For fulde sejl i Middelhavet

På togt med Sea Cloud II – verdens eneste fem-stjernede cruise-sejlskib – fra Malta til Malaga  


Tekst & foto: Ole C. Jørgensen

Det er svært ikke at føle sig hensat til datidens stolte sejlskibe, mens krydstogt-sejlskibet Sea Cloud II for fulde sejl kløver Middelhavets bølgetoppe mellem Mallorca og Ibiza.

Efter nogle dage med næsten vindstille er vinden nu frisket op, og vi skyder en pæn fart. Kaptajn Christian Pfenninger har givet ordre til at sætte de fleste af Sea Cloud IIs 24 sejl, og skibet lægger sig rutinemæssigt med vinden.

Et af de få steder, hvor det ikke er muligt for Sea Cloud II at gå til kaj – vulkanøen Lipari nord for Sicilien – bliver vi landsat i skibets tendere. Det er også hyggeligt, for fra de store redningsbåde bliver der frit udsyn til vores midlertidige flydende hjem, og vi lander direkte i den lille bys centrum.


Med motoren stoppet høres kun vindens susen i de store sejl og knagen fra de tre høje master og tværstængerne under den enorme påvirkning fra den friske brise.

Det er en berusende oplevelse, som ikke bliver mindre af, at det – til trods for at det lufter pænt – er yderst behageligt at opholde sig på dækket. Med 24 dejlige efterårsgrader og en varmende sol er det ikke spor koldt.

Der bliver passet godt på os. Selv om der ikke er restriktioner på at bevæge sig rundt på dækket i stormvejr – ud over at vi skal passe på – så er mandskabet dog lige i hælene på dem, der vover sig ud. På billedet er ikke mindre end tre mand parat til at gribe ind, hvis gæsten yderst til højre i billedet skulle komme i vanskeligheder under sit forsøg på at forevige elementernes rasen.


Imponerende ser det ud, når dæksmandskabet på 17 sætter sejlene. De arbejder hårdt og systematisk i et synligt godt teamwork, og de kommer bestemt ikke sovende til det.

Nok er der rundt om på den 171 meter lange Sea Cloud II forskellige spil, som er gode hjælpere. Men topgasterne skal fortsat klatre helt op i toppen af rigningen på de omkring 50 meter høje master for at løsne eller fastgøre sejlene. Og på dækket skal der hales godt til for at få de mange sejl sat efter vindretningen.

Det kan godt ske det ser lidt dramatisk ud, og rigtigt er det da også, at stormen og bølgegangen giver os nogle gevaldige vippeture. Men mandskabets professionelle og rolige ageren gør, at det ikke føles rigtig farligt, og alle tager det ikke alene med godt humør, men også meget muntert.


Hvad vi på nuværende tidspunkt ikke ved er, at den opfriskende vind kun er forløberen for en regulær storm, som vil ramme os for fuld styrke i morgen. Men indtil videre nyder alle den friske sejlads i fulde drag.

Det er begyndt at blæse op på vores sidste dag til søs. Læg mærke til at skibet hælder noget. Mandskabet har allerede rebet sejlene. Men da vindstyrken passerer de 9 på Beaufortskalen, må de op bjærge dem.


5-stjernet

Når det føles autentisk, så hænger det også sammen med, at vi gæster ikke bliver gemt af vejen, når sejlene sættes eller tages ned. Nej vi står lige midt i hele sceneriet. Vi må selvfølgelig ikke gå i vejen, ligesom der er strenge ordrer mod at kravle op i rigningen.

I dag er sejlene blevet sat i nogenlunde magsvejr. Men man behøver ikke megen fantasi for at forestille sig, hvordan det må være i både stormvejr, kuldegrader og mørke.

Det er svært at blive træt af at nyde Middelhavets gyldne solnedgange. Og selv om havet denne gang er lidt uroligt, så gør det blot oplevelsen mere intens.


Nu skal det retfærdigvis siges, at fordums liv på sejlskibene ikke har megen lighed med livet her på Sea Cloud II. For at dømme efter talrige beretninger fra dengang var sejllivet ikke nogen dans på roser. Hverken hvad angår indkvarteringen, de sanitære forhold eller skibskosten.

