Bordet bugner af egen avl

Når sommer, sol, økologiske produkter, gastronomi, smukke landskaber og en velsignet ro går op i en højere enhed på Samsø

Af Ole C. Jørgensen
Foto: Kirsten Vig Jørgensen

  -Er der ikke flere jordbær ? Nå, men kan du ikke lige stikke hovedet ind i laden. Der er flere bakker, og du må gerne tage nogle bakker med ud til boden, hvis du har tid.

   Ja, man kan ikke sige, at det skorter på tilliden her på Samsø. Vi er bænket på terrassen hos gårdejer og bæravler Aage Madsen lidt nord for Besser, da mobilen pludselig giver lyd fra sig. En kunde, som lige vil høre om der ikke er flere jordbær at få. Og som det naturligste i verden klares både kundens behov og bodens forsyningsproblematik ganske uforstyrret.

  Deres udsendte er for et par timer siden landet med færgen i Sælvig, og er knapt akklimatiseret. Men her i snakken med Aage Madsen får vi anskuelighedsundervisning i ø-livet.

  Så det bliver ikke alene den spændende historie om tre bæravlere og en kok, som for 14 år siden gik sammen om at producere unikke sylteprodukter af samske bær. Men også om nutidens liv på den fordums strategisk placerede ø i Kattegat.

Egentlig startede det som lidt af en hobby, da tre bæravlere og en kok for 14 år siden gik sammen om at producere marmelade af egen avl. Men i dag har projektet udviklet sig til at omfatte et meget stort sortiment af produkter, som den ene af initiativtagerne Aage Madsen her viser frem.

  Aage Madsen lægger ikke skjul på, at bær-initiativet i flere år har haft hobbyagtig karakter. Årsagen er her, at det ligesom for andre fødevareproducenter er svært at ”eksportere” til det øvrige land. Primært fordi produktionen er for lille til at kunne bære en salgsorganisation og transportomkostningerne.

  Men nu skal der gang i ”eksporten” af produktsortimentet, som i mellemtiden er udvidet med forskellige spirituøse bærdrikke og senest en rapsolie. Det sker i form af en sælger, som skal forsøge at opdyrke det jyske marked.

Retro-turen 

  Således opladet til et par dages ø-reportage-færd er der tid til at kikke nærmere på det, som for knap tres år siden var barndommens ferieø. Minderne fra dengang danner billeder om glade ferier, hvor solen altid skinnede og hvor manglen på tv og internet på behagelig vis skabte afslappende dage.

Mange vil nok mene, at nu kan det ikke blive mere pusse-nusset. Gadekæret i Nordby med de gamle, velholdte bindingsværkshuse hele vejen rundt, er som taget ud af en Morten Korck-film. Det er lige før man forventer at Peter Malberg og Poul Richard om lidt drejer omkring det nærmeste hjørne.

  Allerførst turen fra hjemmet i Aarhus til Mårup havn, hvor en venlig skipper med halvtredsernes kartoffelbåd landede os med cykler og håndbagage. Den tungere kurvekuffert var som indforskrevet fragtmandsgods på vej.

Der er altid noget at lave på et gammelt sejlskib. Hyggeligt er det at kikke på og i det hele taget nyde et skib fra før den tid, hvor damp og diesel blev drivmidlerne.

  Lidt speciel er gensynsglæden efter så mange år. For havnen ligger der fortsat som tilforn. Om end tydeligvis ikke så trafikbelastet som dengang. Og den stejle opkørsel fra havnen står endnu i klar erindring. For det var før cykler med gear var hver mands eje.

Hvor autoriseret serveringsforholdene ved Hyttefadet på Ballen havn er, står lidt hen i det uvisse. Derimod er det helt klart, at de lokale samt enkelte gæster hygger sig gevaldigt her i de maleriske omgivelser.

  Turen mod vores ferieparadis – Langøre – er let genkendelig. Nordby Hede og den uendelige stilhed, der kun blev brudt af mågernes skrig og cykeldækkenes sagte summen mod asfalten, dukker op i erindringen. Ærgerligt at vi ikke lige er på cykel, men må nøjes med at stoppe motoren for at nyde fænomenet.

