Af Ole C. Jørgensen
Det er i dag både malerisk og meget hyggeligt at slentre rundt i de smalle og ofte meget stejle stenbelagte gader mellem de karakteristiske trulli-huse med det runde spidse tag i den lille syditalienske by Alberobello.
Men livet her har bestemt ikke altid været en dans på roser. I omkring 500 år har den lille trulliby været igennem en omskiftelig tilværelse inden den i 1996 havner på UNESCO’s Verdensarvsliste. En fortælling lidt a la ”Den grimme ælling”.
Og at det har udviklet sig til et yndet turistmål, får vi mere end bekræftet under vores besøg i starten af september. Ikke noget at sige til det, eftersom det er en spændende og autentisk oplevelse at færdes i den særegne arkitektur.
Nok har de omkring 1500 trulli-huse næppe tidligere været i så pæn vedligeholdelsesstand, som vi oplever det i dag, men det ændrer ikke på, at byggestilen og bystrukturen er ganske intakt.
Trulli-husenes karakteristiske udformning har en ganske speciel historie. Den fortæller vores danske guide Luisa Valesin, da vi en smuk solbeskinnet formiddag inden varmen tager alt for meget over, begiver os ind i trulli-territoriet i Alberobello.
Luisa er autoriseret italiensk guide, om end hun er født og opvokset i Danmark med dansk mor og italiensk far. Nu er hun italiensk gift og bor med børn og mand i Apulien. Sammen med vores faste Gislev-rejseleder på turen, Connie Olsen, er hun med til at sikre et højt informationsniveau og at vi hele tiden er i gode hænder.
Beretningen om trulli-bebyggelserne er omfattende og Luisa’s viden stor. Så af pladsmæssige årsager kan det kun blive til den korte version denne gang.
Det hele starter, da greven af Conversano, Andrea Matteo III Acquaviva d’Aragona i 1600-tallet giver omkring et halvt hundrede bondefamilier lov til at bosætte sig i området.
De må gerne bygge små huse, men ikke bruge mørtel til byggeriet. Ligesom der skal indsættes en speciel sten over indgangsdøren. Ved at fjerne den braser hele huset sammen.
Mørtelfri byggestil
Formålet med denne destruktive anordning er angiveligt, at den skal bringes til udførelse, hvis skatteopkrævere fra spanske vicekonge fra Napoli kommer på besøg. Fordi der så lige pludselig ikke vil være noget at kræve skat af.
Det fortælles, at trulli-beboerne i 1700-tallet bliver noget trætte af gentagne gange at skulle bygge deres sammenstyrtede huse op igen. De går derfor til modstand, og det ender med, at de under et møde med den spanske vicekonge i 1797 opnår deres frihed og dermed slipper for at skulle betale skat.
Og hvordan bygger man så et hus uden brug af bindemidler som f.eks. mørtel. Egentligt lyder det meget enkelt. Man tager nogle af områdets kalksten, hugger dem til og bygger væggene i omkring et par meters højde. Ovenpå opføres det karakteristiske runde spidse tag. Det bygges op af kileformede sten, som øverst afsluttes med en såkaldt lukkesten.
Det kunne lyde som om både regn og blæst vil være hyppige og uvelkomne gæster i huset. Men dels er mur og tag i to lag og dels løber vandet af. Endelig vil hvidkalkningen af muren givetvis også medvirke til at tætne.
Alle huse er konstrueret, så regnen via et sindrigt system kanaliseres ned i en cisterne under huset, så den enkelte husstand har et vandreservoir til de tørre perioder.
To byer
Faktisk er der tale om to sammenvoksede trulli-byer – Aia Piccola og Rione Monto – i Alberobello. De ligger på hver sin høj med en trafikåre imellem. Luisa fører os først ind i den ældste og mest autentiske. Her er stort set ikke nogle af de ellers allestedsnærværende souvenirbutikker og udskænkningssteder.