Den bekymring har vi slet ikke. For nok snuser vi lidt til det rigtige sejlskibsliv. Men ellers er alt andet på 5-stjernet niveau.

Hvis der er to, som med en dygtig stab står i spidsen for at sikre vores velbefindende, er det chefkok Daniel Goehler og hotelmanager Rene Kronsteiner. Se blot på udvalget af lækre små appetizers og den fantasifulde bordopbygning på Halloween-aftenen.


Lige fra de mindste kahytter med ko-øjer til de dyre junior-suiter, en afslappet service fra en yderst imødekommende og kompetent besætning og så et køkken, som under chefkok Daniel Goehlers ledelse dagligt leverer de lækreste overraskelser.

Så jo, vi er så sandelig i de bedste hænder. Vores væsentligste indsats består helt klart i at nyde de 11 dage, Sea Cloud II er undervejs fra Valetta på Malta til Malaga på den sydspanske solkyst.

En ganske pompøs suite med behagelige siddefaciliteter, marmorbadeværelse og separat garderobe. Og for at det ikke skal være løgn, er der bagest – lidt skjul på billedet – en elektrisk pejs. Ud over at afgive et hyggeligt lys, kan den også indstilles til at udstråle varme.


Verden til forskel

Vi er et blandet selskab på 80. Qua rederiets tyske herkomst er omkring halvdelen tyske gæster. Resten er en blanding af englændere, australiere, hollændere, svenskere og en stor gruppe amerikanere.

At netop denne type krydstogt også kan være vanedannende ses af, at der er mange gengangere. Entusiaster er vel den mest korrekte betegnelse.

Det medvirker til oplevelsen af det autentiske sejlliv, at mandskabet som det mest naturligt vedligeholder skibet midt mellem alle gæsterne. Og de er flittige. Ikke noget at sige til at vedligeholdelsens-standarden på det snart 25 år gamle skib er ultimativt i top. For eksempel er mahogni-fladerne alle steder en sand fryd for øjet.


Og så er vi tilbage ved det evigt tilbagevendende tema, nemlig at krydstogter af alt for mange kæmmes over en kam. Altså at det er det samme – uanset hvilket selskab eller skib man vælger.

Men der er en verden til forskel fra de stilige engelske cruiselinere over de helt små ultra-de-luxe skibe og de sejlende byer med op til 4500 gæster og så til at cruise for sejl. Og netop det sidste er en specialitet, som kan dele vandene.

Det er ikke sikkert, at en pedantisk kor-anmelder vil finde topkaraktererne frem. Men det smittende humør og sangglæden hos besætningen på Sea Cloud II overskygger ganske alt andet. Fantastisk hyggeligt at synge med på teksterne fra de omdelte sanghæfter sammen med skibets shanty-kor en smuk fuldmåne-aften på Middelhavet.


Grundighed

Forskelligheden dikteres blandt andet også af, hvilken nationalitet rederiet har. Til forskel fra for eksempel de amerikansk- og engelsk baserede krydstogtskibe, er det tyske Sea Cloud Cruises lidt anderledes.

Ikke alene den gennemførte indretning, men også den tyske ”ordnung muss sein” i en light-udgave bidrager til både tryghed og tilpashed.

De er altså gode til det der med vinsmagning under de sydlige himmelstrøg. Ikke for højtideligt og rimeligt hyggeligt. Her under en udflugt på Mallorca til den kendte ”Bodegas Santa Catarina”.


Her overlades intet til tilfældighederne. Deres udsendte mindes ikke noget krydstogt, hvor sikkerhedsinstruktionen er så omfattende og grundig.

Og så er der lige det med tidspunkterne. Vi afsejler til tiden. Ankommer til tiden. Udflugterne afgår punktligt. Arrangementerne starter præcis til tiden. Både frokost og middag varsles altid af et besætningsmedlem, som på klokkeslæt går gennem skibet med en klokke. Ikke noget med at komme slaskende en halv eller hel time efter.

Lyder det lidt for germansk. Måske. Men det fungerer, og alle har det tilsyneladende fortrinligt med det.