  Langøre med vores sommerbolig gennem en lille halv snes år, ligger næsten uberørt hen. Kun havnen, som rummede uendelige legemuligheder, har undergået forskellige forandringer. Dog ikke mere, end at den er genkendt ved første blik.

  Vi kan således også ved selvsyn konstatere, at de sidste rester af det bolværk, som under Englands-krigene i starten af 1800-tallet udgjorde en af kanonbådsstationerne, endnu kan ses.

  Retro-turen til Langøre bliver et godt billede af de mange naturoplevelser, som venter os. Selv om der i disse sommerdage er mange turister på øen, er det helt uden problemer at finde og raste uforstyrret på mange smukke pletter.

Når man står på Kongehøjen lidt nord for Tranebjerg og skuer ud over landskabet er det nærliggende at tænke på Drachmanns gamle sommervise fra 1897 ”Se det summer af sol over engen”. Samsøs kuperede terræn gør, at der mange steder på øen kan findes tilsvarende udsigter.
Mange landsbynavne på Samsø er ikke lige, som landbynavne er flest. I hvert fald har Permelille næppe nogen genganger andetsteds i Verden.

  Det medfører da også, at vi en af dagene helt spontant kikker indenfor i Brugsen i Mårup og provianterer med ost, brød, smør, pølse, et par dåseøl, samt plastic-tallerkener og bestik.

  Indtaget midt i Vor Herres og Samsøs smukke natur er det et guddommeligt måltid. Næste gang husker vi kaffen.

Samsø-kartoflerne

  Den største sællert gennem årtier – og det som har været med til at fastholde øen på Verdenskortet – er de nye og friske Samsø-kartofler. En herlig spise uanset om de er en del af en glimrende middag eller helt banalt er hovedingrediensen i en kartoffelmad.

  En anden af Samsø’s forcer – og dem er der mange af – er at øen formelig bugner af allehånde spiseprodukter fra naturen. Lad os blot nævne en af kartoflens nærmeste konkurrenter – de hvide asparges – som i de rette hænder udgør en himmelsk spise.

  At der er godt gang i den lokale foretagsomhed, får man et godt indtryk af ved at kikke indenfor i købmandsgården ”Smagen af øen” i Ballen.

Man behøver ikke at løbe rundt på hele øen, for at finde de mange lokale specialiteter. I købmandsgården ”Smagen af øen” er stort set alt, hvad der produceres af fødevarer på øen repræsenteret plus mange andre gode sager. Her kan man godt få noget tid til at gå med at studere det meget brede sortiment.

  Her står de samske specialiteter nærmest i kø. Fristelserne er meget store og det kan godt rende op i et anseeligt beløb, hvis man ikke får tæmmet indkøbsgenet i tide.

Ostehåndværket

  Smagsprøverne fra Samsø Mælk er af en sådan karakter, at vi beslutter at kikke indenfor hos Bent Degn. Det er – skal vi hilse og sige – en meget speciel og positiv oplevelse. Han har normalt kun åbent om lørdagen, men har indvilget i at tage imod i dag.

Det er kræs. Indehaveren af Samsø Mælk, Bent Degn, med en af sine meget velsmagende oste, som endnu mangler nogle måneder i at være modnet helt. Vi skal hilse og sige, at Degns smør også smagsmæssigt er af topkvalitet.

  Her gås helt sikkert ikke på kompromis med økologi og hygiejne. Og alligevel føler vi os hensat til de gode gamle dage med personligt og håndværksmæssigt præg fra mark til bord. Uden antydning af den industrialisering, som har gennemsyret den moderne fødevareproduktion.

  Stald og produktionsanlægget til ost og smør ligger side om side. En underjordisk rørledning sørger for at mælken uberørt transporteres fra stald til produktion.

  Der er blot otte køer om at levere mælken. Og der skal heller ikke være flere. 

-Vi kunne for så vidt godt have det dobbelte og stadigvæk bevare kvaliteten. Men det vil kræve en udvidelse af stald- og produktionsfaciliteterne, som der ikke er økonomisk belæg for, fortæller Bent Degn.