På første stop får vi mulighed for at besigtige et rigtigt trulli-hus indvendigt. Det er ikke beboet længere, men fungerer som et slags privat museum.
Men opbygningen og ruminddelingen er angiveligt stadig, som da huset blev opført for flere hundrede år siden. For en del år siden er der indlagt vand, og et ildsted, som øjensynligt ikke har været i brug i mange årtier, indikerer at der har været andre energikilder til madlavningen.
Her er meget trangt, så vi må en efter en bevæge os igennem husets forskellige niveauer, samtidig med at Luisa via små radioer ‒ som vi er udstyret med ‒ fortæller om, hvordan livet har været her i tidernes morgen.
Lidt overraskende er der et ganske glimrende indeklima med en behagelig temperatur og ikke fugtigt, som man måske kunne frygte.
Desuden er der i modsætning til de oprindelige huse gjort plads til et behageligt ovenlys. Tidligere var der kun små huller, hvor lyset kunne slippe ind.
Lej et trulli-hus
De små trulli-huse har gennem tiden været anvendt både som markskure, lagerbygninger og i stor udstrækning som bolig for fattige landarbejdere. Trulli-husene kan i øvrigt opleves på mange marker i en stor del af Apulien-regionen. Deres tilstand indikerer dog, at de dog næppe længere bruges til beboelse.
Det gør de til gengæld i Alberobello, hvor stort set alle husene er nænsomt renoveret og de fleste indrettet med nutidens moderne hjælpemidler. Mange af dem er beboet af lokale, kun få er til udlejning.
Hvis man har lyst til at feriere i et trulli-hus er der i Alberobellos nærmeste opland mange muligheder. Også i luksusklassen med bl.a. wifi og aircondition. Prisen ligger ifølge diverse udlejningsbureauer i ydersæsonen typisk mellem 500 kr. og 1000 kr pr. nat og omkring 4000-6000 kr. pr. uge.
Til den søde tand
Luisa slutter den officielle rundtur i det gamle Alberobello af med at udvirke et besøg på den højt beliggende tagterrasse over souvenirforretningen på den stejle gade Via Monte San Michel 58.
Herfra har man et spektakulært vue ud over den gamle bydel, og det gør ikke udsigten ringere, at vi samtidig får serveret fire-fem forskellige creme likører produceret på bl.a. pistacie, nødder, kaktus, mandler.
Og når vi nu er ved de lidt søde italienske frembringelser, så er her opskriften på en anderledes is-kaffe – Caffè Leccese – som vi senere præsenteres for. Om den kan laves lige så fremragende som i sit hjemland, er der ingen garanti for. Men det er et forsøg værd.
Lav espresso-kaffe og hæld det over i et glas, hvor bunden er dækket af knap en cm mandelsirup og et par velvoksne isklumper.
Velbekomme.
Faktaboks
Om rejsen
Apulien er specielt i de senere år blevet et meget populært rejsemål, hvortil Gislev Rejser har afgange helt hen i oktober. Der er fly direkte fra Sønderborg Lufthavn til Bari – en stor fordel i en tid, hvor de enkelte landes og flyselskabers corona-restriktioner kan gøre en flyrejse bøvlet. Og så lige det, at man slipper for de uundgåelige flyskift fra Danmark til Bari. I 2022 flyves der også fra Odense Lufthavn.
Rejsen omfatter ud over besøg i trulli-byen Alberobello også besøg i barokbyen Lecce, hovedbyen i området, Bari, den maleriske kystby Polignano a Mare, middag på Masseria Priore ‒ en af Apuliens gamle landejendomme – hulebyen Matera i regionen Basilicata og meget andet.
Alle udflugter er inkluderet i prisen på knap 8000 kr for syv dage, mens frokoster og fire middage er på egen hånd.
Journalist og fotograf var inviteret af Gislev Rejser. Selskabet havde ingen indflydelse på reportagens indhold.
Optaget i følgende dagblade:
Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, JydskeVestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Horsens Folkeblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro-Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.