Risikoen for at vansmægte under afslapningen i dæksstolene overalt på øverste dæk er ikke eksisterende. De venlige stewarder sørger diskret og næsten umærkeligt for, at vi ikke mangler noget – uanset i hvilken afkrog af skibet vi har gemt os.


Drinks ekstra

En ting man dog lige skal være opmærksom på er, at alkoholiske drikke udenfor spisetiderne er for egen regning. En ordning flere af vore amerikanske medpassagerer tydeligvis ikke er begejstrede for.

Og at det bestemt ikke skyldes nærighed, bliver klart, da vi mod slutningen af cruiset kommer til det obligatoriske punkt: drikkepenge til besætningen.

Her er absolut ingen malle steder. Specielt de amerikanske gæster giver langt mere end de foreslåede 14 euro pr. dag pr. passager.

Det er som i gamle dage. Rent håndarbejde, at gøre sejlene klar til at blive sat. Sikkert er det, at gutterne her på rærene ikke lider af højdeskræk.


Koncert i søgang

Selv om man egentlig sagtens kan få tiden til at gå med et driverliv, mens vi sejler, er den minimale risiko for, at nogen skulle kede sig, elimineret med forskellige arrangementer og andre tiltag.

Således er der for eksempel noget meget stemningsfyldt over tre små klassiske koncerter med sang inden aftenens middag i skibets restaurant. Her optræder den svenske operasangerinde Lena Nordin, som akkompagneres af sin landsmand professor Thomas Schuback.

Det første stykke op i rigningen ser ikke så farligt ud. Men topgasterne, som må operere i omkring 40 meters højde over dækket, skal ikke pjatte med sikkerheden. Der er langt ned, som en af dem muntert bemærker.


Og der går ikke skår i stemningen, da Lena Nordin midt i Puccini’s ”Mi chiamano Mimi” må slå en hånd omkring en af de tyndere søjler i loungen for ikke at komme i ubalance på grund af skibets vuggen.

Det er en ganske dejlig optakt til endnu en af køkkenchef Goehler og hans medkokkes kulinariske frembringelser. Ofte over et specielt tema, hvor Italien og Spanien er naturlige valg. Desuden en speciel halloween aften med nærmest ubeskrivelige lækkerier. Og de fleste aftener med glimrende vine.

Alt sammen serveret og arrangeret af hotelmanager Rene Kronsteiner og hans danske restaurationschef Sophie Schober.

Det er ikke nogen loppetjans at være dæksbesætning. Selv om der er moderne hjælpemidler som elektrisk spil, så skal der lægges bøffer i, når sejlene skal sættes eller tages. Her er mandskabet i gang med at trække et af forsejlene helt ned, så det kan surres forsvarligt.


Stjernetydning

Fordelen ved Sea Cloud – i forhold til de store cruise-skibe – er, at den ikke er større, end at den kan gå ind i de fleste havne. Og alle steder bliver vi fortøjet i et havneområde med kort gå-afstand til centrum.

Det gælder både i den historiske by Syracusa og Palermo på Sicilien, Cagliari på Sardinien, Palma de Mallorca, Ibiza og Malaga.

Det er ikke nogen loppetjans at være dæksbesætning. Selv om der er moderne hjælpemidler som elektrisk spil, så skal der lægges bøffer i, når sejlene skal sættes eller tages. Her er mandskabet i gang med at trække et af forsejlene helt ned, så det kan surres forsvarligt.


Der er udflugter, som man kan tilkøbe, alle steder vi anløber. Desuden kan man på forhånd tilmelde sig et cykelhold, som under kyndig instruktion udforsker de lokale destinationer fra jernhesten.

Med ombord er også direktøren for Planetarium i Hamburg, Thomas W. Kraupe. I forskellige lektioner får vi både berettet om universet og den verden, som ligger under vandet. Stor tilslutning er der, når han på en stjerneklar himmel ved midnatstide udpeger de forskellige stjernebilleder eller en morgen, hvor han før en vis mand får skoende på beretter om overgangen fra nat til dag.

Skal vi ikke bare lade billedet med den gyldne solnedgang over Middelhavet og Sea Cloud II stå et øjeblik.