  Osteproduktionen passer godt til årshjulet på Samsø, hvor turistsæsonen hovedsageligt er begrænset til sommeren. Det hænger sammen med, at ostene lagrer fra otte til 52 uger. Så når sæsonen er ovre, er det tid for langtidslagringen af de stærkere oste.

Samsø-kræs

  Nu er det meget godt med alle disse lækre råvarer. Men den ultimative test er når de omsættes i lækre retter. Vi forbløffes over det meget brede udbud af glimrende restauranter med forskelligt særpræg. Men fælles forenet i et udstrakt brug af lokale produkter.

   Vores afmålte tid på øen giver desværre kun mulighed for afprøvning af få af de fristende tilbud. Men det vi nåede, var klart placeret i den øvre ende af skalaen.

Det er den rene forkælelse hoteldirektør Carsten Ernst Nielsen serverer for os på Ballen Badehotels restaurant Behrnt. Tykke hvide asparges med strimler af grønne asparges ovenpå. Serveret i en marinade af olie, citron, og vanille vinagrette, hvor i der også ligger små stykker confit. Og med den østrigske hvidvin, Grüner Veltliner, som ledsager fornemmes englenes sang i det fjerne.

  Hvide asparges er på det nærmeste et must her på øen. På Ballen Badehotels restaurant Behrnt præsenteres vi for en yderst delikat udgave, hvor hele hvide asparges blandt andet er garneret med strimler af de grønne af slagsen. Og serveret i en marinade af olie, citron og vanille vinagrette tilsat små stykker confit.

  Og det altid delikate spørgsmål: Hvad drikker man til, eftersom hvidvin anses for at tage en del af smagen, har direktør Carsten Ernst Nielsen løst ved at sætte den kendte østrigske Grûner Veltliner på kortet. Og ganske rigtigt. Den passer fortrinligt, uden at vi mister smagen af de friske asparges.

  Sandelig om ikke vores hovedret er så lokal, som den overhovedet kan blive. Stud nr. 3078 af Skotsk Højlandskvæg fra Jørgen Tranbjerg i Brundby leverer hovedingrediensen. Både i form af en gedigen rosastegt bøf, en lækker terrine og en yderst smagfuld pølse. Dertil naturligvis øens garniture.

Det siges, at billeder kan sige meget mere end mange linjer tekst. Med dette som udgangspunkt, vil vi lade dette billede stå. Og blot tilføje, at fotografen knipsede det på Ballebjerg på Samsøs nordlige del.

   På restaurant Skipperly i Ballen Havn modtages vi på den store serveringsterrasse af Skipper, hvis borgerlige navn er Richard Emil Nors, og hans medejere Pia Larsen og kokken Mads Risom.

  I den mere end lune sommeraften er det ikke til diskussion, at vi skal sidde udendørs. Og som aftenen skrider frem må vi sande, at livet ind i mellem rummer øjeblikke af stor uforfalsket nydelse.

  Som for eksempel når maven forkæles med en perfekt grilleret lammekølle, samtidig med at øjnene skuer ud over en smuk havn i solnedgangen, og Vor Herre sørger for en passende sommertemperatur uden vind. Så skal det selvfølgelig med, at både kok og serveringen yder deres ypperste.

  Rock-hotellet i Brundby summer af stilhed før en travl sæson. Så der er fred og ro til at nyde hotellets berømte Rock-bøf, som består af en velvoksen økologisk hakkedreng garneret med øens lækre grøntsager.

  Der blev ikke plads til også at smage suppen, som indehaveren Turid ”Guf” Hanevold Nielsen kreerede til den verdensberømte musiker Eric Clapton en dag han trængte til noget let. Det er en kraftig flødelegeret suppe lavet på egnens grøntsager og urter. Efter sigende meget smagfuld.

Strisseren på Samsø

  Strisseren på Samsø er ikke blot en reminiscens fra en kendt filmserie. Han eksisterer lyslevende i politiassistent John Dambergs skikkelse. Om end virkelighedens strisser lever en noget mindre dramatisk tilværelse end filmens.

