godt forstå, hvis nogle kalder Dubrovnik for verdens smukkeste by. Her oppe fra bjergvejen ned mod den gamle fæstningsby er der et fantastisk vue gennem bussens vinduer. En rigtig god start på et spændende besøg.


Først lidt ekstra ventetid ved de små færger, som uophørligt piler frem og tilbage mellem de små færgebyer Lepetani og Kamenan i Kotor fjorden.

Dernæst en lille time for at passere grænseovergangen mellem Montenegro og Kroatien. Det er lidt svært at afkode årsagen. Men et kik på grænsepolitiets procedurer synes at afsløre en vis omstændelighed, som bringer mindelser om de gamle kommunist-landes bureaukrati i frisk erindring. Og så forekommer tempoet ikke umiddelbart stress-fremkaldende.

Meget betegnende hedder den bredeste gade i Dubrovnik Hovedgaden.


Men vi kommer igennem med humøret i behold og kan se frem til Dubrovniks herligheder. Det betagende vue over den gamle fæstningsby fra bussens vinduer lover godt. Forståeligt, at mange kalder den for Europas smukkeste by. Og det er vel næsten overflødigt at nævne, at den står på UNESCOs verdensarvsliste.

For det er et yderst imponerende velholdt fæstningsværk. Byarkitekturen med de mange åbne pladser, de smalle gader, de velbevarede historiske bygningsværker og den imponerende fæstningsmur, som man kan gå rundt på for formedels 140 kroner.

Man kan godt sige, at borgerne i Dubrovnik var noget forud for deres tid. Til højre for rejseleder Poul Windahl Ladekjær og den kroatiske guide Luciana ses det, der tidligere var det, som vi i dag kalder en babyluge. Altså et sted, hvor enlige mødre kunne indlevere ”uægte” nyfødte børn til nonnerne i det bagvedliggende kloster. Af sammen grund var gaden Ulica Zlatariceva spærret for trafik efter mørkets frembrud, så mødrene slap for at løbe spidsrod. Den blev startet i 1500-tallet og lukket i sidste århundrede.


Glædeligt er det også, at skiltningen for de mange turistbutikker og restauranter fortsat er holdt på et anerkendelsesværdigt lavt niveau.

Bevares, her er mange turister. Men lige nu i det sene forår er strømmen endnu overskuelig. Men ellers er det i højsæsonen med høje temperaturer og stillestående luft noget af en udfordring at gå på opdagelse i en stopproppet by.

Fra Buza-baren har man den flotteste udsigt til Adriaterhavet. Den er ikke så nem at finde, for der er nemlig ikke noget skilt over indgangen i ringmuren. Men den ligger i den del af ringmuren som vender ud mod vandet. Indgangen er et gammelt kanon-skydeskår.


Ikke noget at sige til, at det lokale bystyre stærkt overvejer at begrænse tilstrømningen – specielt fra krydstogtskibe – inden det giver bagslag.

Hvis man er træt og tørstig efter at have taget Onofrio-fontænen, Hovedgaden, Rektorpaladset, Katedralen og meget mere i øjesyn, så kan et lille listigt sted på ydersiden af den del af ringmuren som vender ud mod Adriaterhavet, på det varmeste anbefales.

Det er måske ikke så moderne i Danmark. Men kvaliteten fejler ikke noget i det gamle syhåndværk, som i øvrigt kan erhverves til rimelige penge, når man tager i betragtning at det er håndfremstillet.


Det skal medgives, at stedet ikke er så let at finde. Allerførst skal man forcere mange trapper op til denne del af ringmuren. Ifølge det beskedne drinkskort hedder stedet Buza. Men der er ikke noget skilt over den kanon-åbning i ringmuren, hvor man kan komme ind. Til gengæld er der ikke andre åbninger i muren på denne strækning.

Indenfor – eller rettere udenfor – er der på fæstningsmuren og bjergsiden etableret et lille udskænkningssted med den mest formidable udsigt fra alle stole. Et perfekt sted lige at fordøje de mange indtryk.

I dag skydes der ikke mere med de gamle kanoner i fæstningsbyen Dubrovnik. Som det måske kan anes er det nu en anden slags skud, nemlig dem med kamera.


Den gamle kongeby

Man kan godt blive lidt desorienteret når snakken går på Montenegros hovedstad. I dag er det fra landets største by Podgorica regeringsmagten udgår.

Men den gamle kongeby Cetinje, som vi har kurs mod i dag, var tidligere hovedstad og montenegrinerne opretholder stadig noget hovedstadsagtigt rituel om byen. Således ligger præsidentboligen stadig her. Ligesom det gamle diminutive kongeslot omgærdes med stor respekt.

Efter sigende holder Montenegros præsident mest til i den officielle hovedstad Podgorica, men præsidentpaladset her i kongebyen Cetinje er altid klar til at modtage ham. Med sabelbevæbnede vagter i maleriske uniformer og det hele.


Det var her Montenegros kong Nicolas residerede i otte år inden han måtte gå i eksil i 1916, da landet blev indlemmet i Det Østrig-Ungarnske Rige.

Trods sin lidenhed er slottet et besøg værd. Indretningen og en meget stor del af inventaret står, som da kong Nicolai og hans dronning Melena måtte forlade det.

Hovedgaden i Cetinje er bilfri og en herlig oase i en rolig by med butikker og allehånde udskænkningssteder.


Og man får en ganske god fornemmelse af Montenegros betydning på den europæiske scene i starten af 1900-tallet og tillige, hvordan kongefamilien levede.