For fulde sejl

Den sidste dag til søs på vej fra Ibiza til Malaga får kaptajn Pfenninger til fulde mere end opfyldt sit ønske om friskere vind i sejlene.

Pfenninger opfatter selv en vindstyrke efter Beaufort-skalaen på 7-8 som ideel til rigtig sejlads. Og det kommer den omkring middag, hvor vi får en ordentlig vippetur.

Man kan ikke sige andet, end at synet indbyder til afslapning og nydelse. Eneste lyde at vindens susen i sejlene, bølgeslagene mod skibssiden og enkelte søfugles skrig. Forståeligt at dæksstolene i dag – og der er nok til alle – er i flittig brug.


Men stemningen ombord lider ikke under vejrgudernes rasen. Mandskabets yderst professionelle og rolige håndtering af situationen får alle til at slappe helt af. Ja, gyngeriet bliver faktisk helt muntert.

På dækket bjærger mandskabet i høj søgang sejlene. Det er noget af en opgave. Straks efter går man i gang med at surre alt løsøre på dækket.

Hvad med en svømmetur midt i det azurblå Middelhav ? En spektakulær oplevelse som mange benytter sig af, da kaptajn Pfenninger mellem Sardinien og Mallorca drejer bi, og slår landgangsplatformen ud. Samtidig lægger mandskabet i en af skibets Zodic-gummibåde en række flydende gummimadrasser ud, som man kan hvile- eller sole sig på.


Derefter iværksættes en kontinuerlig patruljering på hele skibet, hvor alt tjekkes igen og igen mindst hver 5. minut.

I restauranten indtages frokosten med højt humør. Og der går ikke skår i morskaben, når noget porcelæn rutsjer i dørken og sågar en enkelt gæst bliver vippet ud af sin stol.

På dette tidspunkt er vi i følge kaptajn Pfenninger oppe at kikke til 10 på Beaufort-skalaen. For de ikke søkyndige når skalaen sit højeste punkt ved 12 med betegnelsen orkan.

Man skal være slemt blasert, hvis man ikke kan ophøje dette øjeblik til noget særligt. Vi forlader Cagliari – Sardiniens hovedby – mens endnu en lækker frokost ved rælingen på agterdækket må konkurrere med den billedskønne havnefront.


Med godt sømandskab får kaptajn Pfenninger og hans mandskab sidst på eftermiddagen bragt os ind i smult vande tæt på den spanske solkyst. Så afskedsmiddagen foregår fuldstændig, som om intet er passeret.

Aftenen bliver præget af både opstemthed over vi har klaret færden gennem elementernes rasen og vemod, fordi 11 dages velbehagelig cruise synger på allersidste vers.

Fuldmåne over agterdækket i en lun efterårsaften på Middelhavet. Ikke noget at sige til, at ikke alle har travlt med at komme til køjs.


Nu hvor stormen har lagt sig, har himlen åbnet sine sluser. Men uagtet er vi en lille blandet skare, som allersidst på aftenen samles på agterdækket, og i skæret fra et par lanterne vederkvæger os med den allersidste drik.

Mens vandet i stride strømme skyller over dækket og besætningen har surret vores bord fast, trækker vi benene op på dækstolenes tværripper, for ikke at blive alt for våde.

De kommer ikke sovende til det. Køkkenchef Daniel Goehler og hans personale er koncentrationen selv, når det gælder om at kreere det allerbedste til os. Og med tysk præcision serveres alle retter præcis på det rigtige tidspunkt. Flot klaret.


Imens serverer vores bredt smilende filippinske barchef Avelino Saltarin helt uanfægtet for os som den mest naturlige sag af verden. Og giver ild til nogles store cigarer, hvis vejrguderne utidigt har slukket dem og ihærdigt prøver at holde den gode cognac i en drikkeværdig temperatur.

For pokker et sceneri til mindernes bog.