Strisseren på Samsø, alias politiassistent John Damberg, er ikke helt i samme omfang udsat for dramatiske begivenheder, som strisseren i tv-filmserien. I dagligdagen fylder papirarbejdet noget mere, og praktiske gøremål så som masser af hittegods tager en del af tiden.

  Da vi uanmeldt stikker hovedet indenfor i den gamle politistation og arresthus i øens hovedstad Tranebjerg er det helt klart ikke de store forbrydelser, som præger hverdagen her. Derimod allehånde former for papirarbejde.

  John Damberg tager venligt imod, og vi fornemmer klart, at befolkningens karakteristik af den udenøs politimand passer meget godt. For som de siger: Han har været god til at stikke fingeren i jorden, og han er ikke for emsig.

  Beredvilligt lægges papirerne lidt til side.

  Snakken går snart om stort og småt – herunder det at være enlig strisser på en lille ø. Her er man i tjeneste 24/7 året rundt. Uanset om man er i uniform eller ej.  Det skal man kunne lide, hvilket John Damberg åbenlyst kan.

  Nu er politiopgaver ikke altid af den behageligste art, og en gang imellem er det nødvendigt at bruge magt.

  -Du burde have nogle vicesheriffer, prøver vi lidt spøgende. Jamen, det har jeg da også. Samsø Redningskorps stiller beredvilligt med folk, hvis jeg har brug for dem. Og det er faktisk en meget stor hjælp.

  Ene mand – og det vil nok heller ikke være befordrende for forholdet til de lokale – har John Damberg ikke mulighed for at lave en mere systematisk færdselskontrol. Så det klares af kollegaerne fra fastlandet.

  Men uanset om de ind imellem dukker op i civil bliver de næsten altid spottet på færgen. Og med et muntert smil fortæller Damberg om, da det glippede. Et par kollegaer var i civil og på egne motorcykler på vej til øen. Da man skal til at køre fra færgen, kommer en lokal hen og dasker den ene på skulderen: Pas på, der er politi på øen i dag.

 Fabrikshemmelighed

  Iført bikini og dykkerudstyr indsamler kunstneren Evelyn Iversen selv mange af sine råmaterialer til sin smykkeproduktion i farvandet omkring Nordsamsø. Det er hun nu ikke særlig opsat på at snakke så meget om – selv om man på hendes hjemmeside kan se et lille foto af hende i det omtalte udstyr.

Smykkekunstneren Evelyn Iversen finder selv sit råmateriale i naturen – noget af det dykker hun oven i købet efter. I det kombinerede værksted- og udstillingslokale i Mårup har hun udviklet en hel speciel teknik, som kan forene blåmuslingeskaller og rav i det smukkeste hjerne-smykke.

  For Evelyn Iversen vil nødigt have fokus væk fra sine smukke håndlavede smykker. Når man befinder sig i hendes kombinerede butik og værksted i Mårup Skolegyde i Mårup er det for så vidt også forståeligt. Der er godt nok mange spændende og flotte ting i naturmaterialer. Specielt serien Blue Pearl er helt unik.

  Kort sagt består den af to blåmuslingeskaller med en klump rav imellem. Både rav og blåmuslingeskaller skåret fint til, så de passer sammen og det hele er slebet og poleret til et hjerte, som indfattes i en sølv/guld ramme.

  Hvordan pokker det kan lade sig gøre, er ikke muligt at få at vide. Det er en fabrikshemmelighed. Men genialt og flot er det. Ikke noget at sige til, at en ikke uvæsentlig del af kundemassen er af udenlandsk oprindelse.

Mundsmag

Ballebjerg er med sine 64 meter Samsøs højeste punkt. Herfra er der mod vest i godt vejr udsigt til Tunø og til Aarhus, og mod øst er det småøerne Kyholm, Lindholm, Rumpen og Vejrø med Sjælland som en svag kyststribe bagved. Selv om udsigtstårnet fra 1920 godt kunne indikere en form for forsvarsværk, er det dog udelukkende bygget for at give besøgende et endnu bedre kik.