Uden at fornærme indbyggerne i Cetinje kan man godt betegne den som en lidt støvet, men hyggelig by, hvor ikke mindst en slentretur på den bilfrie hovedgade vil lutre sjælen.

Kongepaladset i Cetinje syner ikke af så meget. Men indenfor står den væsentligste del af inventaret endnu, som da kong Nicolai og hans dronning Melena måtte drage i eksil i Frankrig, da Det Østrisk-Ungarnske kongerige okkuperede Montenegro.
Dette er suverænt den hurtigste servering Deres udsendte kan mindes at have overværet. Undervejs fra Cetinje hjem til Budva er der frokost-rast i bjergene hos kroejer Milosevic, som i øvrigt ikke er i familie med krigsforbryderen af samme navn. Den lille anretning med ost, skinke og brød samt en bredfyldt glas vin eller øl udleveres til selskabets omkring 30 gæster på under en halv snes minutter.
Hos gæstgiver Milosevic i er der fri adgang til stedets store rygerum, hvor kødet hænger på rad og række. Og for de nysgerrige er der bonus i form af en gratis slivovic. I øvrigt en af de mere robuste slags, som for nogens vedkommende tenderede flyverbenzin.


Europas sydligste fjord

Ender i den maleriske fæstningsby Kotor

Den ultimative oplevelse af den gamle fæstningsby Kotor får man ved at transportere sig de 25-30 km ad vandvejen fra Adriaterhavet gennem Europas sydligste fjord. Det er en helt formidabel tur, hvis vejrguderne viser sig fra deres bedste sider.

Med jævne mellemrum møder øjet smukke gamle kirker, klostre eller slotte ved Europas sydligste fjord som ender i den gamle fæstningsby Kotor. Her ved den lille by Vala.


Fjorden, som lokalt omtales som en bugt, snor sig ind mellem bjergformationer. Ned til vandet ligger mange små byer omkranset af skov og buskadser.

Men i dag må vi nøjes med at krydse fjorden ved Lepatane med en af de små færger, som bringer os over på nordsiden og køreturen på vejen, som stort set hele turen ligger helt ud til vandkanten.

Midt i fjorden som ender i Kotor ligger denne perle af en ø og soler sig. Det er ”Our Lady of the Rocks”. En kunstig ø som er blevet skabt af mange store sten og gamle skibe, som er blevet sænket på stedet med en last sten. Kirken og klosteret tjener fortsat som et sted sømænd besøger på vej hjem fra et vellykket togt for at takke.


Og det er bestemt heller ikke at kimse af. Et par stop i småbyerne Risan og Perast med mulighed for at indtage lidt forfriskninger ved vandkanten forhøjer oplevelsen.

I bunden af fjorden residerer fæstningsbyen Kotor med sin omkring fire kilometer lange ringmur, som strækker sig et pænt stykke op i de bagved liggende bjerge.

Den imponerende og historiske Skt. Tryphon-katedral fra 1166 midt i Kotor tiltrækker sig en del opmærksomhed, og ikke sjældent er her kø for at komme ind og kikke. I det hele taget lider Kotor også under presset fra et stærkt stigende antal turister i højsæsonen. I dag – en sen forårsdag – er tilstrømningen dog overskuelig.


Kotor er også på UNESCO’s verdensarvsliste. Og med god ret. Nok kan den i størrelse og pragt ikke måle sig med Dubrovnik, men den er lige så velholdt, og at dømme efter flere byggestilladser forskellige steder i fæstningsbyen er det et arbejde, som har høj prioritet.

Her er også mange mennesker, men trænger man til lidt ro, er de mange smalle gader et godt sted at gå på opdagelse.

Husk i øvrigt at få det meget informerende oversigtskort med tegninger af byens huse i informationskiosken ved Havporten. Og bed om den danske udgave. For den findes skam. Den er nemlig ganske glimrende at navigere efter. Bl.a. fordi alle væsentlige steder er markeret og beskrevet på dansk.

Der er altid mange mennesker på Kotors åbne pladser, men vil man have byen lidt mere i fred, er det en god ide at søge ind i de smalle gader. Her leves livet stille og roligt og der er rum til at gå på opdagelse.


Montenegro-fakta

Som en del af det gamle Jugoslavien erklærede Montenegro sig uafhængig af det dominerede Serbien 3. juni 2006 og 23. juni 2006 blev Montenegro det 192. medlemsland i FN og året efter – 11. maj 2007 – det 47. medlemsland i Europarådet.

Ca. 660.000 indbyggere
Areal: 13.812 km2 (Danmark ca. 44.000)
Møntfod: Euro
Befolkning:
Montenegrinere 43 pct.
Serbere 32 pct.
Bosniakker 8 pct.
Albanere 5 pct.
Andre, f.eks. Kroater 12 pct.
Udenrigspolitiske mål: At blive medlem af EU og NATO


Rejsen (Maj 2018):

Forår i Montenegro med Gislev Rejser Fra 6000 kr pr. person i dobbeltværelse incl. glimrende halvpension på Hotel Mediteran beliggende i fredelige omgivelser 2,5 km fra Budva centrum. Udflugter til bl.a. Dubrovnik, Kotor, Cetinje og sejltur skal tilkøbes.



Optaget i følgende medier:

Jysk Fynske Medier: 
JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern.



Rejsedeklaration: Turen var finansieret af Gislev Rejser. Selskabet havde ingen indflydelse på reportagens indhold.