Mange aftener er middagen henlagt til restauranten og baren på øverste agterdæk. Det er meget uformelt, og stemningen er rigtig hyggelig, eftersom der både bliver kræset kulinarisk for os, samtidig med at besætningen er utrolig venlige og imødekommende.
Af sikkerhedsgrunde – primært af hensyn til mandskabet – tages sejlene ned ved solopgang. Det er ofte en stemningsfuld seance – som vel dybest set ikke behøver yderligere kommentarer.
Kaptajn Christian Pfenninger er venligheden selv og fortæller beredvilligt om forskellen mellem at sejle med sejl og et almindeligt krydstogtskib. Og så lægger han ikke skjul på, at den optimale sejl-oplevelse indfinder sig med 7-8 på Beaufort-skalaen, som går til 12. Det er en pæn frisk vind, som vi oplever på turens sidste dag.
Ikke alle gæster er landskrabber. Men uanset, så er det det spændende at høre 1. styrmand Vukota Stojanovic fortælle om både det praktiske og hemmeligheden – i hvert fald for de fleste – bag det at gå for sejl. Og som det fremgår, har han bestemt ikke noget imod at indvie os i hemmelighederne.
En lille slentretur rundt på øverste dæk i Middelhavets lune vind er en dejlig afslutning på en herlig dag. Og så er det sikkert også medvirkende til en god nats søvn.
I Palermo ligger vi side om side med MSC-rederiets mastodontskib Preziosa med plads til godt 3500 gæster mod Sea Cloud IIs 94. Et godt eksempel på, at et krydstogt ikke bare er et krydstogt, men en utrolig varieret ferieform, hvor man skal være meget opmærksom på at finde netop den type rejse, som passer til ens lyster og pengepung.
Var det noget med et stykke fra en lille grilleret pattegris. En fantastisk smag, som ikke mindst får vinger med et bredt sortiment af tilbehør. Deres udsendte har aldrig prøvet pattegris med hjemmelavet flødepeberrodssalat. Men for pokker hvor smager det godt.
Der bliver virkelig kræset for os – morgen, middag og aften. Her blot et enkelt eksempel på køkkenchef Goehlers formåen. Et sand overflødighedshorn af lækre muligheder.
Det er et noget spektakulært syn, der møder os, når vi kikker op, mens Sea Cloud II går for fulde sejl. Og det er lidt svært at få nok af.
Solnedgangen set fra dækket gennem rigningen er ikke hver gang helt så smuk som i aften. Men det er lige ved. Og intet under, at mange faldt i staver over det smukke tableau.
Solnedgangen set fra dækket gennem rigningen er ikke hver gang helt så smuk som i aften. Men det er lige ved. Og intet under, at mange faldt i staver over det smukke tableau.
Man kan meget let føle sig hensat til et tidligere århundrede, når Sea Cloud II for fulde sejl dukker op.
Sea Cloud II gør selvforståeligt den bedste figur, når den opleves for fulde sejl. Så kaptajn Pfenninger bliver en endnu mere populær mand, da han beslutter at sætte Zodiac-gummibådene i vandet, og gæsterne kan få en tur rundt om det imponerende skue.
På sejladsen mellem Lipari og Sardinien er vejret roligt og vinden knap stærk nok til at give Sea Cloud II fremdrift. Så træffer kaptajn Christian Pfenninger beslutning om, at vi kan få en foto-safari fra skibets Zodiac-gummibåde. Det er en populær beslutning, hvor stort set alt, hvad der kan fotografere bliver motioneret.
På sejladsen mellem Lipari og Sardinien er vejret roligt og vinden knap stærk nok til at give Sea Cloud II fremdrift. Så træffer kaptajn Christian Pfenninger beslutning om, at vi kan få en foto-safari fra skibets Zodiac-gummibåde. Det er en populær beslutning, hvor stort set alt, hvad der kan fotografere bliver motioneret.
Selv om det ikke er en vinsmagning efter de ædle principper, er det grove hyggeligt hos Gilbert i hans Paninotechia i den stejle gade Via Garibaldi på øen Lipari. Som afslutningen på en interessant tur til byens imponerende fæstningsværk bliver vi tæt bænket og beværtet med de lækreste specialiteter indenfor brød, ost og vin. Og den gode stemning skyldes ikke kun de glimrende vine, som Gilbert med rund hånd skænker op, men i lige så høj grad stedets autentiske atmosfære
Tidligt om morgenen anløber vi den lille sicilianske vulkanø Lipari. Selv om vi ankrer op nogle 100 meter udenfor havnebyen, er det tydeligt, at livet endnu ikke rigtigt er kommet i gang. Kun denne lokale fisker og formodentlig hans søn er tidligt på færde i den varme morgensol.
Midt mellem afslappede cruise-gæster, som nyder sejladsen, og diskrete stewarder som serverer forfriskninger, sætter dæksbesætningen sejlene, som den mest naturlige ting. Det giver en følelse af autentisitet – altså som at være ombord på et sejlskib, inden motorerne holdt deres indtog.
Selv om mandskabet på Sea Cloud II får assistance af diverse elektriske spil rundt om på skibet, når sejlene skal sættes, så kommer ingen dog sovende til arbejdet. Ud over at være fysisk krævende, er det også et spørgsmål om godt samarbejde og fornemmelse for sejlsætningen.
Det ser – om ikke legende let – så dog overkommeligt ud, når topgasterne entrer rigningen, og kravler op i den 54 meter høje midtermast. Men ifølge sagkyndige, kræver det ud over mod også en god fysik, balanceevne og fornemmelse for vejrligets pludselige skiften.
Bedre start på et 11 dages cruise i Middelhavet kan man næsten ikke ønske sig. Afsejlingen fra Maltas historiske hovedstad Valetta sker til tonerne af Sea Clouds specialkomponerede inciterende melodi, som har en vis lighed med Andrea Brocellis superhit ”Time to Say Goodbye”. Alt imens besætningen rundhåndet fylder vores champagneglas.
Ved indkvarteringen i en Sea Cloud II junior-suite modtages man standsmæssig. Læg mærke til bl.a. champagneflasken på køl i forgrunden. Og når man ser på suitens udformning, mindes man uvilkårligt et af sladderbladenes slogan: ”Lidt kongelig har man vel lov til at være”.