  Det står hurtigt klart, at denne reportage – selv om rejseredaktøren var i sit venlige hjørne, da der blev snakket længde – hverken halvt eller helt er i stand til at blive dækkende for den mangfoldighed af oplevelser som vi kommer ud for. Herunder øens store betydning i vikingetiden og middelalderen.

  Så betragt venligst ovenstående som en mundsmag af Samsø og et oplæg til selvstudium via egne oplevelser og i opslagsværkerne.

Fakta-boks

Samsø er 114 kvadratkilometer stor.

Længde: 28 km

Bredeste sted: syv km

Smalleste sted: 500 m

Samlet kyststrækning: 120 km

Højeste punkt: Ballebjerg 64 m

3747 fastboende indbyggere

Og så er der: Nul lyskryds og nul rundkørsler

Information:

www.visitsamsoe.dk

Meget brugervenlig hjemmeside og righoldigt udvalg af informative brochurer i Turistinformationen i Tranebjerg.

Transport:

Færger:

Hov (Jylland)-Sælvig

2014-Priseksempel: Bil+op til 5 pers. retur 846 kr.

Kalundborg-Kolby Kaas

Billigere udenfor sæsonen

Reportagen publiceret i: Fynske Medier: Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis.

Rejsedeklaration: Turen var finansieret af Visit Samsø. Selskabet havde ingen indflydelse på reportagens indhold.

Langøre Bådelaugs sorttjærede hus på havnen er efter sigende et hyggeligt sted lige at kvæle en uautoriseret pilsner eller to. Men vi må nøjes med synet. For ingen er hjemme i dag.
Da englænderne i starten af 1800-tallet havde stjålet hele den danske flåde, blev de såkaldte kanonbåde hurtigt bygget. Det var en overdimensioneret jolle med en agterkanon og drevet frem af årer. På grund af stor manøvredygtighed var det et overraskende slagkraftigt skib. Fire af dem tillige med otte mindre kanonjoller havde fra 1809 station i Langøre på Samsø, hvorfra de gjorde livet usikkert for Danmarks sejlende fjender. Den sidste rest fra det boldværk, hvor skibene lagde til stikker stadig op ved kajkanten i Langøre. Det ses nederst til højre.
De maleriske motiver står i kø når man bevæger sig rundt i det samsøske landskab.
Strisseren på Samsø, alias politiassistent John Damberg, er ikke helt i samme omfang udsat for dramatiske begivenheder, som strisseren i tv-filmserien. I dagligdagen fylder papirarbejdet noget mere, og praktiske gøremål så som masser af hittegods tager en del af tiden.
Hvis nogen skulle finde noget bekendt ved denne 80 år gamle bus, så er det ikke helt forkert. Den var en af hovedpersonerne i en Dirch Passer-film. Den har kørt på Samsø fra 1934 til 1969. Efter en lidt omtumlet tilværelse med smutture til Tyskland blev den for et par år siden købt af Svend Larsen i Ballen og bragt tilbage til til øen, hvor den er en yndet udflugtsbus.
I ensom majestæt troner Langøre kirke malerisk på en bakketop en lille kilometers penge fra det gamle fiskerleje. Den lille kirke er egentlig en annekskirke af Nordby kirke og bygget fordi der var lige langt nok for beboerne i Langøre at gå til Nordby.
Vel drives der fiskeri fra Samsø stadigvæk. Men slet i den målestok, som for et halvt århundrede siden. ”Rikke” af Mårup var således ikke ude af sine fortøjninger i de dage vi besøgte Langøre havn, hvor hun har sommerkvarter.

I ordets bedste forstand

Det lille Sommerhotel på Samsø et charmerende bekendtskab

Af Ole C. Jørgensen
Foto: Kirsten Vig Jørgensen

  Man føler sig reverenter talt hensat til barndommens badehoteller, når man træder ind i det fra tv kendte: Det lille Sommerhotel i Ballen på Samsø. Her domineres ikke alene værelset, men også hele det lille hotel af hvide og lyse pastelfarver samt enkel, men hyggelig indretning.