Faktaboks

Sea Cloud II-data

Bygget 2001 på Astilleros Gondan Castropol i Spanien

Hjemflaget i Valetta på Malta

Rederi: Sea Cloud Cruises, Hamburg

Rederiet råder desuden over Sea Cloud bygget i Kiel 1931, som privat lystyacht og ombygget til passager-yacht i 1979.

Gudmoder Sea Cloud II: Den kendte tyske TV-studievært Sabine Christiansen.

Længde: 117 meter (Blot en halv meter kortere end verdens største sejlskib, det russiske skoleskib Sedov)

Bredde: 16 meter

Dybgang: 5,70 meter

Højeste mast: 51 meter ( Mod Sedovs 60 meter)

Antal sejl: 24

Sejlareal: 2758 kvm (Sedov 4500 kvm)

Sejlhastighed ved motor: 14 knob

Ferskvands-produktion: 60.000 liter saltvand omdannes i døgnet

Passagerer: Max. 94 i 47 udvendige kahytter

Besætning: Ca. 63


Det koster det: (okt. 2015)

Sea Cloud II har seks priskategorier.

På dette 11 dages (10 nætter) cruise er katalogprisen (2016 priser) i billigste kategori ca. 42.000 kr (5555 euro) og dyreste ca. 71.000 kr (9395 euro). Deres udsendte var indkvarteret i en junior-suite (kategori næsthøjest) til 64.600 kr (8555 euro).

Priserne er pr. person i dobbeltkahyt. Der findes singlepriser. Priserne kan variere en del alt efter efterspørgsel. En god ide at opdatere sig hos den danske agent Bella Vista.

Derudover betales ekstra for udflugter og øl, vin og spiritus udenfor måltiderne. Priseksempel: Øl 30 kr, vin 37,50 kr, alm. spiritus 45 kr. Udflugter fra ca. 300 kr til 600 kr pr. person.

Drikkepenge anbefales af rederiet til 105 kr (14 euro) pr. dag pr. person.

Flyrejsen er ikke inkluderet i prisen.



Optaget i følgende medier:

Jysk Fynske Medier: 
JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern.



Rejsedeklaration: Turen var finansieret af Bella Vista Travel. Selskabet havde ingen indflydelse på reportagens indhold.