Udadtil gør Det lille Sommerhotel ikke meget væsen af sig. Men hyggen og det umiskendelige præg af badehotel gør det til en oplevelse at være her.

  Og atmosfæren får et yderligere løft, når indehaveren Helle Hesseldal med stor hjertelighed og humor byder velkommen.

  Det skal dog medgives, at fordums badehoteller ikke tilnærmelsesvis rummer så meget komfort som nutidens. Godt nok er her fortsat enkelte værelser med bad og toilet på gangen, men de fleste er indrettet med nye funktionelle badeværelser.

Værelserne på Det lille Sommerhotel er enkle, men funktionelle. Og frem for alt oser de af badehotel. Et rigtig hyggeligt sted at opholde sig.

  Det lille Sommerhotel er placeret i flere mindre huse ved siden af hinanden midt i Ballen. Vi har fået et dejligt stort dobbeltværelse i stuen med vinduer ud til en sidegade. Det er smagfuldt indrettet med to store behagelige senge og en mindre karlekammerseng. Den sidste beregnet på et barn.

  Den enkle indretning passer godt til sommeren og et forventeligt udendørsliv. Der er en praktisk kommode, et åbent garderobe-arrangement, og et lille bord hvor man kan sidde og arbejde med sin efterhånden uundværlige bærbare. Blot kunne vi godt have brugt et figurspejl.

  Badeværelset er lækkert nyindrettet og meget funktionelt.

  Morgenmaden er et kapitel for sig. Det fornægter sig ikke, at Helle Hesseldal er kunstner og stadig praktiserer som sådan. Alt er rettet dekorativt an. Ikke noget med en buffet, men individuelt og med mulighed for til- og fravalg.

  Det er tydeligt, vi er på en ø, hvor det hjemmelavede og økologien går hånd i hånd. Således indbyder de friskbagte boller til et langt større morgenmåltid, end de fleste plejer. Og går turen ud i det fri, er man velkommen til at smøre en madpakke, hvortil der gerne suppleres med ekstra brød, hvis der er behov herfor.

Lækkert og smagfuldt anrettet morgenmåltid på Det lille Sommerhotel. Her mangler ikke noget. Hverken det korrekt kogte æg eller de modne sydlandske frugter. Og så er man velkommen til at smøre sig en mellemmad til senere på dagen.

  Oprindelig er her også frokost- og aftenrestaurant. Men ønsket om større og bedre faciliteter har medført at denne aktivitet flyttes til et splinternyt og meget lækkert restaurations-kompleks, SAK. Et halvt hundrede meter nede af vejen.

  Her har Helles mand Lars Bager og flere andre – blandt andet kokken Henrik Anesen – puklet i døgndrift for at blive færdig til turistsæsonen.

Kokken Henrik Anesen med sit trofæ – årets kartoffelmad på Samsø. Kåret blandt Samsøs mange dygtige kokke. Her er han fanget i det spritnye SAK-restaurationskompleks, som fremover er hans arbejdsplads. Deres udsendte fik overdraget kartoffelmaden efter endt fotografering. Den var bare go’.

  Det er i øvrigt Henrik Anesen, som vandt den årlige konkurrence om øens bedste kartoffelmad. Her er dommerne – blandt andre – Paul Cunningham fra Henne Kirkeby Kro, Ida Davidsen og datteren Mia, samt ”Jørgen” fra Kims Chips.

Det kunstneriske præg slår igennem overalt på Det lille Sommerhotel. Og ikke så mærkeligt eftersom indehaveren Helle Hesseldal er udøvende kunstner ved siden af jobbet som hoteldirektør. Her lynskudt ved nogle af hendes meget populære billeder.


Faktaboks

Det lille Sommerhotel,

Aavej 15-17

Ballen

8305 Samsø

www.sommerhotel.dk

Helle Hesseldal

2014-Pris incl. morgenmad:

Dobbeltværelse m.bad/toilet  895-995 kr

Dobbeltværelse m. bad/toilet på gangen 695-795 kr

Ikke TV på værelset, men TV-stue med biografstole